MÜNCHEN

Hen imod solnedgang. I en gade ved hovedbanegården. Men også her fra kan man notere Münchens vartegn, tvillingetårnene på Frauenkirche.

   München i coronaens tegn



Tirsdag, den 10. marts 2020. Kl. 20.30. Der står en mand i et bager-udsalg på Münchens hovedbanegård. Der er ikke langt til lukketid, men hylderne er stadig fyldte. Manden fortæller, at han kommer fra Kosovo og har fået et ekspedientjob på den travle station. Om al brødet, der er tilbage, forklarer han, at der ikke er de mennesker, der plejer at være. Corona-krisen har efter hans mening gjort et indhug - i høj grad at dømme efter brødet.
Hvor slemt er det egentligt? Ja, - dagen efter kan man møde flere personer - mest kvinder - på byens lange gågade, Neuhauser Strasse/Kaufingerstrasse, der bærer mundbind eller har . trukket et halstørklæde op om munden.

Beskyttelse! Med rette. Bayern var en af de første tyske delstater, man frarådede at opholde sig i som dansker.

Abgesagt


Jeg køber den lokale aftenavis, Abendzeitung, og læser, at man lukker teatre, operahuse og koncertsale. Min lange togtur fra Ringted til München er dermed delvist spoleret. Jeg var inviteret til Bayerische Staatsoper for at opleve den sjældent spillede Verdi-opera, "I masnadieri" skrevet over Goethes "Røverne" samt "Il trovatore" - en anden af Verdis fremragende operaer. Æv! Dertil skulle jeg besøge Gasteig, som rummer en af verdens ypperste koncertsale med det storartede orkester, München Philharmoniker. Men også koncerten her blev abgesagt - altså aflyst.
Så var det, jeg blev gjort opmærksom på, at statsminister Mette Frederiksen havde været på skærmen og lukket skoler og gymnasier m.fl.. Samtidig erfarede jeg, at togforbindelser fra Italien ikke måtte passere grænsen. Jeg blev lidt hed om ørene. Øjeblikket efter så jeg på ipad'ens dr.dk, at Udenrigsministeriets rejseservice oplyste, at man burde undgå alle unødvendige rejser til de tyske delstater Nordrhein-Westfalen og Bayern. Altså frarådede man inddirekte at opholde sig i München. Av for søren. Derfor besøgte jeg næste morgen Münchens rejsecentrum og fik booket en omgående rejse hjem til Danmark.


En dag i storbyen


Inden min afbrændte rejse, nåede jeg at opleve en enkelt dag i de lyse timer og fik trods alt set en del i München.
München-symbolet, Frauenkirche med tvillingetårnene, er et enormt stort bygningsværk.
Katedralen, som er byens domkirke, erstattede en ældre kirke bygget i det 12. århundrede, og den blev bestilt af Hertug Sigismund og opført af Jörg von Halsbach. Byggearbejdet begyndte i 1468 og de to tårne stod færdige i 1488. Kirken blev indviet i 1494. Imidlertid blev bygningens berømte kupler på toppen af hvert tårn ikke tilføjet før 1525. Deres design blev modelleret efter Klippemoskeen i Jerusalem. Katedralen fik alvorlige skader under 2. verdenskrig — taget kollapsede og det ene tårn fik alvorlige skader. En kæmpe restaurering blev igangsat efter krigen og blev gennemført i flere etaper, den sidste i 1994. Og nu er den så gal med det ene tårn igen, hvilket der arbejdes på for øjeblikket (11.03.20). Interiøret i katedralen, som er blandt de største halkirker i Sydtyskland, består af tre hovedskibe med samme højde - 31 meter. Det meste af interiøret blev ødelagt under 2. verdenskrig, og de restaurerede dele falmer i forhold til de gamle dele ved sammenligning. De mange høje vinduesglasmosaiker er fuldstændig fantastiske.

Frauenkirche som et dårligt fotoobjekt på grund af det dårlige tårn.

Gamle tideres byggeformåen er fuldstændig overvældende.

Vinduernes glasmosaiker er en fremragende oplevelse.

Det statelige rådhus


Marienplatz er Münchens gamle, centrale plads som opstod i forbindelse med byens grundlæggelse i 1158. Centralt på pladsen står den smukke søjle med en forgyldt Maria på toppen. Statuen blev opført i 1638 for at takke for afslutningen på den svenske invasion under trediveårskrigen. Planen var oprindeligt, at den skulle have været anbragt foran hovedalteret i Frauenkirche, men sådan blev det ikke.
Pladsens dominerende bygning er det 79 meter høje nye rådhus tegnet af Joseph Hauberrisser i flamsk-gotisk stil og opført mellem 1867 og 1909. Midt i bygningens centralt anbragte tårn findes klokkespillet, som hver dag kl. 11, 12 og 17 tiltrækker sig gæsters opmærksomhed. Figurerne udfører først en dramatisk ridderturnering og bagefter den Schäfflertanz, som i 1517 blev danset i glæde over at pesten var udryddet.
På Marienplatz ligger også det gamle rådhus - med takkede gavle.

Marienplatz med det smukke nye rådhus. Lidt til venste på pladsen ses søjlen med den forgyldte Maria på toppen.

Isartor ved Isartorplatz i München er en af ​​fire hovedporte til den middelalderlige bymur. Den tjente som en befæstning for forsvaret og er den mest østlige af Münchens tre resterende gotiske byporte ( Isartor , Sendlinger Tor og Karlstor ). Porten ligger tæt på floden, Isar, og blev opkaldt efter denne.

Isartor blev bygget i 1337 inden for rammerne af udvidelsen af ​​München og opførelsen af ​​den anden bymur mellem 1285 og 1337, som blev afsluttet under kejseren Louis IV . Porten bestod først af et 40 meter højt hovedporttårn. Isartor er i dag den eneste middelalderlige port i München, der har bevaret sit mellemstore hovedtårn, og restaureringen i 1833-35 har genskabt dimensioner og udseende tæt på den originale struktur.

Die Pinakotheken


München har tre helt overdådige kunstmuseer. Alte Pinakothek, Neue Pinakothek og Pinakothek der Moderne. Neue Pinakothek vil være lukket i lang tid på grund af modernisering, og kunstværker her fra vises i Alte Pinakothek og Sammlung Schack. Alte Pinakothek og Pinakothek der Moderne ligger i Barer Strasse, og hertil kan man tage sporvogn 27. Og vil man videre her fra til Sammlung Schack, er der en mulighed med bus 100 - seks stop fremme..
Alte Pinakothek rummer billedkunst fra middelalderen frem til rokoko-tiden i den overvældende bygning fra 1826-36 tegnet af Leo von Klenze.
Billeder fra Neue Pinakothek er centreret omkring 1800-tallet. Og Pinakothek der Moderne viser tidsmæssigt kunst fra 1900-tallet og frem i en museumsbygning fra 2002 tegnet af Stephan Braunfels.

Fra en af Münchens ølhaver - malet af Max Liebermann (1847-1935) og med titlen, "Münchner Biergarten". Fra Neue Pinakothek og nu midlertidigt på Alte Pinakothek.

Også et herligt billede fra en sammenkomst i et atelier - malet af Marie-Gabrielle Capet (1761-1818)

"Ebene bei Auvers" - altså et niveau ved Auvers -

       malet af Vincent van Gogh (1853-1890).

En af de mange imponerende sale i Alte Pinakothek.

Dette tredelte billede, som hænger på Sammlung Schack, viser en historie om Karl den Store. Kong Pippin blev gift med den schwäbiske kongedatter, Bertha, men blev træt af hende, og hun blev efterladt i en skov (t.v.) men kunne til alt held flytte ind hos en møller og hans familie. Da Pippen mange år senere var på jagt i den pågældende skov, stødte han på kvinden, som han kunne kende på grund af hendes store fødder, Bertha (t.h.). Og han faldt for hende igen. Og de fik sønnen, Karl. Da Pippin efter mange år i krig vendte tilbage, blev han modtaget af Bertha og den lille søn (midten).

Dette billede, "Afsked med dalen" blev malet af Moritz von Schwind (1804-1871) i 1846. von Scwind var ven med komponisten, Franz Schubert (1797-1828).

Billedet hænger i Sammlung Schack, som rummer kunst, der i sin tid blev samlet af Adolf Friedrick Graf von Schack (1815-1894).

Øllet


Jeg nåede desværre kun Alte Pinakothek og Sammlung Schack, inden coronaen tvang mig hjem. Men der skulle da også noget indenbords. Og München er jo øllets by, så jeg smuttede i Augustiner Stammhaus i gågaden, Neuhauser Strasse. Augustiner er altså et af byens bryghuse, der kan dateres helt tilbage til 1328. Restauranten har en god atmosfære - og f.eks. en glimrende gulaschsuppe. Og deres øl, Vollbier, er en lys øl, som det bestemt værd at smage på.
Den bedste øl i München kommer dog - efter min smag - fra Hacker-Pschorr.
Eftermiddagskaffe fik jeg også presset ind. Og valget faldt lidt tilfældigt på Caffe Piemonte, Am Petersplatz 9 - lige over for den mægtige kirke, Alte Peter - altså Gamle Peter, midt i byen og nær ved den store markedsplads, Viktualienmarkt. Kaffen var vidunderlig - og hindbærkagen ligeså.

Augustiner Stammhaus. Hyggeligt værtshus. Gullaschsuppe og lækker øl.

München har masser af velsmagende øl. Helt sikkert! Den allerbedste er fra Hacker-Pschorr. Og naturligvis med Frauenkirche på dåsen.

Caffe Piemonte. En dejlig café med skønne kager og imødekommende personale.

Alte Peter over for caféen.

============================================================================================================

Og så gik det ellers hjemad med ICE-toget og skifte i Hamburg til IC-toget til Ringsted.