L'ELISIR D'AMORE. Nemorino er ombejlet, fordi damerne har høret, han har arvet en stor sum. Foto: G. Schied

                                           Bayerische Staatsoper 

                 L'ELISIR D'AMORE

Denne opera af Donizetti, på dansk: Elskovsdrikken, var med en ganske speciel scenografi - og langt fra "normale" opsætninger med en landsby som dekoration.
Hvor løjtnant Belcore viste sig med sine menige soldater og skydevåben lignede scenen en slagmark.
Og den klovnede doktor Dulcamara ankom foran en - tror jeg det var - verdenskugle, som vel nok skulle vise hans storladenhed.
Normalt er selve elskovsdrikken en simpel rødvin - men ikke her. - En væske var der, men den fandtes i en lang slange forsyet med flere lysende enheder. Og nu var det fint, at scenografen, Patrick Bannwart, oversatte dekorationerne og rekvisitterne i programmet. Han påpegede, at man ser et landskab med en tom by. Her lever folk med blik til det fjerne. Dulcamaras fantastiske ankomst med det, som altså var en luftballon, skulle vise den store kontrast til en simpel befolkning.
Adina blev sunget af Marina Monzó, og det faldt hende let. Og Levy Sekgapane var godt castet som Nemorino.
Doktor Dulcamara lignede mest af alt en farende svend i skikkelse af Ambrogio Maestri, og han gjorde det glimrende. Desuden havde Thomas Mole et godt tag i rollen som Belcore.
Man kan tage hele operaen som et billede på, at det er tilfældigheder, der kan ændre forhold i livet.
Dirigenten, Nicholas Carter, virkede indimellem lidt tøvende - men var ellers god.

Foran slagmarken får Nemorino og Adina naturligvis hinanden. Foto: G. Schied

Neden for til venstre kan Dulcamara juble over sin livs-eleksir til parret på luftballonen. Foto: G. Schied

========================================================================================================

Wilhelm von Bode.