Operaen: Repremiere på balletten, "Askepot" 

  Dean med raffineret og sjov opsætning

ANMELDELSE: I balletten, "Romeo og Julie" er der konstant vidunderlige musikalske indslag, som med storslået lethed angiver stemningen på scenen. Her er Sergej Prokofjev jo komponisten, ligesom det er tilfældet i balletten, "Askepot". Der er blot den forskel, at i "Askepot" er det tunge toner, der ledsager de enkelte scener. Kun i de allersidste minutter kommer der noget svævende over musikken, når Askepot og Prinsen lader elskoven brede sig ned i balletskoene. - Men tung eller ej så skildrer musikken på udmærket facon diverse stemninger undervejs.

Gregory Dean

Der findes masser af koreografier til "Askepot". På Det Kgl. Teater har man ladet balletdanseren, Gregory Dean, udfolde sig med trinene, er det er han sluppet mægtig godt fra. Han lader handlingen udvikle sig beregnende og udspekuleret i ganske høj potens og giver et nuanceret portræt af de enkelte medvirkende.
 Overordnet kan man godt koreografere forløbet fra en psykologisk vinkel. Men Gregory Deab synes at have valgt at sætte kærligheden i absolut fokus, så der fremkommer en atmosfære med sødme og kraft. Faktisk ret raffineret.

Fjummer

Helt fra begyndelsen ses en stor oval ramme foran fortæppet, når publikum sætter sig. Og så viser hovedkræfterne sig i rammen, hvor man også ser faderen i foretagenet, men han udraderes og optræder ikke i selve forestillingen.
 Dean har ladet Askepots to stedsøstre være fjumrede hele vejen igennem både i 1. akts køkken og ikke mindst ved ballet på slottet, hvor de optræder med tørre, hoppende rytmer og grotesk humoristiske motiver. Vældig morsomt indimellem, uden at det bliver for meget. Balancen er fin!
Ved ballet på slottet er der en fornem scenografi, og kostumerne er også her friske og elegante.

Skoen

Askepot taber den ene sko, da midnatstimen slår og hun må skynde sig hjem, som den gode fe har krævet. En glassko, som vist i den ovale ramme? - Nej! Det viser sig selvfølgelig at være en balletsko. Og så er der et muntert indslag, hvor otte håbefulde damer skal prøve, om de kan passe skoen. Hvilket naturligvis ikke lader sig gøre. Heller ikke stedsøstrene kan komme ned i skoen.
 Askepot er styret af den gode fe, og med feen folder eventyret sig ud. I kærlighedens fødsel, udvikling, konflikter og til kærlighedsdrømmenes endelige sejr. Og det kan også understreges, at Askepot og Prinsen helt fra indledningen synes at være dømt til at få hinanden.

Præstationer

Emma Riis-Kofoed havde rollen som Askepot. Hun har måske ikke den helt store udstråling - men virkede dybt engageret og var særlig god i køkkenet i 1. akt - og ganske driftssikker.
 Ryan Tomash i partiet som Prinsen skulle ikke bruge mange minutter til at vise sig varmblodet over for Askepot, men Gregory Dean har ikke givet dette parti nogen større udfordring, så det gjaldt bare om at følge kærigheden til dørs i sensuel udgave.
 Dertil var der så det ekstravagante og morsomme islæt med stedsøstrene spillet af Camilla Ruelykke-Holst og Wilma Giglio samt stedmoderen, Maria Bernholdt. Det lykkedes for dem at slå rent igennem.
 Den gode fe havde flotte vilkår i benene på Stephanie Chen Gundorph, ligesom det var skønt at se årstide-feerne, - Forårsfeen: Eukene Sagues, Sommerfeen: Mayo Arii, Efterårsfeen: Tara Schaufuss og Vinterfeen: Tomoka Kawazoe. Tobias Praetorius havde rollen som Balletmesteren i en morsom, kantet udformning.
 Musikken serverede dirigenten, Paolo Carignani, fleksibelt og veltrimmet.

---

******
---

FAKTA

Det Kgl Teater. Operaen, Store scene. Repremiere på balletten, "Askepot". Koreografi: Gregory Dean. Musik: Sergej Prokofjev. Scenografi og kostumer: Jon Morrell, Lysdesign: Thomas Bek Jensen. Videodesign: Jakob Bo Nystrup. Iscenesættelse: Gregory Dean med James Clark, Sorella Englund, Michelle Larsen, Clair Still, Anna Tevien og Amy Watson.
Alternerende besætninger i hovedpartierne. - Spilles også 30. januar, 1., 2., 3., 4., 7., 8., 9., 23., 24., 28. og 29. februar samt 9. og 10. marts.