BERLIN - NOVEMBER 2024

            BERLIN: Oplevelser i Deutsche Oper

Ingen tur til Berlin uden besøg i det ene af operahusene, Deutsche Oper! Senest blev det til tre opera-forestillinger, "La traviata" af Giuseppe Verdi, "Lucia di Lammermoor" af Gaetano Donizetti og "Tosca" af Giacomo Puccini.

La traviata

En af de bedste kvindelige hovedroller, jeg har hørt i "La traviata", er Nina Solodovnikova (31 år). Hun var ganske fremragende som Violetta Valéry. - De mandlige hovedroller havde også fin besætning med Attilio Glaser som Alfredo Germont og Andrei Bondarenko som Giorgio Germont. Derfor kom "La traviata" i mål i fornem stil.
Sagen er jo, at Deutsche Oper caster nogen af de bedste sangere, der findes, og som derfor også ligger et niveau over for eksempel Det Kgl. Teaters besætninger.

Violetta Valéry tvinges til at droppe sin elskede, Alfredo Germont, som ikke forstår det. Foto: Bettina Stöss

Lucia di Lammermoor

Også "Lucia di Lammermoor" blev til en glædelig oplevelse. Her var scenografien i 1. billede ikke særlig tiltalende. Til gengæld var der igen gode navne på plakaten med Serena Sáenz som Lucia. Hun klarede også vanvidsscenen på forrygende facon i samspillet med tværfløjten spillet af Eric Kirchhoff. Lucias bror, Enrico, blev modbydeligt leveret af Dean Murphy. Så det var som det skulle være med den grumme opførsel over for søsteren.
Lucia er stærkt forelsket i Edgardo, og dette parti var besat med Andrei Danilo, - en lidt speciel fysisk fremtoning - men med magt over stemmen.

Lucia nægter at gifte sig med andre end Edgardo - men tvinges af sin bror til ægteskab med Arturo. Foto: Bettina Stöss

Tosca

I "Tosca" er det en udfordring at bemægtige sig de tre enkelte hovedroller, så de kommer til at fremstå med bravour. Det lykkedes bedst for Lucio Gallo som Scarpia. Men bevares. Der var også gode takter i Elena Stikhina som Floria Tosca og Martin Muehle som Mario Cavaradossi. Og her var Giampaolo Bisanti en glimrende dirigent.
Jo, - Deutsche Oper kommer med varen! - Men da Berlins regering vil spare en stor mængde penge på kultur, er det måske billige sangere og dirigenter, der skal køre løbet fremover.

Tosca har stukket kniven i Scarpia, som er døende. Foto: Bettina Stöss

      STASI-fængslet i Hohenschönhausen

STASI-fængslet i Hohenschönhausen er i dag et mindested og museum for DDR-diktaturets overgreb på politiske modstandere.
Helt almindelige mennesker, som blot ønskede at forlade DDR, kunstnere, kritikere, og personer, det kommunistiske diktatur syntes stod i vejen, kunne risikere at tilbringe meget lang tid her.
Omkring 11.000 fanger sad i fængslet i Hohenschönhausen i DDR fra 1951 – 1990.

Muren omkring STASI-fængslet er jo høj, og oven på er der pigtråd.

                Alligevel var der også et bemandet vagttårn.

I 1945 anvendtes området af de sovjetiske styrker, og i kælderen i det tidligere folkekøkken indrettede Sovjets hemmelige politi fængselsceller til varetægtsfængslinger i 1946 og 1947.
 I 1951 overtog det nye DDR-Ministerium for Statssikkerhed, STASI, fængslet. Op igennem 1950’erne blev fængslet udbygget med yderligere funktioner, - i 1960 med en helt ny fængselsbygning, der var i brug frem til fængslet blev lukket ved Tysklands genforening den 3. oktober 1990.
 Fængslet var omgivet af høje bygninger på alle sider, og området blev spærret af, så her var ikke adgang. Fængslet kunne derfor ikke ses udefra.
 Området havde status af militært område - og derfor ikke nærmere angivet på DDR-tidens bykort. Desuden var området omfattet af overflyvningsforbud, så det har været ret umuligt at finde ud af, hvad der lå her. Det fortælles derfor, at kun få mennesker i DDR kendte til fængslets eksistens, indtil Berlinmurens fald i 1989.
 Fængsel-mindestedet har åbent for publikum. Det ligger på Genslerstrasse 66. Man kan tage sporvognen, M6, fra Alexanderplatz og stå af ved stoppestedet, Genslerstrasse. Så skal man gå ca. en km. for at nå frem til fængslet på højre side.

To gange hver dag á en halv time kunne fangerne gå tur i fri luft i denne beskedne gård. Høje mure var helt umulige at forcere, og alligevel var der et net oven over. Og for at det ikke skulle være løgn stod der vagter i indretningen for oven til højre.

                         Altes Museum

Altes Museum er et museum og en udstillingsbygning i Berlin og en del af Staatliche Museen zu Berlin. Bygningen er opført i nyklassicistisk stil efter tegninger af arkitekten Karl Friedrich Schinkel i årene fra 1824 til 1830.
Efter opførelse af andre museer på Museumsinsel (Museumsøen), blandt andet Neues Museum, husede Altes Museum indtil 2. Verdenskrig betydelige antiksamlinger.

Altes Museum tegnet af Karl Friedrich Schinkel.

Altes Museum blev efter svære beskadigelser under krigen genåbnet i 1966 som udstillingsbygning med permanente samlinger.
I 1990'erne blev museet anvendt til skiftende udstillinger for endelig ifølge masterplanen for Museumsinsel igen at huse de antikke samlinger.

Krukker fra 550-500 f. Kr..

To krukker fundet i Athen. De var beregnet til vand til brug henholdsvis ved bryllup og død. Fra 450 f. Kr..

Sarkofag fra 40 e. Kr. fundet i Italien i 1885.

Resterne af et stort skjold fra 700-600 f. Kr. fundet i Italien.

Mumieportrætterne dateres fra omkring 50 e.Kr. til 350 e.Kr. og stammer fra den ægyptiske provins af det romerske imperium. De mennesker, der er afbilledet på mumieportrætterne, er børn, mænd og kvinder i alle aldre, men måske påfaldende mange yngre. Man diskuterer stadig, hvornår portrættet blev malet i forhold til dødstidspunktet. Personerne virker for de flestes vedkommende til at være velhavende. Kvinderne bærer mange smykker: guld, perler og smaragder. Deres klædedragt og frisurer afspejler romersk stil.

Mosaik fra det 3. århundrede e. Kr.. Altså bitte små stykker sat sammen til billeder. Et kæmpe arbejde.

Vesuv-vulkanen var i udbrud i 79 e. Kr., og lavaen dækkede et stort område. Da lavaen på et tidspunkt blev fjernet, fandt man en masse velbevarede effekter.

                                                       WANNSEE-KONFERENCEN

Wannsee-konferencen var et møde mellem højtstående regeringsembedsmænd fra Nazityskland og Schutzstaffel(SS)-ledere, afholdt i Berlin-forstaden, Wannsee, den 20. januar 1942.
Formålet med konferencen indkaldt af direktøren for Reich Security Main Office, SS-Obergruppenführer Reinhard Heydrich, skulle sikre samarbejdet mellem administrative ledere fra forskellige regeringsafdelinger i gennemførelsen af ​​den endelige løsning på jødespørgsmålet, hvorved de fleste af jøderne ville blive deporteret til det besatte Polen og myrdet. I løbet af mødet skitserede Heydrich, hvordan europæiske jøder ville blive samlet og sendt til udryddelseslejre.
Villaen, Am Großen Wannsee 56–58, hvor Wannsee-konferencen blev afholdt, er nu et museum, som holder åbent dagligt. Wannsee-huset er således et Holocaust-mindesmærke.

Villaen i Wannsee, hvor konferencen blev afholdt.

Diskrimination mod jøder begyndte umiddelbart efter den nazistiske magtovertagelse den 30. januar 1933. Vold og økonomisk pres blev brugt af det nazistiske regime til at tilskynde jøder til frivilligt at forlade landet. Efter invasionen af ​​Polen i september 1939 begyndte udryddelsen af ​​​​europæiske jøder, - først gennem mobile dødspatruljer som for eksempel Einsatzgruppen, og drabene fortsatte og accelererede efter invasionen af ​​Sovjetunionen i juni 1941. Den 31. juli 1941 gav Hermann Göring skriftlig bemyndigelse til Heydrich til at udarbejde og forelægge en plan for en "total løsning af jødespørgsmålet" i territorier under tysk kontrol og til at koordinere alle involverede regeringsorganisationers deltagelse. På Wannsee-konferencen fremhævede Heydrich, at når deportationsprocessen var afsluttet, ville de deporteredes skæbne blive et internt anliggende under SS' ansvarsområde. Et sekundært mål var at nå frem til en definition af, hvem der var jøde.
 Udover at eliminere jøder planlagde nazisterne også at reducere befolkningen i de erobrede områder med 30 millioner mennesker gennem sult i en aktion kaldet Hungerplanen - udtænkt af Herbert Backe. [ 21 ] Fødevareforsyninger ville blive omdirigeret til den tyske hær og tyske civile. Målet med sulteplanen var at påføre den slaviske civilbefolkning under tysk besættelse bevidst masseudsultning.
 På tidspunktet for Wannsee-konferencen havde drabet på jøder i Sovjetunionen allerede været i gang i nogle måneder. Og Heydrich påpegede, at alle jøder skulle betragtes som partisaner og gav ordre til, at alle mandlige jøder mellem 15 og 45 år skulle skydes. Kort tid efter blev nettet udvidet til at omfatte kvinder, børn og ældre – hele den jødiske befolkning.

Nogle af de store, tyske naziforbrydere. Ikke mindst Heydrich, som blev myrdet i 1942.

DDR-museet

Tyskere blev afskåret fra omverdenen af ​​en mur og pigtråd. Ministeriet for Statssikkerhed, STASI, udøvede generel overvågning. Hvordan var hverdagen i DDR? Det viser udstillingen i DDR-Museet, Karl-Liebknecht-Strasse 1 i Berlin.
De udstillede genstande på museet er ikke som sædvanligt låst inde i skabe, men er i stedet klar til at blive fuldt ud værdsat og giver en håndgribelig oplevelse gennem historien. Man kan åbne skuffer, skabe, tænde for fjernsynet og blandt andet udforske en autentisk møbleret og indrettet DDR-lejlighed.
Der var knaphed på varer i DDR. Der peges for eksempel på en tilfældig dag i supermarkedet, den 10. oktober 1983, i Johns Konsum. Allerede fra kl. 10 om formiddagen var der udsolgt af brød. Til almindelige borgere. Tro endelig ikke, at DDR-lederne mangelede noget som helst. Denne ledelse vil jeg sætte fokus på

Der var meget lidt sandsynlighed for, at østtyskere, som ønskede at flygte, kunne lykkes med forehavenet. Først skulle man forbi to rækker med et højt pigtrådshegn. Dernæst var der en oplyst plads med et vagttårn, og slutteligt muren.

Et børnehaverum fra DDR-tiden. Meget gik ud på at indoktrinere socialistisk moral.

ERICH HONECKER blev som kommunist arresteret i 1933 og sat i fængsel til 1945. Efter 2. verdenskrig blev han leder af DDRs ungdomsforbund, FDJ. Han var en af de ansvarlige for byggeriet af Berlinmuren under Walter Ulbricht.
Da Honecker blev regeringschef, viste han tegn på forandring og mere åbenhed. Men da Mikhail Gorbatjov indledte sine reformer i Sovjetunionen, forblev Honecker traditionel kommunist. - Under hans kommando var der 91.000 funktionæer, som holdt styr på, at befolkningen rettede fuldstændig ind efter ledelsens budskaber. Folk måtte blandt andet ikke lytte til radio-programmer ud over DDR-udsendelser. Og tilmed var der 189.000 personer, som på en måde var spioner. De fik nemlig penge for at angive medborgere, der måske foretog sig noget, som DDR-regimet ikke brød sig om.

DDR havde intet mindre end 39 forskellige dagblade. Og der blev skrevet om hvert et skridt, som Honecker (yderst til højre) foretog.

Jeg har talt med en dame fra Goethe-Instituttet i Berlin. Hendes mor boede i Prenzlauer Allee i et højhus. På et tidspunkt stod hun ude i opgangen og talte med en veninde, og snakken gik på, at moderen gerne ville en tur til Vesttyskland. Og så gik der kun ganske kort tid, før der stod en DDR-mand for at spørge moderen, hvad det var, hun pønsede på. Og der kunne ikke være nogen tvivl om, at en nabo på samme etage havde lyttet og sladret.
 I øvrigt blev der krævet disciplin for eksempel blandt sports-udøvere. Mange blev dopet, fordi det stort set kun var førstepladser, der blev accepteret. Selv børn blev dopet.
 Erich Honecker måtte gå af efter massedemonstrationer i 1989. Han blev fulgt af sin partifælle, Egon Krenz. Og kort tid efter blev DDR og Vestberlin sammensluttet med Forbundsrepublikken Tyskland.
 Efter Tysklands genforening flygtede Honecker til Rusland, men da Sovjetunionen faldt sammen, kunne og ønskede den nye regering i Rusland ikke at give ham beskyttelse, og han blev i 1992 udleveret til Tyskland. Dér blev han stillet for retten af tyske myndigheder for landsforræderi og for forbrydelser begået under den kolde krig, blandt andet drab på 172 tyskere, som forsøgte at flygte til vesten. Imidlertid blev han løsladt i 1993, da han var dødssyg af kræft. Han flygtede til Chile, hvor hans hustru, Margot Honecker, og datteren, Sonja, boede. Han døde af sygdommen i Chile allerede året efter.

             ==================

Domkirken i Berlin - Berliner Dom - er som så mange andre kirker en smuk og fredfyldt oplevelse. Kirken er placeret på museumsøen i Mitte ikke langt fra Alexanderplatz.
 Den nuværende kirke blev slemt ødelagt under bombardamenter i 1944 og var, efter omfattende genopbygning, først klar til brug i 1993. Den endelig restaurering blev dog først færdig i 2002.
 Den oprindelige kirke, som lå på stedet, blev bygget i 1443 som hofkirke for slægten Hohenzollern, den linje, der senere blev Preussens kongehus. Denne slægt er blevet begravet på stedet siden 1536.

Det smukke indre i Domkirken.

          En aften i Schillerteather

En aften, hvor jeg ikke havde noget for, besøgte jeg Schillertheater, som ligger på Bimarckstrasse 110, hvor Komische Oper holder til.
 I teatrets foyer var der kammerkoncert med otte sangere og en pianist. Publikum lyttede til romancer og ballader af henholdsvis Franz Schubert og Johannes Brahms.
 Det var bestemt dygtige, unge sangere, og jeg må sige, at det var en godbid, jeg fik valgt.
 I øvrigt spillede pianisten også Schuberts Impromptu i Ges-dur, og det var alt ialt en skøn aften.

Det blev til en skøn aften i Schillertheater.

                 Berlins kulturliv

Det ser mørkt ud inden for Berlins kulturliv, der synes at have en stor krise foran sig.
Selv om byens besøges af millioner af mennesker hvert år - og som også betaler turistskat, er byen fattig. Der skal i 2025 spares mere end 1,1 milliarder kr. på kulturen - og det samme i 2026.
 Berlin rummer blandt andet Deutsche Oper, Staatsoper unter den Linden og Komische Oper samt flere teatre og mange museer. - Efter 1. akt i diverse operaer i hvert fald her i november 2024 er operaernes intendanter stået frem foran tæppet og har over for publikum beklaget situationen og har bedt om at medvirke til underskrifts-indsamling til overdragelse til byens ledelse. Spørgsmålet er så, om det hjælper. - I 2022 var Berlins underskud på 60 milliarder - euro vel at mærke.

En frise fra Deutsche Opers foyer.

                      ==========

Her i Kanzler Amt holder Bundeskanzler Olaf Scholz (SPD) til. Men måske afløses han i februar 2025. For det ser ud til, at Tyskland skal til valg.

                       =========

                                           DIT OG DAT

MAN KAN komme til Berlin med selskabet, Skan Rejser, - således rejse med bus, der samler op flere steder på vej fra København på vej mod Gedser. - Man er fremme ved færgen, som afgår kl. 09.00, og der er ankomst ca. kl. 14.30. Der køres både søndag og torsdag. Selskabet benytter Hotel Park Inn Radisson ved Alexanderplatz og B&B Berlin-Alexanderplatz. Sidstnævnte ligger ca. en km. fra Alexanderplatz.

HVIS MAN vælger togrejse til Berlin, er der direkte forbindelse fra København til Hamburg via Odense og Kolding. - og med togskifte i Hamburg. Der er flere afgange hver dag, og så kan man jo selv vælge sit hotel.

BERLIN HAR masser af restauranter og caféer. Frit valg, selvfølgelig. - For første gang valgte jeg Restaurant Deutsche Oper, fordi den ligger lige ved siden af operahuset. Og så passede det fint med et måltid mad efter den forestilling, jeg var til. - Men jeg gør det aldrig mere!!
Forretten var ærtesuppe til 12 €. Lidt dyrt, men suppen smagte godt. Hovedretten var wienersnitzel - eller hvad det nu var?! Kød var der ikke meget af, - to små stykker, der var ca. tre mm. tykke. Til gengæld var der masser af panering plus en lille skål brasede kartofler og en smule tyttebær - til 33 €. To glas vin kostede 25 €. Omregnet til dansk valuta blev det 525 kr.. Faktisk en uforskammet pris.

BORGERE I Berlin er nogle venlige væsener. Ved de ikke lige, hvad de skal svare eventuelt på et spørgsmål om et gadenavn - og der står en borger i nærheden, som kender svaret, træder vedkommende straks til. Det oplevede jeg flere gange, da jeg besøgte byen her i november 2024.

============================================================================================================