IDOMENEO - 29.02.20

Indimellem er der bunker af folk under det imponerende skydække. Foto: Miklos Szabo

OPERAEN HOLMEN: Premiere på Mozarts opera, "Idomeneo".


           Når sønnen
            skal slagtes


ANMELDELSE: Fra 1. Mosebog: Gud, Vor Herre, sagde til Abraham: »Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Dér skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.« Isak bar brændet, mens Abraham havde ilden - og kniven. Og meget naturligt konstaterede sønnen over for faderen, at de havde ilden og brændslet - men at de manglede offerlammet.
 I Mozarts opera, "Idomeneo", har Idomeneo kniven. Han er konge på Kreta og er efter stormende sejlads sluppet levende i land efter den trojanske krig, men må betale for redningen - krævet af havguden, Neptun. Idomeneo skal slagte sin søn, Idamante, hvilket er efter aftale med havguden, fordi sønnen var den første, kongen mødte efter at være kommet helskindet i land. Hvilket Idamante ikke ved noget om.
 Overordnet er der tale om kærlighed. Mellem far og søn. Kærlighed og miskundhed!
 Som bekendt brød Herrens engel ind og sikrede Isaks fortsatte eksistens. Mens det ser lidt mere broget ud for Idamante og hans far.


Lag på lag


Opsætningen på Operaen er en samproduktion mellem flere teatre og med Robert Carsen som iscenesætter. Og det må siges at være en smule rodet affære med flere lag.
I "Idomeneo" er det havguden, Neptun, som er den almægtige. Men fra librettoen synges der masser af gange undervejs om "guderne". Samtidig med, at teksen rummer ordet "Himmel" - med stort forbogstav. Og så kan man sagtens forledes til at forundres over, om det er Vor Herres Himmel. Og at Neptun er Fanden selv!? Samt at de øvrige er afguder.
 Nutid, fortid og fremtid blomstrer op, som handlingen skrider frem - og lagene afdækkes.
 Ilia dukker op mellem krigsfangerne på den græske ø, Kreta, og hun elsker fjendens søn, Idamante, som også bliver begæret af Elektra, der kendes fra den græske mytologi. Idomeneo vil ikke dræbe sin søn og tvinger ham derfor til at flygte. I øvrigt sammen med Elektra. Men det tillader Neptun ikke. Og så må faderen svinge kniven mod sønnen - men afbrydes af Ilia, som meddeler, at hun gerne vil ofre sit liv for at skåne Idamante mod døden. Så giver havguden fortabt, og Idamante og Ilia kan fortsætte som det nye kongepar - til stor ærgrelse for Elektra.


Nu og da


Hvad Mozart uden tvivl ikke havde forventet er, at Idamante fik stillet en gummibåd med stor hækmotor til rådighed, da han skulle flygte fra døden. Oven i opererer Robert Carsen med en dosis "nutidige" kvindelige soldater i den græske hær. Således er der arbejde til hele det kongelige operakor, som ikke overaskende synger fremragende. Og så er der en mængder af krigsfanger m.m., som følge af 90 hyrede statister. Kom så an!
 Et monster fra havet (Neptun) ødelægger Kreta, hvilket skildres på scenebaggrunden i 3. akt med et billede af, hvad der ligner bombede by-bygninger, som mest af alt giver en oplevelse af et krigshærget Syrien. Og dermed kan det være en konstatering af flygtninge, når alle til sidst smider uniformer og fangedragter og står tilbage i almindeligt tøj.


Beskåret drama


Desværre berøver Niels Jørgen Riis forestillingen for en vis energi i dramaet, fordi han i rollen som Idomeneo er tung at danse med. Han mestrer ikke kompetance som konge og far. Til gengæld er det en næsten suveræn Sine Bundgaard, der har fat i skikkelsen som Elektra, farlig og storartet i mælet. Margaux de Valensart som Ilia og Gert Henning-Jensen som Idamante serverer begge habile fremførelser. Hvilket også gælder for Michael Kristensen som kongens rådgiver, Arbace, og Torleif Steinsø som ypperstepræst. Og hvorfor så ikke gen-udnævne det kongelige operakor som et af verdens bedste.
 Lysdesignet udtænkt af Robert Carsen og Peter van Praet er overvældende og imponerende. Ud over at fungere som "bagkulisser" med den bombede by er der himmel og hav i konstant bevægelse - med skyformationer og brusen, som forstærker de enkelte sindsstemninger.
 Julia Jones i orkestergraven viser en fast mening om, hvordan Mozarts musik skal skæres.


---


******


---


FAKTA: Operaen Holmen. Premiere på Mozarts opera, "Idomeneo". Musikalsk ledelse: Julia Jones. Iscenesættelse: Robert Carsen ved Maria Lamont. Scenografi: Robert Carsen og Luis F. Carvalho. Kostumekoncept: Luis F. Carvalho. Kostumedesign: Petra Reinhardt. Koreografi: Marco Berriel. Lysdesign: Robert Carsen og Peter van Praet. Videodesign: Will Duke. - Alternerende på dirigentpodiet: Julia Jones/Thomas Blunt.
Spilles også:  7., 15., 17., 22. og 28. april.

De fire hovedpersoner. Fra venstyre Margaux de Valensart som Ilia, Gert Henning-Jensen som Idamante, Sine Bundgaard som Elektra og Niels Jørgen Riis som Idomeneo. Foto: Miklos Szabo

============================================================================================================