Suzuki og Butterfly i en af de mange dramatiske situationer i "Madame Butterfly". Foto: Mikolos Szabo

  Operaen, Holmen: Ny opsætning af Puccinis "Madame Butterfly"

           Knuste vinger

ANMELDELSE: Kan man lægge en amerikansk kultur-skabelon ind over en kultur-skabelon, der er japansk, så mønstrene passer sammen? - Nej! - Derfor er forholdet mellem den amerikanske flådeofficer Pinkerton og geishaen, Cio-Cio-San, en umulighed i Puccinis opera, "Madame Butterfly".

Falskheden

Pinkerton er på ekspedition til Nagasaki i Japan. Og for at opholdet dér ikke skal blive for kedeligt, vil han have sig en elskerinde. - Nåh ja, - når det ikke kan være anderledes, må han jo gifte sig med hende. På skrømt. Pinkerton ægter Cio-Cio-San, kaldet Butterfly, altså "Sommerfugl". Hun er geisha. Ikke prostitueret som sådan- men en værtinde, der er god til at synge, lave blomsterbuketter m.fl..
 På et tidligt tidspunkt i operaen giver Pinkerton udtryk for, at han kan knuse sommerfuglens vinger efter forgodtbefindende. - Butterfly bliver dybt forelsket i denne slambert, som udviser falskhed og hykleri.
 Her kan man så få lyst til at spørge: Er der en admiral til stede? - For denne løjtnant Pinkerton burde fyres og spærres inde.

Samurai

Butterfly har altid nogle småting med sig, når hun drager rundt. Og for at være på den siikre side er hun altid inddirekte bevæbnet. I sin kimono gemmer hun et etui med et lille, kort samurai-sværd. Det er en hemmelig arv fra hendes far, som i sin tid begik selvmord, harakiri, med dette sværd. Og med sværdet i sin besiddelse kan hun ungerstrege sit motto: "Hellere dø med ære end at leve uden ære."
 Pinkerton sejler hjem til Amerika. Butterfly bliver tilbage med den søn, der er kommet ud af forholdet.
Gennem tre år venter og venter Butterfly på, at Pinkerton skal komme tilbage. Sharpless, den amerikanske konsul i Nagasaki, som har været inde i billedet helt fra begyndelsen og advaret Pinkerton om ikke at snyde Butterfly.
 Som tiden er gået, har Butterflys tjenestepige, Suzuki, ladet forstå, at Pinkerton aldrig kommer tilbage som ægtemand for Butterfly, som dog nægter at lytte til denne "påstand".
Butterfly har hørt, at når sommerfugle flyver vest på, bliver nogle af dem fanget, og med en nål igennem sig bliver de placeret i insektsamlinger. - Da Pinkerton igen kommer til Nagasaki er det med sin amerikanske hustru. Butterfly konstaterer, at spillet er ude. Nålen bruger hun nu selv - i form af samurai-sværet. - Harakiri!

Specialitet

Opsætningen er ganske speciel og i samarbejde med operaen i Graz. Med hollandske Floris Visser som instruktør. Det specielle er ikke mindst, at hele fortællingen indledes i 1952. Butterflys og Pinkertons søn er blev voksen. Sønnen ser så tilbage i tiden til 1920'erne. Tilbage til sin mors tid i Japan, hvor USA blandede sig i politik og udvikling. På scenen optræder der konstant montrer med effekter fra Butterflys livsførelse. Og den voksne søn ses under hele forestillingen.
 Floris Vissers tankegang og påfund er en behagelig oplevelse, men det virker en smule irriterende, at sønnen hele tiden vandrer rundt og laver fakter, der åbenbart skal forklare hans sindstilstand.
 De mange følelser, forestillingen er fyldt med, bliver fremragende understreget med Puccinis musik. Man er aldrig i tvivl om, hvordan der ser ud inde i hovederne på de medvirkende. Selv om det kan være vanskeligt at sætte toner til Pinkertons melding om, at han er ked af det på Butterlys vegne, trods det at han bevidst har været skyld i hendes bristede illutioner.

Delikat indsats

Der kan intet negativt siges om rolle-besætningen her første-dagen efter premieren.
 De store roller er dobbelt besat.
 Karah San havde partiet som Cho-Cho-San, Butterfly, og det klarede hun på blændende facon - også på det dramatiske plan. Dertil viste Thomas Atkins som Pinkerton format med vokalt overskud.
 Jens Søndergaard havde påny intelligent fat i sin rolle, - denne gang som Sharpless. Og Hyona Kim tacklede Suzuki råt og upoleret.
 De øvrige på scenen faldt godt ind i helheden.
 Stephan Offenbacher spillede den voksne søn (uden sang).
 Paolo Carignani løste dirigent-opgaven engageret og stilsikkert.

---

******

---

FAKTA

Operaen. Giacomo Puccini. Madame Butterfly. Musikalsk ledelse: Paolo Carignani. Instruktør: Floris Visser. Genopsætnings-instruktør: Lars Marcel Braun. Scenograf: Gideon Davey. Kostumedesign: Jon Morrell. Koreografi: Pim Veulings. Lysdeign: Malcolm Rippeth. Videodesign: Philipp Fleischer.
Alternerende besætning: Cio-Cio-San, Butterfly: Karah Son/Gisela Stille. Suzuki: Hyona Kim/Hongni Wu. Pinkerton: Evan LeRoy Johnsen/Thomas Atkins. Sharpless: Samuel Dale Johnson/Jens Søndergaard.
Spilles også: 1., 3., 5., 8., 15. og 21. marts samt 2., 4., 10., 12., 16., 19., 24., 28. og 30. april.

Mens den voksne søn farer rundt, rokeres der hele tiden med montrerne. Foto: Mikolos Szabo

============================================================================================================