HAMBURG - KULTUR

        Stor operakultur

     inden for rækkevidde



Med et par overnatninger, to operaforestillinger og meget mere, er der på kort tid meget at opleve i Hamburg. Afsted fra morgenstunden med tog, - i Hamburg ved 12-tiden. Så er der en stor del af dagen til rådighed inden en aftenforestilling i Staatsoper Hamburg. Næste dag kan der for eksempel aflægges besøg i Hamburger Kunsthallle - og ellers oses rundt om i byen inden en ny forestilling i operaen. Tredje dag kan der vælges mellem flere afgange mod Danmark alt efter, hvor meget mere man vil benytte storbyen.
 Staatsoper Hamburg er et skønt teater. Hvis man sidder på gulvet, parterre, er det fornuftigt ikke at vælge de allerførste rækker. Fra ca. 10. række og bagud hæver rækkerne sig, så man ser glimrende mod scenen ind over publikum foran. Så er det også let at følge med i tekstanlægget højt oppe over sceneåbningen. På siderne i teatersalen er der nogle loger, der ligesom hænger i flere lag.
 Lidt spøjst har det været at overvære corona-opførelser, så at sige, hvor iscenesætterne gerne har villet undgå masser af medvirkende på scenen. Derfor har nogle af kormedlemmerne befundet sig i de forreste loger - og har derfra kunnet se dirigenten foran orkesteret - eller på monitorer.
 Hamburg-operaen er altid besat med gode kræfter. Det sker meget sjældent, man kan konstatere: Det kunne have været noget bedre.
Jeg har for nylig oplevet "Manon Lescaut" af Giacomo Puccini i en koncertant opsætning. Altså uden nogen scenegang - men hvor sangerne står foran orkesteret. Endvidere så jeg "Hoffmanns Eventyr" af Jacques Offenbach. I "Manon Lescaut" meldte den kvindelige hovedrolle forfald. Hvad gør man så? Tager den nærmeste anden? Nej! En af de bedste - ja! En substitut blev fløjet ind langvejs fra og landede to timer før forestillingens begyndelse - og med en sanglig formåen af de helt store.
 Opsætningen af "Hoffmanns Eventyr" var ganske fantastik. Ingen virkemidler var udeladt. Når for eksempel en person var død, svævede vedkommende i line ned fra loftet for at gøre opmærksom på vedkommendes tilstedeværelse i sangen. Andre svævede som en art levende hukommelse og illustrerede Hoffmanns dårlige samvittighed. Og igen. Alle roller var castet fortræffeligt.
En god plads til blandt andet "Tosca" på 13. række koster små 600 kr..

Hoffmann er stærkt forelsket i Olympia, som viser sig at være en dukke. Foto: Monika Rittershaus

Sangerinden, Antonia, optræder som sommerfugl. Også hende er Hoffmann forelsket i. Hendes mor døde af at synge - og optræder både på gulvet og i luften som afdød. Antonia lokkes til at synge af Hoffmanns modstander, og så dør hun også.

Foto: Monika Rittershaus

I den koncertante udgave af "Manon Lescaut" sang Kristina Opolais glimrende i titelrollen, og Brian Jagde var ypperlig som Renato Des Grieux. Dirigenten, Francesco Ivan Ciampa, havde nok at gøre med blandt andet at vende sig mod logerne, hvor korsangerne stod.

Det er i sig selv en oplevelse af gå rundt i Hamburger Kunsthalle og studere arkitekturen.

            Et storartet museum


Jeg er sjældent i Hamburg uden at aflægge visit i Hamburger Kunsthalle. Her er normalt altid gæsteudstillere. Og så har dette museum uendeligt mange billeder som ejendom. Jeg beskæftiger mig helst med tiden fra 1850 og frem. Her er meget at komme efter, selv om jeg godt kan savne Oscar Kokoschka og Arthur Thiele.
Hamburger Kunsthalle er meget pompøst indrettet, og det er en fornøjelse at observere den indre arkitektur.

Et smukt billede, "Piger på broen", fra 1901 af Edvard Munch (1863-1944)

Gæt selv! - Jo, det er "En cello-spiller" af Otto Gutfreund (1889-1927) fra 1912/13.

Emil Nolde (1857-1956) ses også i Kunsthalle. "Slæbebåd på Elben" fra 1910.

Lyonel Feininger (1871-1956) kunne noget helt specielt med sin pensel. Her "Vollersroda" (Frühling) fra 1936.

"Maler og model" fra 1910 (omarbejdet i 1926) af Ernst Ludwig Kirchner (1880-1938)

Danske Vilhelm Hammershøi (1864-1916) faldt ikke i god jord hos alle i hans samtid. Titlen på billedet fra 1909 er "Gammelt lagerhus på Christianshavn".

                        Den rige stad


Hamburg er en rig by. Og så skinner det igennem, at der er en del fattige, som tigger på gaderne. På hovedbanegården, Hauptbahnhof, synes det, som om mange har taget fast ophold her. Tæt på banegården er der en firekantet træbygning, som rummer banegårdsmissionen. Ved siden af ligger folk uden for på beskidte tæpper og sover.
 I den modsatte ende findes eksklusive butikker rundt om i byen. Over dem alle troner Alsterhaus, et stormagasin ved Jungfernstieg. Man kommer hurtigt frem, og undergrundsbanerne bringer folk på kryds og tværs med masser af stoppesteder.
 Ved hovedbanegården lå tidligere stormagasinet, Galeria Kaufhof, som er gået ned med flaget. På stedet er der i underetagen varer til damer, og en mand går rundt med en mikrifon og annoncerer gode tilbud. Unægtelig en ruin efter det velasorterede Galeria. Lidt længere henne ad Mönckebergstrasse ligger Karstadt, som har overtaget visse elementer fra Galeria. De to stormagasin-kæder fusionerede i 2019.

Hver sin smag! Manden med korte bukser er åbenbart tilhænger af fodboldklubberne FC St. Pauli og Borussia Dortmund.

Det lader ikke til at være let at drive stormagasin i Tyskland. Karstadt-kæden, der fusionerede med Galeria Kaufhof-kæden for et par år siden, kan godt virke ret tom en torsdag eftermiddag i september

Igen. Folk har i vidtstrakt grad forskelllige tilværelser. Manden her har efter alt at dømme sin ejendom i en stor taske med et bånd om. Og så får han lidt at spise med krummer til duerne.

Europa Passage er en samling forretninger under tag - med god udsigt til Jungfernstieg fra caféen på 1. sal.og Alsterhaus henne til venstre.

Hamburgs flotte rådhus.

              TUREN


Turen til Hamburg er meget enkel. Der er flere afgange hver dag fra København over Ringsted, Odense og Kolding. Indtil videre, i flere år, er der ikke togforbindelse til Hamburg over Rødby-Puttgarden på grund af sporanlæg inden åbningen af Fehmern-forbindelsen.
Her i september 2021, hvor jeg besøgte byen, var der bestemt også tale om en corona-tur.
Jeg stod på toget i Ringsted. Da vi nåede Padborg med de samme rejsende hele vejen i den fyldte kupé, hvor jeg sad, skulle vi have mundbind på. På hotellet skulle der vises corona-pas og udfyldes et papir med ankomst og afgang, hjem-adresse, telefonnummer og email-adresse. Selv på et overbygget forretningsstrøg, hvor jeg drak en kop kaffe, skulle der vises corona-pas og udfyldes en seddel med ankomst og afgang plus navn og telefonnummer. På vej hjem faldt mange masker, så snart vi passerede grænsen til Tyskland.
Turen Ringsted-Hamburg t/r kostede 815 kr. på 1. klasse. Der er penge at hente, hvis man bestiller togrejsen i god tid.

 På hovedbanegården i Hamburg skal man ikke regne med at møde service-personale med den største lyst til at svare nogenlunde imødekommende.

I det overbyggede forretningskvarter, Hanse Viertel, skal der corona-papirer med i spillet til en enkelt kop kaffe.

============================================================================================================