Prinsesse Aurora er - ikke død på sin 20 års fødselsdag, efter at hun har stukket sig på en spids genstand bragt som gave af den onde fé. Derfor skal prinsessen sove i 100 år. Foto: Camilla Winther

                        Operaen: Premiere på balletten, "Tornerose"

                   Kedsomhed med
                     Marius Petipa

ANMELDELSE: Fransk-russiske Marius Petipa var hoved-eksponenten for den store klassiske dans i 1800-tallet og koreografen bag målsætningen, at gøre den klassiske ballet så perfekt, at der ikke var noget at pille ved. Han koreograferede ca. 60 balletter, og hans stil er en kombination af fransk elegance - udviklet og indrettet efter russisk smag og temperament.

 Petipa blev mester for en række helaftensballetter med stor teatralsk udfoldelse og blændende virtuos dans. Blandt hans kendteste værker er Don Quixote (1869), La Bayadère (1877), Tornerose (1890), Svanesøen og Raymonda (1898).
 Petipa har hen ad vejen vundet mange sejre hos publikum, og nu er han på færde igen i Det Kgl. Teater, hvor Christopher Whelldon har overført Petipas idéer til den kongelige ballet i "Tornerose". Der er tale om klassisk, russisk bravour-teknik. Og man kommer let til at fokusere på selve koreografien - frem for at tænke på historien om Tornerose. Petipa vil påpege et menneskes ophøjelse til guddommelighed, mens det er i live, og udfoldelserne må efter hans mening godt være lidt akademiske.

Levende kulisser

Noget af det mest berømte i ballet-repertoiret er blandt andet Rosen-adagioen i 1. akt i "Tornerose". Fire prinser vurderer prinsesse Aurora (Tornerose) som en mulighed for ægteskab. Men hun koncentrerer sig mest af alt om sin egen formåen i balancerne og har ikke øjenkontakt med bejlerne.
 Prinsesse Aurora får naturligvis sin prins til sidst, Prins Desiré (i nogle udgaver kaldt Prins Florimond). I 3. akt med brylluppet er der lidt tynd virtuos pragt - og ligesom dans for dansens egen skyld. Øjenlyst for dem, der ikke forlanger, at ballet skal være andet.

Kedeligt

Rent ud sagt. "Tornerose" er kedelig. Men kedelig på en behaglig musikalsk facon - og absolut med yndefulde, kunstneriske og vanskelige bevægelser af Ji Min Hong som Tornerose. Og flotte manøvrer af Ryan Tomash som Prins Desiré. Samt strålende fremtoning i deres bryllupsdans.
 Det søvndyssende flow blev genereret af par, der dukkede op på scenen og dansede et lille minut uden særlige sværhedsgrader - og så farvel.
 Og sandt for dyden er det uforståeligt, at man sætter tre solodansere til at agere kulisse for Aurora i Rosen-adagioen???
 Men jeg tror såmænd, at mange følte, de havde fået noget for pengene.

---

******

---

FAKTA

Det Kgl. Teater. Operaen. Premiere på balletten, "Tornerose". Koreografi: Christopher Wheeldon efter Marius Petipa. Musik: Pjotr Tjajkovskij. Scenografi og kostumer: Jérôme Kaplan. Malerier: Manuel de los Galanes. Lysdesign: Mary Louise Geiger. Videografik: Lennart Wåhlin/Beacon Digigobos. Iscenesættelse: Christopher Wheeldon med Jared Angle, Caroline Cavallo, James Clark, Ann Kolvig (børn), Kizzy Matiakis, Claire Still, Anna Trevien, Jillian Vanstone og Amy Watson. Dirigent: Niklas Benjamin Hoffmann.
Ved premieren: Joscelyn Dolson (Syrenféen), Stephanie Chen Gundorph (Carabosse, den onde fe). Ji Min Hong (Tornerose) Ryan Tomash (Prins Desiré). Rosen-adagioens kavalerer: Gregory Dean, Jón Axel Fransson, Jonathan Chmelensky og Emerson Moose.
Spilles også: 28. og 29. januar, 19., 20., 22., 26. og 27. februar samt 1., 4., 7., 8., 18., 20., 21. og 22. marts.

Prinsesse Aurora og Prins Desiré i en scene fra brylluppet. Foto: Camilla Winther

============================================================================================================