Mosel-vine! Nogen rynker på næsen! Andre synes, det lyder himmelsk. Alle slags smagsløg vil helt sikkert kunne påvirkes med en god oplevelse. Mosel mellem Koblenz i nord og Trier mod syd - i delstaten Rheinland-Pfalz - er en slingrende affære med næsten 200 sving på floden mellem de langstrakte højdedrag, Eifel og Hunsrück. Hvilket udmønter sig i enestående muligheder for vinavl blandt farvestrålende landsbyer. Vinproduktionen har dybe rødder i befolkningen. Mange steder er vinmarkerne så skrå, at de beviser, hvor vanskeligt det kan være at høste druerne. En lokal vinmand fortæller da også, at en hektar vinstokke nede i dalen kan høstes på 400 timer, mens det oppe på de stejle sider tager ca. 1.500 timer, fordi der ikke kan benyttes maskiner i højden. I dalene er tommelfingerreglen, at en maskine høster samme mængde druer som 12 mennesker. Vinproduktionen hænger lidt i tovene, fordi de yngre generationer ikke gider arbejde i branchen. Men nogen bliver trods alt i flowet i vin-familierne, og flere af de unge tager sig af fersken-produktion. Ikke ferskner, som kan spises rå - men som bruges til saft og gelé.

Muligheder for gevinster

Mosel-forløbet har ca. 10.000 ha. med vinstokke. Der bliver omkring halvanden flaske vin pr. vinstok - i snit. To tredjedele er hvidvin - og en tredjedel rødvin. Det vil være en umulighed at komme ind på de trods alt mange vinsorter, som kommer fra Moseldistriktet. Der er mange dejlige vine - ikke mindst i kategorierne inden for klassifikationen, Qualitätswein mit Prädikat, hvor der er gode gevinster at hente. Vinbønderne ved Mosel er i høj grad deres egne - og ikke med i større producent-sammenslutninger. Der er flere producenter, som er vældig godt med og præsterer ret fantastiske vine. F.eks. Fritz Haag og Dr. Lossen. I 2010 lykkedes det flere vinavlere at få et godt udbytte med den ædle Eiswein, som kræver mindst syv graders frost, hvorefter druerne høstes. Og mange fik blod på tanden og har forsøgt igen de seneste år - med visse fiaskoer, fordi det ikke har været koldt nok.

  Omkring Mosel lader vinbønderne forstå, at det nu om dage er moderne at drikke unge vine. Og netop 2010 nævnes som et fremragende vin-år. I vinhistorien er det regisgtreret, at der i år 1900 blev betalt 100 Goldmark (ca. 36 gr. guld) pr. vinstok i et lille vin-område ved Mosel (Bernkastel-Kues). Den højeste pris nogensinde i Tyskland.

                 Urgamle

                fixpunkter

   Moderne by med forbindelse til før år 0

Trier er fastlagt som værende Tysklands ældste by.

Man kan konstatere, at det er en ret moderne by med masser af mennesker, lokale og et hav af turister, som shopper og spiser kager. Og så er er der fem-seks fixpunkter, livliner om man vil, der ligesom kæmper for at bevare forbindelsen til urgamle tider. Nogle år før Kristi fødsel blev byen, Augusta Treverorum, hovedstad i det vestromerske rige under kejser Augustus. Det var et strategisk godt sted i Europa her ved vandveje, der sikrede transporten. Fra romertiden stammer byporten, Porta Nigra, - et større byggeri, der blev opført i lyse sandsten - men som nu er nærmest sort på grund af tidens ælde.

På et tidspunkt meget senere blev der indrettet kirker i Porta Nigra, men det faldt ikke lige i kejser Napoleons smag, og han sløjfede de hellige indretninger.

Romerne efterlod også Aula Palatine - kendt som kejser Konstantins tronsal, der i dag virker som en mægtig, protestantisk kirkesal, som førhen også var bolig for biskopper.   Endvidere er der rester af mægtige varmtvandsbade, de såkaldte Kejserthermen, hvor både gulvene og vandet, som kom fra bjergene, blev varmet op. 

Omkring år 100 opførte romerne et amfiteater til 20.000 tilskuere. Her

blev bl.a. straffefanger udsat for umulige kampe mod grådige rovdyr. Der er i dag kun sporadiske efterladenskaber af amfiteatret.

I domkirken findes - med allerbedste garanti - en stor flig af Jesus' kjortel. Den tages frem med års mellemrum og præsenteres for publikum - netop også i år, hvor folk indtil videre har stået i lange køer for lige at få syn for sagen.