BERLIN I SEPTEMBER

Berlin i september, uge 37, med mellem 26 og 29 grader i luften. Kan det blive bedre, når også opera-oplevelser, koncert og museumsbesøg flasker sig?!

                             Deutsche Oper

Jeg besøger altid Deutsche Oper, når jeg er i Berlin. Jeg indretter mig nogenlunde efter repertoiret så vidt muligt. Det var så 31. gang, jeg var i Berlin her i september 2023. Jeg oplevede "Cavalleria Rusticana" og "Bajadser", - to én-aktere, som kan klemmes sammen på en enkelt aften. Dertil "Madama Butterfly".
Jeg holder meget af "Cavalleria rusticana", og scenografien var vidunderlig, - simpelt hen med en landevej og en lille kro ved vejen samt en bro ind over. Sangerne var i god form, og dramaet havde fine vilkår. Det eneste minus var den kvindelige hovedrolle, Santuzza, som blev sunget af Ildikó Komlósi, ungarnsk mezzosopran. Hun nærmest skreg, når hun skulle op i højden og havde heller ikke held i det dybere leje.

Kroen ved broen. Foto: Bettina Stöss

Deutsche Oper har også godt fat i "Madama Butterfly". Opsætningen var godt tænkt vedrørende scenografien, og sangerne havde format. Elena Stikhina som Cio Cio San, Karis Tucker som Suzuki, Rodrigo Porras Garulo som Pinkerton og Markus Brück som Sharpless. Og jeg tør godt sige, at sanger-niveauet er på et højere plan end i Danmark - med enkelte smuttere som for eksempel Santuzza.
To gode aftener i Deutsche Oper!

                                   Konzerthaus Berlin

Er der en koncert, jeg holder utroligt meget af, er det Frédéric Chopins klaverkoncert nr. 1 i E-mol. Trejde sats synes nærmest at være helt umulig at spille. Fingersætningen skal være indstuderet i højeste potens, og alligevel synes det at være utrolig vanskeligt at få denne koncert til at lyde af noget. Men Yulianna Avdeeva kan. At hun i 2010 vandt den internationale Chopin-konkurrence kan ikke undre. Hold op, hvor er hun fremragende. I Berlin spillede hun med Konzerthausorchester under ledelse af Joana Mallwitz.
Koncerten bød også på den 62-årige C.F. Kip Wingers "Conversations with Nijinsky", og det kom nærmest til udtryk på en facon, som Dirch Passer i sin tid sagde det om et orkesterstykke: "Det lyder, som når en lastbil med levende grise kører ind i en anden lastbil fyldt med tomme mælkejunger." Altså nærmest, som om der jongleres med instrument-lyde.
Desuden var Igor Stranwinsky på programmet med "Le sacre du printemps" med et mægtigt orkester blandt andet med fire tværfløjter, to basklarinetter, to kontrafagotter og to tubaer. Det lød brandgodt. Joana Mallwitz kunne det hele uden ad og formåede at holde skruen i vandet med glimrende forbindelse til musikerne.
En festlig og storartet aften i Konzerthaus Berlin.

                                     Museums-Øen

Museums-Øen i Berlin rummer - set ude fra - nogle pompøse bygningsværker med fem forskellige museer. Jeg valgte at besøge Alte Nationalgalerie og Bode-Museum.
Alte Nationalgalerie havde en særudstilling - ikke mindst med wiener-kunstnere fra omkring år 1900. Bland andet Gustav Klimt (1862.1918), som havde en særegen og spændende karakteristisk form at angribe kunsten på.
Galeriet har også mange stationære billeder, der er værd at dvæle ved.

Alte Nationalgalerie tager sig flot ud, og som flere andre steder på Museums-Øen ses det ukrainske flag.

Bode-Museum havde jeg mere vanskeligt ved at tackle. Museet har mange Kristus-billeder, og så er der meget i udstillingen, som stammer fra kirker og hellige steder i Europa - mest fra Tyskland og fra 500-600 år siden.

Indvendig i Bode Museum introduceres man på nydeligste vis til udstillingerne.

Med de smukkeste udskæringer i midten og billedfortællinger i siderne ses "Tiden omkring Franz af Assisi" - af Pasquier Borman 1510-1536

                          Krumme Lanke

Jeg besluttede hjemme fra, at jeg ville besøge et område i udkanten af det sydvestlige Berlin. Mellem de to U-bahn 3-stationer, Onkel Toms Hytte (ja - navnet er rigtigt nok) og Krumme Lanke, som er endestation og også navnet på en sø lige ved. I et område her med mange træer blev der skabt SS-boliger.
SS var en paramilitær sammenslutning i Nazityskland, hvis medlemmer oprindelig tjente som Hitlers livvagter. Derfra stammer navnet, SchutzStaffel, der betyder beskyttelses-enheden.
Under Heinrich Himmlers lederskab udviklede SS sig til at blive den mest magtfulde, terrorparate og vidtforgrenede organisation i Det Tredje Rige. Den beskæftigede sig blandet andet med driften af udrydelseslejre. Et utal af krigsforbrydelser mod menneskeheden under Anden Verdenskrig tilskrives SS.
Himmler tog initiativ til at opføre et stort boligområde i forstaden Zehlendorf i det sydvestlige Berlin nær netop Krumme Lanke. Huse blev opført i dette naturområde, og det skete i årene 1937-1939. Husene var tiltænkt familier med medlemmer af SS. Føreren havde den idé, at det ville være godt for soldaterne at hvile ud i et roligt område. Hviletiden skulle udnyttes i ægte tysk skov-idyl fjernt fra krigens larm og stress. Der blev bygget 606 boliger. Lange rækkehuse blev tildelt folk med lav rang. Medlemmer lidt højere oppe i hierarket kunne bo i dobbelthuse, mens de øverste SS'er kunne hvile ud i enkeltstående villaer nær Krumme Lanke.
I dag tager området sig fortsat kreativt ud, og beboerne ved alt om, hvorfor husene blev bygget - ifølge en mand, jeg talte med. Han bor i et dobbelthus ved Jugenheimer Weg.
Lige i nærheden ved Argentinische Allee liger restauranten, Gourmet sud, hvor man spiser overdådigt - men også kan nøjes med kaffe i kage.

Et hus med to lejligheder til de mellemste i

SS-hierarkiet.

Gourmet sud er en skøn restaurant

Ved Wannsee med turbåde og dyre boliger

                            Byen

Berlin giver jo muligheder til at ose i lange baner.
Jeg var ganske opsat på at drikke eftermiddagskaffe i Café Wintergarten, som ligger ved Fasanenstrasse, en sidegade til Kurfürstendamm. Inden for i caféen var alt optaget. Men i det fine vejr var det godt at sidde uden for, hvor der imidlertid også var optaget. Jeg ventede 10 minutter og fik så en plads ved et bord, hvor to unge mennesker var færdige med deres kaffe, og øjeblikket efter kom to damer og spurgte, om de måtte besætte de to ledige stole ved bordet.
Der kom ustandseligt folk til. Nogen gik igen, da de så trængslen. Andre ventede, til der blev ledige pladser. - Kagen (med blommer) var god - og kaffen lige så.

Café Wintergarten i Berlin er et herligt sted

Berlins Domkirke

                                         Rejse og hotel

Jeg valgte (igen) at rejse med Skan Rejser, selv om jeg vidste, at man pine død skulle stoppe i Rostock ved hjemrejsen, så rejsegæsterne kunne handle i Bordershop. Måske får Skan Rejser returkommission? - Men jeg handlede i Berlin, hvor det er noget billigere end i Bordershop.
Jeg boede på Hotel Park Inn Radisson ved Alexanderplatz. Et meget stort og højt hotel med masser af værelser. En slags turistfabrik. Men værelset var udmærket. Jeg boede på 34. etage og havde en fin udsigt over byen. Og det tog ingen tid at komme op og ned. Der var fart på elevatorerne.

Udsigten fra mit værelse på 34. etage fejlede ikke noget