HAMBURG I DECEMBER
Hamburg er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa. Byen havde et indbyggertal på 1.808.846 i 31.12.2022. Hamburg ligger ved floden, Elben, ca. 100 km. sydøst for dens munding i Nordsøen. Byen, der ligesom Berlin udgør én kommune, danner sin egen delstat (755,22 km²).
Hamburgs historie begynder med opførelsen af borgen Hammaburg i starten af 800-tallet ved floden Elben og søen Alsteren. Borgen blev beordret bygget i år 808 af kejser Karl den Store som forsvar mod vikinger fra nord og slaver fra øst. Borgen blev ødelagt og genopbygget mange gange inden for de følgende århundreder. Blandt andet hærgede vikinger under den danske Kong Erik området og ødelagde i 845 byen, der på det tidspunkt havde omkring 500 indbyggere. I 1189 fik Hamborg officielt købstadsrettigheder efter Lübeck som forbillede, og derved var den grundlagt som by.
Verdenskrige
1900-tallet var jo præget af de to verdenskrige, hvor Hamburg med sine mange store værfter og høje industriproduktion var mål for allierede bombardementer. Både selve bomberne og de efterfølgende brande lagde store dele af byens centrum i ruiner. De vidtstrakte havneområder blev næsten fuldstændigt ødelagte, og det samme gjorde en del af byens omfattende industrianlæg. Den efterfølgende genopbygning af Hamburg gik stærkt de følgende år, og den skabte ny økonomisk vækst for byen, som tilfældet var for store dele af Vesttyskland.
Med over 2.300 broer har Hamborg flere broer end Amsterdam og Venedig. I 1997 begyndte projektet HafenCity som en ny bydel. Hamburg har indvandrere fra 180 forskellige lande. Dog er størstedelen fra Tyrkiet, Polen, Afghanistan, Portugal, Rusland og Serbien.
HAMBURGISCHE STAATSOPER
Ligesom når jeg er i andre tyske byer i vinterhalvåret, besøger jeg operahuset i Hamburg, Hamburgische Staatsoper. - Jeg er så heldig at have gratis adgang til diverse tyske operahuse.
I Hamburg så jeg denne gang "Jægerbruden" af Carl Maria von Weber og "Luisa Miller" af Giuseppe Verdi.
I "Jægerbruden" (Der Freischütz) er der en del passager, hvor der tales, og det kan godt virke bremsende på flowet. Der må godt være en vis acceleration, som altså mangler her. Når det er sagt, så er der glimrende forløb i musikken med skønne kor-indslag.
Selve historien kan godt virke lidt forvirrende. Men det kan koges ned til, at skytten, Max, skal skyde sig til sejr for at få Agathe til brud. Imidlertid er Max' gode ven, Caspar, indstillet på at stille sig i vejen, og han har allieret sig med uhyret, Samiel, der kan støbe kugler, og hver syvende kugle er forhekset og vælger selv sin vej gennem luften. Og så er det meningen, at en sådan forhekset kugle skal ramme Agathe. Hun har det held, at en Eremit fortæller hende om nævnte kugle, og hun slipper med livet i behold - og kan forenes med Max.
Sangpræstationerne var habile - indbefattet danske Johan Reuter i rollen som Caspar. Musikken havde gode vilkår i hænderne på dirigenten, Yoel Gamzou.
En af Verdis ret tidligere operaer, "Luisa Miller", rummer flere steder de dér dum-da-da-da-da-rytmer, som kendetegner mange af Verdis operaer. I "Luisa Miller" er der naturligvis også kærlighed på spil. Rodolfo og Luisa vil gerne have hinanden, men det er der ikke flertal for omkring dem. Det ender med, at de begge drikker gift og dør. Dermed får de alligevel deres vilje.
I forestillingen var der udmærkede sangere med Nara Son som Luisa og hendes elskede Rodolfo spillet af Giorgio Berrugi. Som Grev Walter, Rodolfos far, hørtes Adam Palka. George Gagnidze havde partiet som Luisa far, Miller. Mens den onde Wurm fik stemme af Brindley Sherrott. Luisas veninde, Laura, havde skøn klang af Nora Kazemieh. Og så fyldte Kristina Stanek godt i rollen som Federica. - Altså mange ret ukendte sangere på et fornuftigt plan.
---
Hvis man køber billetter til Hamburgische Staatsoper, kan det være en god idé med pladser i logerne. Så har man også et fint kik til orkesteret og dirigenten.
HAMBURGER KUNSTHALLE
Jeg holder meget af at besøge Hamburger Kunsthalle - ikke langt fra hovedbanegården. Her er ofte gæsteudstillinger. Og museets egne samlinger er enorme og strækker sig over mange hundrede år. De helt store navne er naturligvis på plakaten. Inden man får set sig om, er der gået en del timer med at fordybe sig i kunsten.
George Grosz (1893-1959) "John - der Frauenmörder" 1918.
Paula Modersohn-Becker (1876-1907) "Alte Moorbäuren" 1903.
Fernand Léger (1881-1955) "Frau mit Katze" 1931.
Anita Rée (1885-1933) "Selbstbildnis" 1930
Franz von Lenbach (1836-1904) "Der Komponist Franz Liszt" 1884.
Edgar Degas (1834-1917) "Balletttänzerin" 1891
Lovis Corinth (1858-1925)
"Am Walchensee" 1920.
DIT OG DAT
I HAMBURG HAR man for længst lukket stormagasinet, Galeria Kaufhof, ved hovedbanegården i Mönckeberg Strasse. Lidt længere henne ad gaden ligger stormagasinet, Karstadt, som er i samme ejergruppe som Galeria Kaufhof, der findes i mange tyske byer.
Karstadt har det hele - så at sige. Og før i tiden kunne man købe mad og drikkevarer på øverste etage. Formodentlig har det været en forretning med underskud. Nu kan ma så sætte sig til rette i Café Rosalie's på 1. sal.
SELVFØLGELIG HAR Hamburg også et luksus-stormagasin, Alsterhaus. Her er vareudvalget også bredt - og maden i top. Og så skal man også have top på i tegnebogen. Men det er ikke et problem hos mange indbyggere i Hamburg, som går for at have en rig befolkning.
I Alsterhaus så jeg i afdelingen for julepynt en kugle med glimmer på til juletræet - ca. syv cm. i diameter - til 29 euro, altså ca. 225 kr.. Så bare 20 af dem til juletræet løber op i 4.500 kr.. Samme kugle i Karstadt kostede tre euro - altså 22,50 kr.
St. Petri Kirke.
Inden for i St. Petri Kirke.
MIDT I HAMBURG ligger Hauptkirche St. Petri. Her går mange ind for at en pause i racet. Hen over dagens spilles der ofte orgelmusik.
MAN KAN LET FORUNDRES over, hvad tyskerne køber i de mange gade-boder i ugerne før jul. Ud over glühwein (gløgg) og pølser i lange baner, pandekager, brændte mandler og kleiner er der en masse tingel-tangel i diverse udformninger. Og indimellem må man gnide øjnene ved at konstatere høje priser for - ja - det bare ingenting. Men tyskerne har et anderledes forhold til dutter og dimser og små huse med sne på end de fleste danskere.
============================================================================================================