ET FORRYGENDE LIV MED VILDE ORKIDÉER

Et forrygende liv med
vilde orkidéer i Nordjylland

Da jeg for nogle år siden var på en pressetur i Norge, havde jeg i nogle fritimer øje for vilde blomster på øen, Senja. Det erfarede en journalist fra Nordjyske Stifttidende, som var meget vidende om planter. Han spurgte, om jeg nogensinde havde oplevet orkidéen, Hollandsk Hullæbe. Det havde jeg ikke. Han havde intet imod at fortælle, hvor jeg kunne finde denne sjældne vilde, danske orkidé.
Jeg skulle køre til Vendsyssel og lidt syd for Lønstrup opsøge plantagen i nærheden af Rubjerg Kn ude og det fyr, som nu er rykket lidt ind i landet. Rubjerg Plantage.
I slutningen af juli i 2017 sadlede jeg min lille Volvo og styrede mod Nordvestjylland. Jeg fandt den lille p-plads lige inden for vejen i plantagen. Jeg gik ad en sti og fandt i første omgang ingen orkidéer. Jeg gik og gik, og så dukkede der enkelte orkidéer op. De mindede meget om Skov-Hullæbe. Og kravet var, at støttebladene skulle være korte og underlæben buttet og ikke spids samt stængelen kraftig for at det kunne være Hollandsk Hullæbe. Så mødte jeg en, to, flere, hundredevis.

Ved siden af andre Hollandsk Hullæbe i normal udgave dukkede der en op med underskud af klorofyl. (Hvidlig)

Der kan godt virke lidt mørkt og ufrugtbart i Rubjerg Plantage, men det afvises ikke af Hollandsk Hullæbe.

Hollandsk Hullæbe (Epipactis helleborine subsp. neerlandica)

I plantagen dukkede der så en fremmed mand op, en skovfoged . Vi fik en god snak. Herligt at lytte til en mand med forstand på vilde orkidéer. Han var imponeret over, at jeg havde taget turen helt op til Nordvestjylland fra Møn for at se på Hollandsk Hullæbe. Jeg var kørt hjemme fra kl. 05.30 og var i plantagen ved 11-tiden.
Skovfogeden oplyste, at hvis jeg fulgte en bestemt sti i plantagen, kunne jeg også finde Knærod. Og inden vi tog afsked, nævte skovfogeden, hvor jeg tillige kunne finde Knærod og den lille Hjertebladet Fliglæbe i Tversted Plantage. Siden fandt jeg ud af, at det var skovfoged Thomas Retsloff med basis i Naturstyrelsens domæne i Skagen, jeg havde talt med.

Fra Rubjerg Plantage fortsatte jeg til Tversted Plantage. Ved Møllevej i plantagen fandt jeg den skønne Knærod. Derimod så jeg ikke skyggen af Hjertebladet Fliglæbe. Den er også meget lille - og nem at overse. Jeg ærgrede mig. Men så opstod der hjælp. En skovbil kom kørende, og jeg strakte en arm ud og fik en skov-ansat til at stoppe. Jeg forklarede, hvad jeg ledte efter. Hop ind, sagde han, så kører vi hen til et sted, hvor der står en masse Hjertebladet Fliglæbe, som Retsloff ikke ved noget om. Og ganske rigtigt. Vede hovedvejen gennem plantagen viste der sig mange hundrede Hjertebladet Fliglæbe. Herligt!

Hjertebladet Fliglæbe (Neottia cordata) i Tversted Plantage

Knærod (Goodyera repens) i Rubjerg Plantage.

Fruesko (Cypripedium calceolus) set i nærheden af Gl. Skørping.

På Nettet kunne jeg se, at en Bjarne Nielsen havde set den meget store og aldeles sjældne Fruesko ved Gl. Skørping et stykke syd for Aalborg. Ikke i Rold Skov, hvor der er sat hegn op omkring planterne. Det lykkedes mig at få kontakt til Bjarne Nielsen, der bor i Aalborg. Han ville gerne mødes med mig i Gl. Skørping, hvorfra vi skulle videre til fruesko-bevoksningen. Jeg drog hjemme fra Møn med rødvin til den flinke mand tidligt den 28. maj 2018, og efter fem timer var jeg fremme i landsbyen, hvor Bjarne Nielsen kom lidt efter. Så kørte vi få kilometer og parkerede.
Vi skulle ind over nogle marker for at nå frem. Og pludselig dukkede en kvindelig rytter til hest op og red lige imod os. Men hun hilste blot kort og red videre. Således blev vi ikke vist væk fra det private område. 20 minutter senere oplevede vi til stor fornøjelse omkring 80 Fruesko. Over for disse Fruesko på en skråning skulle man kunne finde den enormt sjældne Bakkegøgeurt. Men der var ingen! Øv!

Nu havde jeg lært Bjarne Nielsen at kende, og han viste sig at vide en masse om vilde orkidéer. Og det var ham, der den den 5. juni førte mig frem til Thy-Gøgeurt i Hjardemål Klit. Jeg kørte nogle kilomter i et problematisk hjulspor og kunne i første omgang ikke finde den meget sjældne orkidé. Men via en telefonisk kontakt til Bjarne lykkedes det at finde nogle stykker. Til min meget store glæde.

Langt ude ad nogle hjulspor i Hjardemål Klint dukkede Thy-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis subsp. calcifugiens)op.

I Hjardemål Klit findes der også en hel del af den ikke almindelige Plettet Gøgeurt (Dactylorhiza maculata subsp. maculata).

På nettet, fugle&natur, fandt jeg en mand, som jeg ikke husker navnet på. Han oplyste, at hvis jeg kørte til Uggerby Strand mellem Hirtshals og Tversted, hvor man kan køre i bil på stranden, skulle jeg ved ankomsten køre ca. en kilometer mod vest og parkere. Så kunne jeg finde en del Purpur-Gøgeurt i bevoksningen syd for stranden. Og på vej til Tversted Plantage drejede jeg ned til Uggerby Strand og fandt flere hundrede Purpur-Gøgeurt.

Ved den lange Uggerby Strand findes der bagtil en del Purpur-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis subsp. purpurella).

Den stoute Purpur-Gøgeurt.

Bjarne Nielsen havde også gode oplysninger om Nørlev Strand vest for Hjørring, hvor den smukke Klit-Gøgeurt kunne findes. 25. juni 2018 var jeg tilbage i Nordjylland til et møde med Klit-Gøgeurt. Et skønt møde! Og faktisk var der også mange Vendsyssel Gøgeurt, som minder meget om Purpur-Gøgeurt - men har mere eller mindre plettede blade - modsat Purpur-Gøgeurt.

Den meget sjældne Klit-Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata susp. lobelii) ved Nørlev Strand.

I den meget tørre sommer, 2018, besøgte jeg igen Rubjerg Plantage. Hollandsk Hullæbe flokkedes ikke ligefrem. Faktisk var der ganske få. Jeg mødte to mænd, der gik og ledte, - ikke efter Hollandsk Hullæbe - men efter Rød Hullæbe, som i Danmark kun findes flere steder nær Møns Klint og så i Rubjerg Plantage, her dog kun i ganske få eksemplarer.

Vendsyssel-Gøgeurt (Dactylorhiza majalis subsp. purpurella var. cambrensis) findes i ret stort antal ved Nørlev Strand.

Da jeg nu kendte Retsloff, dristede jeg mig til at spørge ham, og han kendte et sted, hvor jeg kunne finde Skagen-Hullæbe. Den er meget sjælden og findes kun i Skagen Klitplantage og få andre steder i det nordligste Danmark. Den er endemisk - og findes altså ingen andre steder i verden. Skagen-Hullæbe ligner Hollandsk Hullæbe til forveksling - med kun to ganske små forskelle. I Hollandsk Hullæbe sidder der en lillebitte kugle, et såkaldt klæbelegeme, som kan sætte sig på bestøvende insekter. Kuglen findes ikke i Skagen-Hullæbe, hvor blomstens underlæbe (næbet) er stærkt reduceret i forhold til Hollandsk Hullæbe. Og Retsloff lovede at sende mig en mail med et kort over, hvor jeg kunne finde Skagen-Hullæbe.
Mailen modtog jeg i efteråret 2018, og jeg glædede mig usigeligt til slutningen året efter, - blomstringstiden for Skagen-Hullæbe - og Hollandsk Hullæbe.
I 2019 bevægede jeg mig igen rundt på de nordjyske steder med vilde orkidéer. Ved Nørlev Strand fandt jeg endog den spinkle lille orkidé, Mygblomst. Helt utroligt lykkedes det mig også at finde en enkelt Rød Hullæbe i Rubjerg Plantage. Og den 21. juli drog jeg mod Skagen. Da jeg havde passeret Hulsig og Hulsig Hede, kom jeg til randen af Skagen Klitplantage på venstre side, hvor en lille vej, Rødstensvej, starter efter en lille p-plads ved landevejen. Et stykke inde ad Rødstensvej ikke langt fra den hvide klit slår vejen et knæk på 90 grader til højre. Og videre frem befinder man sig så på Vindhvarre Mile. Her fandt jeg både Skagen-Hullæbe og Hollandsk Hullæbe. Det var en stor dag i mit botaniske liv. Også Tversted Plantage kunne byde på Hollandsk Hullæbe - og Sump-Hullæbe nær stranden. Lidt tidligere på året også Kødfarvet Gøgeurt.

Rød Hullæbe (Epipactis atrorubens) i Rubjerg Plantage.

I den sydlige rand af Skagen Klitplantage ligger der en lille p-plads ved landevejen, hvor Rødstensvej går mod vest - og fremme ved den hvide klit slår vejen et knæk på 90 grader til højre, og så lander man i Vindhvarre Mile.

Ved overgangen mellem den hvide og den grønne klit kan det betale sig at lede efter Skagen-Hullæbe.

Den kan sagtens vise sig bevoksning iet ellers øde krat. Så er det spørgsmålet, om det er Skagen-Hullæbe eller Hollandsk Hullæbe. Her er det sidstnævnte.

Så var den der! Ved at kigge dybt i blomsten kunne jeg se, at der ikke var noget klæbelegeme. Altså en Skagen-Hullæbe (Epipactis helleborine subsp. neerlandica va. renzii).

Sump-Hullæbe (Epipactis palustris) fra stranden ved Tversted Plantage.

Kødfarvet Gøgeurt (Dactylorhiza incarnata subsp. incarnata) fra stranden ved Tversted Plantage.

Min gode ven, Bjarne Nielsen, fra Aalborg gør klar til fotografering et sted i Tversted Plantage, hvor jeg har fundet Hollandsk Hullæbe.

Den splejsede orkidé, Koralrod, har jeg set nogle steder på Møn. Den er ganske sjælden og blev set ved Møns Klint i 2020. Men på Nettet kunne jeg notere, at forskeren, Ane Kirstine Brunbjerg, fra Aarhus Universitet havde fundet flere Koralrod i Østerild Plantage. Ikke så langt fra Thy-Gøgeurt i Hjardemål Klit. Hende kontaktede jeg, fordi jeg uendeligt gerne vil nyde Koralrod i plantagen. I nærheden af Tovsigvej. Hun ledte mig på vej. En vanskelig vej gennem krat og diverse forhindringer. Men jeg fandt intet. Heldigvis var Ane Kirstine ved telefonen og så min lidt fortvivlede sms. Hun skrev tilbage. Og så stod jeg over for den første af seks Koralrod. Passionerne rullede gennem mig. Jeg ringede til Bjarne Nielsen og sagde, hvor jeg befandt mig. Så ville jeg vise ham Koralrod. Vi slog også et smut forbi Thy-Gøgeurt, der visse steder havde selskab af Plettet Gøgeurt.

Man skal dog vare sig for at køre ud til enden af Tovsigvej, fordi man så lander i et privat område. Men plantagen i sig selv er spændende. Også ude mod øst, hvor landskabet glider over åbent land mod Tømmerby Fjord.
Folk, som har bolig her ude i det vilde nordvest, kan opleve rådyr, dådyr og krondyr. Og så er der ræve og grævlinge - også en ulv i ny og næ. Oddere kan ligeledes forekomme. Dertil er der ikke mindst mårhunde, - en invasiv art, som ikke har noget at gøre i Danmark men alligevel optræder i store bestande. De skal helst udryddes - og må skydes året rundt undtagen, når de lige har fået unger.
En mårhund er på størrelse med en ræv. Hvis en jæger har skudt et rådyr og lægger resterne udendørs, er der gode chancer for, at mårhunde lugter sig frem og går ombord i rådyr-godbidder, og så kan den hurtige jæger sidde på lur og skyde dyrene, som Miljøstyrelsen ønsker helt fjernet fra det danske landkort.
Her i 2021 var Bjarne og jeg på tur til Østerild Plantage. Vi ville finde Koralrod igen. Langt fra alfarvej stødte vi på en ældre og velholdt gård. Og det var spændende at møde ejeren, Kaj Nygaard, og hans familie, der kunne berette om gårdens spændende historie. Og fortælle om de nævnte vilde dyr og de mårhunde, de havde skudt.

Koralrod (Corallorhiza trifida) i Østerild Plantage.

Kaj Nygaard (t.v.) ved sin storartede gård langt ude bagved i Østerild Plantage.

I et industrikvarter i Hjørring har jeg set Purpur-Gøgeurt og Ringplettet Gøgeurt, - igen efter tip fra Bjarne.

I dette ret øde område i et industrikvarter i Hjørring, hvor noget af bevoksningen er fjernet, gemmer der sig bl.a. Ringplettet Gøgeurt.

Jeg bor stort set altid på Hjørring Kro, når jeg bevæger mig rundt i Nordjylland. Kroen har måske ikke de mest luksiøse værelser - men alligevel, og en overnatning er ikke dyr. Og så spiser man overdådigt på Hjørring Kro. Spisekortet er relativt bredt, og der er den ene glimrende ret efter den anden. Dertil gode og ret billige vine. - Og personalet er ypperligt.
Har man storby-fornemmelser midt i det hele, er Hjørring en fin by at gå ombord i.

Ringplettet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis subsp. integrata var. jurinalis) i Hjørring.

============================================================================================================