På besøg i Hamburg i
              skønne efterårsdage

Tyskland ligger tæt på Møn, hvor jeg bor. Fra Østmøn kan man på klare dage se over til kridtskrænterne på Rügen - lige over for Møns Klint. Når man så gerne vil på besøg i Hamburg, må man noget af en omvej, fordi jernbane-strækningen, Nykøbing F.-Rødbyhavn, er under omlægning og først åbner omkring 2028. Derfor må jeg til Ringsted for at stå på toget til Hamburg via Odense og Kolding.

                          Hamburgische Staatsoper

Intet besøg i Hamburg uden at opleve forestillinger på Hamburgische Staatsoper. Og her ved mit seneste besøg blev det til to Verdi-operaer. "Rigoletto" og "Don Carlos".
 Opsætningen af "Rigoletto" er meget farverig i scenografi og kostumer, og denne udgave har været benyttet i nogen tid - med forskellige kunstnere. På scenen er der et lille hus, hvor Rigoletto og hans datter, Gilda, bor. Hele forløbet kredser om dette hus - også i tredje akt, hvor det ellers er hos morderen, Sparafucile, det foregår.
 De mange gange, jeg har været i Hamburgs opera, har rollelisten altid være besat med gode navne. Denne gang blev Gilda sunget af den australske sopran, Siobhan Stagg. Hun har en lidt spæd stemme, som imidlertid egner sig godt til den ydmyghed, der ligger i denne rolle. Som Rigoletto optrådte den norske baryton, Yngve Søberg, og det havde han fuldstændig styr på. Mens Sergei Romanovsky som Hertugen af Mantova trådte lidt for kraftigt frem i forhold til Gilda, ligesom han havde vanskeligt ved at komme op i højden i "Donna à mobile".

Hertugen og herrekoret i "Rigoletto". Foto: Arno Declair

Rigoletto og Gilda i slutscenen. Foto: Arno Declair

I "Don Carlos" var der ingen svinkeærinder. Alle roller var ypperligt besat. Og det var en nydelse at lytte til de fem akter.
 Den georgiske sopran, Nino Machaidze, var fremragende som Elisabeth. Og Russell Thomas leverede et nuanceret portræt af Don Carlos. Desuden begejstrede Alexander Vinogradov som Kong Phillippe II og Alexey Bogdanchikov som Marquis de Posa. Dertil en glimrende Liang Li som Inkvisitoren og en præcis Eva Maud Hubeaux som Prinsesse Eboli.
 Desuden var der en smidig musikalsk ledelse af Leo Hussein.
Der var mulighed for at fordybe sig i de enkelte stemmer uden at blive forstyrret af scenogradien. Det hele foregik med et bart scenegulv og en masse lave døre på sidevæggene og i endevæggen.
 Dér i Paris, hvor operaen blev førsteopført i 1867, var der også balletmusik med, som det blev krævet ved franske opførelser. Denne balletmusik var med i Hamburg - dog uden ballet. Og det er en storartet komposition.

Don Carlos kan ikke komme overens med sin far, Phillippe II.

Foto: Brinkhoff-Moegenburg

Don Carlos vil uendeligt gerne forenes med Elisabeth, og det er gensidigt, men hans far har "røvet" hende til hustru. Foto: Brinkhoff-Moegenburg

                                Museum für Kunst und Gewerbe

Jeg har ofte besøgt Hamburgs Kunsthalle og kender de faste udstillinger til hudløshed. Derfor besøgte jeg denne gang Museum für Kunst und Gewerbe, der ligesom Kunsthalle ligger tæt på hovedbanegården.
Det var spændende at opleve noget nyt, selv om Hamburg Kunsthalle for mit vedkommende er på et højere niveau med diverse gæsteudstillinger i forhold til Museum für Kunst und Gewerbe.
 Ikke desto mindre var der mange sjove og pudsige indtryk inden for kunsten at hente denne gang.
 Udstilling af nogle stole, som de har taget sig ud gennem årtier, er meget interessante. Tænk - en stol udformet af bøjede jerndragere.
 Her er også et spejl med en bred guldkant.
 En hel væg med keramiske fliser.
 Dertil forskellige indretninger af kontorer og stuer i begyndelsen af 1900-tallet.
 Et stort lokale er fyldt med musik-instrumenter. Ikke mindst cembaloer (spinetter), som blev fremstillet allerede i 1500-tallet. Således har nogle af de allerførste komponister haft et instrument at forholde sig til under deres node-skriverier.

Spejlet med guldrand.

En endevæg blandt andet med keramiske fliser.

Et cembalo fra 1700-tallet.

                            Miniature Wunderland

I Hamburg findes også verdens største modeljernbane, - Miniature Wunderland.
Diskoteks-ejeren, Frederik Braun, fik idéen og diskuterede den med sin bror. De blev enige om at optage et lån - omregnet: 7,5 mio. danske kroner. Og så blev de første togskinner og tog taget i brug i 2001 og præsenteret for de første gæster i det område ved havnen, som hedder Speicherstadt, hvor brødrene fandt lokaler. - År efter år er udstillingen vokset. Det ene europæiske land med deres egne modeltog er dukket op. Ligeledes er U.S.A. repræsenteret. For nogle år siden kom der også en lufthavn til med start- og landingsbane - med fly, der letter og lander.
 Det hele fylder nu 1.500 kvm. - Der er for eksempel mere end 15 km. spor og 1.040 tog.
Det har samlet taget 795.000 timer at bygge anlægget, som har kostet 157 mio. kr..

Miniature Wunderland er et ganske usædvanligt foretagende.

Lufthavnen i wunderlandet.

                     En lille rundtur i Hamburg

Først og fremmest er det værd at pege på byens flotte rådhus, som tager sig godt ud fra både den ene og anden side.

Speicherstadt, hvor også Miniature Wunderland ligger ved havnen, husede i årtier blandt andet lagre og forretnings-koncerner. Sådan er det fortsat - dog i meget mindre antal - og i dag med mange boliger.
Fra havnen er der mange gode udsigter.

Et vue over havnen og ind til den centrale del af byen.

En del af Speicherstadt.

============================================================================================================