DRESDEN:
Byens mange skønne sider
Zwinger er et palads bygget i barokstil og designet af hofarkitekten, Matthäus Daniel Pöppelmann. Det fungerede som orangeri, udstillingsgalleri og Festival Arena i Dresden Court. Byggeriet indledtes i 1710 og blev afsluttet i 1728.
Placeringen var tidligere en del af Dresdens fæstning, hvoraf den ydre væg er bevaret. Navnet stammer fra det tyske ord Zwinger (en lukket, dræbende grund foran et slot eller byport); Det var for kanoner, der blev placeret mellem den ydre væg og den store mur. Zwinger blev ikke lukket, før den neoklassiske bygning af Gottfried Semper kaldet Semper Gallery blev bygget på den nordlige side.
I dag er Zwinger et museumskompleks, der indeholder Gemäldegalerie Alte Meister (Old Masters Picture Gallery) - altså malerier af gamle mestre, Dresdens Porcelænskollektion (Dresdener Porzellansammlung) og Mathematisch-Physikalischer Salon (matematiske og fysiske instrumenter).
Porcelænssamlingen er ganske formidabel! Og her er kunst for mange milliarder €.
For snart 300 år siden døde kejser August den Stærke (1670-1733). Han handlede meget med Østen og importerede således masser af ikke mindst porcelænskunst fra Japan, bl.a. den særlige Imari-stil, og kinesisk kunst af f.eks. Ara Kangxi (1662-1722). - Men ikke mange kilometer væk kunne man i Dresdens nabolag, Meissen, præstere kunst på højde med den asiatiske. Og Zwinger har dermed også en gigantisk formue bundet i Meissen-kunst.
I øvrigt kan man fortsat købe Meissen-porcelæn rundt om i butikker i Dresden, når man medtager den tykke tegnebog. En lille figur, der ikke syner af meget, koster let 500 €, altså ca. 3.750 kr.
Byen har rejst sig ganske fortræffeligt
Dresden led jo et alvorligt knæk af højeste klasse, da byen blev bombet i slutningen af 2. verdenskrig.
Bombardementet, som fandt sted 13.-15. februar 1945, er et af historiens mest omtalte luftangreb. Dets voldsomhed og ødelæggelseskraft var enorm, og for byen Dresdens vedkommende er ingen datoer i Dresdens historie vigtigere og mere skelsættende. Angrebet har været omdiskuteret, siden det blev foretaget, og det har givet anledning til at sætte tvivl ved den vestallierede luftkrigsstrategi. I mange år var erindringen om bombardementet præget af politiske hensyn, hvor historikere først langsomt har kunnet indkredse logikken bag det brutale angreb. I dag er der bred enighed blandt historikere om, at angrebet havde militærstrategisk betydning, og at dødstallet ikke har været over 25.000, hvilket jo også var mere end rigeligt.
Stort set hele Dresden lå ned. Men i dag er byen genrejst og har overordnet et fortræffeligt udseende. Der er kun få, grå pletter tilbage. Man kan fornøje sig over de mange smukke huse, slotte og overdådige bygningsværker.
Det er også en god idé at snuse lidt til yderpunkterne i Dresden, hvortil man bl.a. kan benytte de mange sporvognslinjer. F.eks. er der linje 2 til endestationen, Kleinzchachwitz. Herfra er der så ca. 500 meters spadsertur til Elben. Her er der så mulighed for at sejle med en lille færge en ganske kort tur over Elben, og så kan man gå et stykke vej til slottet, Pillnitz, som dog også kan nås med bus inde fra byens centrum.
Schloss Pillnitz blev bygget ved som sommerresidens for kurfyrster og konger af Sachsen.
De kinesisk inspirerede barokpavilloner, Wasserpalais og Bergpalais, opførtes 1720-23 af M.D. Pöppelmann, og anlægget udvidedes 1788-1826 med bl.a. Neues Palais i japansk stil.
Schloss Pillnitz rummer i dag et museum for kunsthåndværk og er omgivet af haver i forskellige stilarter. Berømt er en japansk kamelia, plantet 1801 og Europas ældste.
Shopping
Dresden har flere indkøbscentre, f.eks. Altmarkt Galerie og Centrum Galerie, som dækker over masser af butikker. Og der er et stormagasin, Karstadt, med seks etager. Dertil indbyder den skønne by til at ose blandt mange andre spændende forretninger.
Politik
Da Berlin-muren faldt, var der mange, som vurderede, at fremtiden var lovende for et samlet Tyskland. Men her i Dresden f.eks. kan man ikke vide, hvordan sindene tager sig ud. Faktisk står de højrenationale, Alternative für Deutschland (AfD), meget stærkt i denne by. AfD iscenesætter østtyskere som ofre og taler trodsen frem med slogans som "Østen rejser sig" og lover at lade Østtyskland vende tilbage til tiden før murens fald. Og AfD's budskab river mange unge med sig, og en meningsmåling i øst har vist, at kun 38 procent mener, at genforeningen er lykkedes.
Rejse og ophold
En rejse til Dresden kan vel nok lettest gøres med tog. Der går ikke direkte fly København-Dresden. Og med ventetider og skifte i andre lufthavne, f.eks. i Frankfurt a. Main eller Amsterdam, løber tiden nemt op i syv-otte timer, mens togrejsen er mere enkel, selv om den tager en-to timer mere. Hvis der er omlægning af togtrafikken, så man ikke kan komme over Rødbyhavn-Puttgarden, er der forbindelse over Ringsted, hvorfra der går tog direkte til Hamburg over Odense og Kolding. I Hamburg er der direkte forbindelse til Dresden via Berlin.
Hvis man er ude i god tid, f.eks. et par måneder før rejsen, kan der bookes en returbillet til toget på 1. klasse for under 200 €, altså ca. 1.500 kr.
En lille spøjs situation er, at der stadig er bomme ved vej-overkørsler på togstrækningen Berlin-Dresden, så selv eksprestog kører med relativ lav hastighed. - De fleste tog mellem Hamburg og Dresden er tjekkiske tog, som således også forbinder Dresden og Prag.
I Dresden ligger der et glimrende hotel skråt over for hovedbanegården, IntercityHotel Dresden. Ca. 700 kr. for et enkeltværelse pr. nat - godt til prisen.
Hotellets restaurant har et sparsomt menukort med beskedne anretninger og lidt for høje priser. Man kan nyde stedets vin fra de smukt beliggende vinmarker uden for Dresden. - med en rødvin, som er af ret ringe kvalitet, og en hvid, der faktisk er udmærket.
============================================================================================================