I maskin-scenografien er der også et lokomotiv. Foto: G. Schied
Bayerische Staatsoper
IL TROVATORE
Ligesom i L'ELISIR D'AMORE var her igen i - på dansk: Trubaduren - en traditionel opsætning på grund af en helt særlig scenografi. Her er blandt andet en masse tandjul og et lokomotiv. . Som kan forklare, at livet kører dér ud af, og mennesker kobles på forløb, hvor magt-eliten for det meste vinder - men også tager fejl og lider nederlag.
De medvirkende dukker op forskellige steder i den utrolige maskin-scenografi. For eksempel i en seng midt i det hele i første sals højde.
Giuseppe Verdi havde efter succes'en med "Rigoletto" fået øje på et skuespil, "El trovador". Han fik så arrangeret det med en libretto og skrevet musikken, og så blev det igen til en stor triumf ved premieren i 1853. Og musikken er fremragende.
I München blev det også til en fortrinlig forestilling. Med sangere på et højt plan foran et begejstret publikum.
Artur Rucinski var virkelig god som Grev Luna. Rachel Villis-Sørensen gjorde det habilt som Leonora. Og Piotr Beczala sang med et enormt overskud som Manrico. Azucenas mørke livshistorie blev tydeligt skildret af Judit Kutasi. I indledningen satte Alexander Köpeczi kulør på rollen som Ferrando.
Andrea Battistoni gav et stilsikkert bud i direktionen.
De medvirkende var her og dér i den vældige dekoration.
Foto: G. Schied
Grev Luna får antændt et kors, og hans folk er klar med våben. Således lagt op til døden for Manrico og Azucena. Foto: G. Schied
==========================================================================================================
