DRESDEN:

 Staatskapellet af øverste rang

I 1998 var jeg blandt 18 journalister fra hele verden, som efter invitation deltog i 450-årsjubilæet for Sächsische Staatskapelle Dresden med Giuseppe Sinopoli (1946-2001) som dirigent.(Sinopoli døde jo på dramatisk vis, mens han dirigerede "Aida" på Deutsche Oper i Berlin)
Vi var to fra Danmark, som havde fået den fornemme indbydelse fra Dresden. Ud over mig fra Næstved Tidende var det John Christiansen fra Jyllands-Posten. Og her mange år efter har jeg som journalist igen oplevet kapellet. Denne gang med Chr. Thielemann som dirigent for et af verdens allerbedste orkestre.
Thielemann er god til flere komponister, - f.eks. Richard Strauss og Richard Wagner. Men også Ludwig van Beethoven har han stort set krammet på. Og jeg lyttede til Beethovens 1., 2. og 3. symfoni i Dresdens operahus, Semperoper, som forsmag på komponistens 250-årsdag i 2020. Thielemann var over sine musikere hele tiden. Han trykkede på alle knapper og havde styr på de mindste detaljer. Og så spillede han som så ofte før - og ikke overraskende - komedie, - bøjede ned i knæende, hældede fra side til side og stak dirigentstokken hen i hovedet på den ledende 2. violinist. Men musikken var fæstnet til det øverste kvalitetsniveau hele vejen igennem.
Fremkaldelserne var et kapitel for sig. Thielemann kastede sig på arrogant facon frem mod stativet omkring dirigentpodiet (for inddirekte at tage hele æren?) og lod forstå, at han gerne hurtigst muligt ville hjem til sin bolig i Berlin.
Men Staatskapelle Dresden lever og har det aldeles storartet.

============================================================================================================