I tegnefilmen ses her Sarastro på en lille platform. Foto: Camilla Winther
Operaen, Holmen: Repremiere på Mozarts syngespil, "Tryllefløjten"
Tegnefilm kontra Tryllefløjten
ANMELDELSE: Vil du se tegnefilm i biografen så gå i Det Kgl. Teater, Operaen, og se "Tryllefløjten". Så vil du opleve noget, som du sent vil glemme.
Instruktøren, Barrie Kosky, er kendt for opsigtsvækkende og indimellem kontroversielle opsætninger på Komische Oper i Berlin. På et tidspunkt mødte han teatergruppen, "1927", som optrådte med et miks af stumfilm, populære sange, komedie og specialhandlinger, hvilket han fandt som et vidunderligt eventyr, som han tog med sig til Komische Oper - og videre til Det Kgl. Teater - og blandede det med masser af tegninger, så det hele er blevet til en lang tegnefilm.
Tegninger kontra opera
Her er ingen talt dialog - som normalt i et syngespil (stumfilm). Replikkerne ses på scenens store lærred med akkompagnement fra et fortepiano. Derfor kan man godt tale op en opera.
Denne tryllefløjte-opsætning set ud fra tegningerne er fremragende. Opfindsomheden kender ingen grænser. Det er ganske vidunderligt at se på. En fryd for øjnene!
Man må så fastslå, at operaen findes på druknende basis. Når man falder i svime over tegningerne, bliver operaen ligesom sekundær. Men der er naturligvis snorkler, som hele tiden dukker op til overfladen. Sangerne står frem her og dér på små platforme, og der skabes forbindelse mellem dem af tegninger. Der er for eksempel en kat, som hele tiden blander sig.
Fortællingen
Librettoen er en klassisk fortælling om to elskende, der må igennem hårde prøvelser, inden de endelig kan falde i hinandens arme for evigt. Men "Tryllefløjten" har også i Tamino og Pamina dybere-liggende lag, som fortæller om lysets kamp mod mørket og har forbindelse ind i Frimurerbevægelsen, som både Mozart og librettisten Schikaneder var medlemmer af, - en bevægelse, hvor kærlighed, tilgivelse, tolerance og broderskab er nøgleord. Man kan let fornemme, at det fører frem til mange af de i syngespillets forekommende optagelseceremonier, ritualer og prøvelser.
Men librettoens dybde forsvinder mellem tejningerne. Det hele går op i limningen. Opsætningen er som sådan ganske steril.
Som tegnefilm er udgaven på Det Kgl. Teater fuldstændig fantastisk. Som syngespil (opera) er der underskud i foretagenet.
Bæredygtigt
I afdelingen med sangene er der bæredygtighed med den glimrende norske dirigent, Eivind Guldberg Jensen. Der synges på dansk - med undertekster.
Jonathan Koppel som Tamino fører sig frem med sikkerhed, mens Clara Cecilie Thomsen som Pamina er lidt for ujævn i det sanglige. Palle Knudsen er i sit sande element som Papageno. - Desvære har Morten Staugaard ikke format til at gå i ned i det dybe leje som Sarastro. Michael Kristensen er ganske habil som Monostatos.
I det vanskelige partil som Nattens Dronning har den engelsk-sprogede Rainelle Krause godt styr på det danske, og hendes sang er i absolut topklasse.
Som syngespil vil jeg nok give forestillingen tre stjerner. Men som tegnefilm bestemt seks stjerner. Så det må blive til i alt fem stjerner.
---
******
---
FAKTA
"Tryllefløjten". Musikalsk ledelse: Eivind Guldberg Jensen. Iscenesættelse: Barrie Kosky og Suzanne Andrade. Instruktør ved genopsætning: Erik Friedman. Scenografi og kostumedesign: Esther Bialas. Lysdesign: Diego Leetz. Videodesign: Paul Barritt. Dramaturg: Ulrich Lenz. - Der er alternerende besætninger med sangere og på dirigentpodiet. - Spilles også: 19., 21., 24. og 31. oktober, 2. november, 3., 5., 7., 10., 13., 21. og 25. januar, 3. og 6. februar, 16. og 28. maj samt 1., 7. og 9. juni.
Som en ond heks og et glubende stort insekt har Nattens Dronning kløerne ude alle vegne. Foto: Camilla Winther
============================================================================================================