Mikrokosmos i "Figaros bryllup". Foto: Camilla Winther
Det Kgl. Teater - Operaen: Premiere på Mozarts "Figaros bryllup"
En trappeopgang på Holmen
ANMELDELSE: Handlingen i Mozart og da Pontes Le Nozze di Figaro fra 1786, "Figaros bryllup", er så indviklet, at det måske kan undre lidt, at værket har vundet indpas som en af operahistories største mesterværker. Dette skyldes nok en sjælden vellykket kombination af skønne karakterer, underfundig humor med en bittersød og alvorlig undertone og storartet musik. Det er dog ingen underdrivelse at sige, at handlingen i Wagners samlede "Nibelunges Ring" er enklere at gengive, end de utallige intriger og forviklinger, som "Figaros bryllup"s brogede persongalleri vikler sig ind og ud af.
På trapperne
Måske er det derfor, man på Det Kongelige Teater i den aktuelle opsætning af netop "Figaros Bryllup" har valgt at se mere eller mindre bort fra den oprindelige historie og henlagt handlingen til et trappearrangement.
Lige så indviklet som forløbet i operaen, således er for den sags skyld også scenografien- med trapper op og ned - på kryds og tværs, små platforme - og indgang til små, lukkede rum. - Iscenesætteren, Anne Barslev, fastslår, at man må forestille sig et mikrokosmos, hvor vi alle sammen skal finde vores plads og indrette os efter vores egen selvforståelse. Så er det spørgsmålet, om vi kan bevæge os inden for disse snævre rammer.
Instruktionen
Den uhøjtidelige stemning passer ret godt til værkets overordnede tone. "Figaros bryllup" er først og fremmest er en komisk opera.
En af genistregerne ved operaen er, hvordan de meget forskellige oplevelser af kærligheden og mangel på samme fletter sig ind og ud af hinanden. Det kræver finesse og dygtigt instruktørarbejde for at få det frem, så det bliver nærværende. Og det er Anne Barslev lykkedes godt med. Hun er beregnende og udspekuleret, og havde hun givet forestillingen et ekstra gear, ville dramatikken også have ramt pletten.
Trods kostumerne, som bringer de medvirkende tilbage i tiden, må man ikke mindst anskue opsætningen som nutidig. Selve tematikken undervejs afspiller blandt andet, hvad vi som mennesker gør for at dække over vores fejl og mangler ved at skjule, hvem vi er. Og for lige at understrege, at vi er i 2024, træder en altmuligmand ind på scenen med en motorsav.
Spillet
Grevinden spilles af Sofie Elkjær Jensen, og hun forsvarer rollen med pomp og pragt. I arien, "Dove sono", hvor hun synger om, hvor de lykkelige dage er blevet af, ryger hun helt til tops med en smuk udførelse. - Hun trampes ned af Greven, og han forløser ikke, hvad hun har behov for. Han symboliserer ganske overordnet en #metoo-djævel.
Susanna er meget behændig over for Greven, som ikke får skovlen under hende, selv om han påpeger sin ret til at få den første nat med hende efter hendes giftemål med Figaro. Susanna lokker Greven, og når han tror, han har fået fat, undviger hun - også for helt at klarlægge over for Grevinden, hvad han er for en bavian. Og denne rolle har Clara Cecilie Thomsen et ganske glimrende forhold til. Hendes stemme har måske ikke de helt store nuancer, men hun giver trods alt et godt lydbillede.
Til partiet som Greven har Operaen importeret den russisk-engelske baryton, Theodore Platt. Og han formår virkelig at føre sig meget groft frem med kølig distance til sin hustru og med liderlig fremtoning over for Susanna. Kultiveret er han ikke - men med format i stemmen.
Henning von Schulman, som tidligere har virket lidt bleg i sit udtryk, er et godt bud som Figaro med et solidt tag på, hvordan man skal omgås Greven i dennes udfald mod Figaros kæreste, Susanna. Faktisk synes Schulman at være i sit sande element.
I den mindre rolle som pagen, Cherubina, er Nina van Essen ganske fremragende. Dertil var det fint med Cecilia Lund Tomter som Marcellina og Morten Staugaard som Bartolo.
Nicholas McGegan dirigerede klokkeklart og gav god plads til sangerne.
---
******
---
FAKTA
Det Kgl. Teater, Operaen, Holmen: Premiere på Mozarts opera, "Figaros bryllup". Musikalsk ledelse: Nicholas McGegan. Iscenesættelse: Anne Barslev. Scenografi: Rikke Juellund. Kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen. Lysdesign: Ellen Ruge. Koreograf: Sara Ekman. - Spilles også 8., 13., 18., 23., 26. og 29. oktober samt 2., 10., 15. og 17. november.
Figaro og Susanna. Foto: Camilla Winther
Greven i lag med Susanna, mens Cherubino ser til. Foto: Camilla Winther
============================================================================================================