Garmisch-Partenkirchen
I Garmisch-Partenkirchen har jeg været en del gange - både forår og sommer.
Her i april 2026 var vejret fremragende i München, de fem dage, jeg besøgte byen - og tog en afstikker nogle timer til Garmisch-Partenkirchen.
Her i Garmisch-Partenkirchen er Partenkirchen en lidt kedelig bydel. Garmisch er derimod spændende. Bjerge er der i baggrunden i begge bydele - med Zugspitze som den højeste bjergtop. Sne var der en del af på bjergsiderne i Zugspitze-området.
Man kan køre op til Zugspitze med tandhjulsbane, der udgår fra banegården.
Ikke længe efter at have forladt München med toget dukker bjergene op.
I Garmisch-Partenkirchen kommer man tæt på sne og Zugspitze.
Garmisch har mange interessante forretninger og caféer.
På mange gavle er der malet flotte billeder, som flere steder er præget af katolske motiver.
I Sc. Martin Pfarrkirche hedder kirkefaderen Konitzer. Kirken har fået navn efter bjerget, der ligger bag kirken.
Via Olympiastrasse kan man komme til lifte og bjergbaner til Hausberg, Kreuzech og Alpespitze.
Turen med tog til München til Garmisch-Partenkirchen varer ca. halvanden time. Det kostede omregnet 225 kr. for en returbillet 2. klasse. Der er afgang hver time det meste af dagen.
Der er mange kønne huse, og flere af dem har malerier ud mod gaden.
Kirken, som anes til venstre, har fået navn efter bjerget i baggrunden, Sc. Martin.
Sc. Martin Kirke i Garmisch.
Det smukke indre i Sc. Martin Kirke.
I det brune aflukke kan man bekende sine synder og få syndsforladelse.
I caféen, Krönner, er der en tihørende afdeling med masser af bagværk. Her kan man studere, hvad man har lyst til at nyde sammen med kaffen i caféen. Man kan også købe noget at tage med.
==========================================================================================================
