RIGOLETTO - DEN JYSKE OPERA

               Når fanden
            blander kortene


OPERA: Den Jyske Opera på besøg i DGI-Huset, Vordingborg, med en nar og en engel i Verdis "Rigoletto"

ANMELDELSE: I Den Jyske Operas udlægning af Giuseppe Verdis opera, "Rigoletto", er der sort som ind i Helvede. Blandt instruktøren, Ulrich Peters' mørke beregnende og udspekulerede dekorationer er der lagt op til drama og menneskelig undergang.
 Udgangspunktet for Verdi var en libretto med en pukkelrygget hofnar, enkemand, Rigoletto, som ønsker at holde sin datter, Gilda, helt væk fra omverdenen for at beskytte hende mod alt ondt. Men den pigeglade Hertug af Mantua vil erobre Gilda, som også stjæles af en greves mænd - for at gøre grin med Rigoletto. Hofnaren hyrer lejemorderen, Sparafucile, for at hævne sig mod Hertugen, der imidlertid er blevet forlibt i lejemorderens søster, Maddalene, som overtaler broderen til at skåne Hertugen. I stedet er det (tilfældigt) Gilda, der falder for morderens hånd. - Rigoletto har været en taber hele vejen igennem, og han ender som personificeringen af en tragedie. Fanden har blandet kortene, og Rigoletto trækker sorteper.


#metoo for alle pengene


Man kan lægge meget i denne historie. Underklassens fortrædeligheder, neuroser, angst, en art pædofili, vore dages udlægning af en curling-forælder, mandschauvinisme. Ja, - med #metoo for alle pengne. Hertugen når at nedlægge tre kvinder i de ca. to timer, operaen varer, og til sammenligning er Frank Jensen et rent dydsmønster.
 Rigoletto erklæres stort set hjernesyg med neuro-psykologiske symptomer lige fra forestillingens begyndelse. Mens Gilda i første omgang præsenteres som et eventyrbarn i en glasklokke. Rigolettos drøm - uden tvivl! Men hun har også gløden i sig - og snyder faderen ved ubetinget at vælge med hjertet for at opnå ønsket om at møde Hertugen i evigheden - også selv om hun må lade livet. Slutscenen kan tolkes med, at Gilda opstår som en engel for at forene sig med sin afdøde mor i himlen.
 Hertugen er macho-manden, som skøjter gennem den søde tilværelse, hvor der altid er kvinder til husbehov.


Blandede præstationer


Den Jyske Opera har dobbelt besætning i de tre store roller. I DGI-Huset optrådte Susanna Andersson som Gilda. Et spinkelt væsen, engleagtig, sødmefuld og inderlig med et vist vokalt overskud, ikke mindst da hun jonglerede med det høje D og E. Gribende og tragisk i de sidste strofer.
 Rigoletto lå i hænderne på David Kempster, som har en kraftfuld stemme, men der var ikke den store dybde i hans lidelser. Lidt for steril.
 Iurie Ciobanu havde rollen som Hertugen. Vi så ikke hans svigermødre, og han ville sikkert heller ikke være deres drøm. Han besad ikke den store udstråling. Men han klarede partiet relativt sikkert, råt og upoleret.
 Dirigenten, Christopher Lichtenstein, var fremragende og havde fulstændig styr på sit mandskab, præcis og engageret.
 Odense Symfoniorkester lød noget tyndt her og dér, nærmest kammermusikalsk på grund af besparelse blandt musikerne. F.eks. var der kun to horn i stedet for fire, en obo i stedet for to og en fagot i stedet for to. Og færre strygere. Således kunne der holdes corona-afstand i orkestergraven.

"Rigoletto" er ét langt, mørkt kapitel. Foto: Anders Bach

============================================================================================================