Staatsoper Unter den Linden
Les Contes d'Hoffmann
ANMELDELSE: Efter mange års fravær har jeg igen besøgt Staatsoper Unter den Linden Berlin, hvor jeg meget gerne ville se og lytte til "Hoffmanns Eventyr", "Les Contes d'Hoffmann".
"Hoffmanns eventyr" er en opera af Jacques Offenbach. Han døde i 1880 uden at være færdig med den. Vennen, Ernest Guiraud, gjorde den færdig, og den blev uropført i 1881.
Handlingen bygger på fortællinger af E. T. A. Hoffmann.
Det mest berømte nummer i operaen, Barcarole fra 2. akt, blev oprindelig ikke skrevet til "Hoffmanns eventyr" - men til operaen, "Die Rheinnixen", fra 1864.
Olympia vandt
Den gennemgåede figur som Hoffmann blev glimrende varetaget af Benjamin Bernheim. Han har optrædener i alle store operahuse i Europa.
Hoffmann bliver jo narret - og forelsker sig i en smuk, ung kvinde, som viser sig at være en dukke, Olympia, som blev sunget af Regina Koncz. Og hun gjorde det storartet med uendeligt vokalt overskud.
Så var der straks mindre effekt hos Siobhan Stagg som Antonia. Denne må ikke synge, fordi hun har et svagt hjerte Hun dør da også, fordi hun elsker at synge - og ikke kan lade være. - Stagg har ikke megen volumen i sangen.
Giulietta lå i hænderne på Sandra Laagus, og det havde hun intet besvær med.
De øvrige medvirkende klarede deres opgaver med bravur. Og dirigenten, Pierre Dumoussaud var absolut pengene værd.


============================================================================================================