Det Kgl. Teater - Operaen: Premiere på "Maria Stuarda" af Donizetti
To sopraner i kamp mod hinanden
ANMELDELSE: Handlingen i Gaetano Donizettis opera, "Maria Stuarda", er til dels hentet fra virkeligheden - tilsat lidt fri fantasi og nogle opdigtede konflikter.
Det rent historiske bunder i, at Mary Stuart (1542-1587) (dronning Maria Stuarda)var datter af den skotske konge, James 5. og den franske adelskvinde, Marie de Guise. Mary arvede tronen ved sin fars død, da hun blot var ét år gammel. Hun blev sendt til moderens hjemland, hvor hun voksede op i en meget katolsk familie.
Og så var der Elizabeth (1533-1603) (dronning Elisabetta), datter af engelske Henry 8. og dennes anden kone, Anne Boleyn. Deres ægteskab blev betragtet som illegitimt, fordi Henry ikke var blevet skilt fra sin første hustru. Og det vidste Mary Stuart alt om. Således er det også et centralt punkt i operaen, hvor de to dronninger mødes og Maria kalder sin modpart for en "afskyelig bastard".
Mary blev gift med sin halvfætter Lord Darnley, som blev myrdet, og efter nogle år blev Mary mistænkt for at medvirke til drabet, og hun flygtede til England til sin grandkusine, Elizabeth, som sørgede for, at Mary blev sat i husarrest. Derpå blev Mary anklaget for at indgå i en sammensværgelse for at erobre den engelske trone og dræbe den protestantiske Elizabeth. Mary blev kendt skyldig - og halshugget i 1587.
Tilsnigelse
At de to dronninger direkte skulle have mødt hinanden, er der ingen historisk kendskab til. Men det har man altså set stort på i operaen i librettoen af Giuseppe Bardari. Her er der mange konfrontationer, og det skyldes blandt andet, at begge dronninger er glødende forelskede i den samme mand, Robert, jarl af Leicester. Det betyder også noget med katolicisme kontra protestantisme.
Robert vælger Maria Stuarda og beder om nåde for hende hos Elisabetta, som er fast besluttet på, at Maria skal dø.
Her gælder det altså om en meget uforsonlig dronning af England og den flygtede dronning af Skotland, som går i døden i oprejst tilstand - og ligefrem beder om tilgivelse for Elisabetta.
Kampen
Således er der kamp mellem to sopraner. Og hvem vinder så? Ja, - Gisela Stille som Maria viser som et pletskud sine lidelser og signalerer meget tydeligt sit had mod Elisabetta med sin smukke stemme. Elisabeth Jansson har rollen Elisabetta, og hun måtte godt have virket lidt mere farlig. Hun har jo overherredømmet. Hendes sang er nydelig - men en smule for skarp i kanten. Og så kan man vel godt sige, at Gisela Stille fremstår som en vinder.
Galeano Salas er fremragende som jarlen af Leicester med vokalt overskud. Så er der Henning von Schulman som Talbot, der er fangevogter i fængslet, hvor Maria opholder sig, og han er yderst overbevisende i partiet.
Lord Cecil støtter Elisabetta og ses i skikkelse af Theodore Platt i habil udgave.
Det kongelige operakor optræder som befolkning i England, hvor det hele foregår. Og koret er som sædvanlig i topklasse.
Dirigenten, Paolo Arrivabeni, havde den fulde kontrol over kapellet og sangerne i denne premiere på en opera, der ikke tidligere har været opført i Danmark.
Den farverige scenografi giver en god baggrund for udfoldelserne.
---
******
---
FAKTA
Operaen. Premiere på "Maria Stuarda" af Gaetano Donizetti. Musikalsk ledelse: Paolo Arrivabeni. Iscenesættelse: Mariame Clément. Instruktør ved genopsætning: Jean-Michel Criqui. Scenografi og kostumedesign: Julia Hansen. Lysdesign: Ulrik Gad. Koreografi: Mathieu Guilhaumon.
Spilles også 19., 21. og 24. januar samt 1., 5. og 8. februar.
============================================================================================================