Hamburg december 2025

                                    Ingen tur til Hamburg uden besøg i Staatsoper Hamburg!

                                    "Ruslan und Ljudmila"

 "Ruslan und Ljudmila" (Ruslan og Ludmila) er en opera af Michail Glinka. Den er meget sjældent på plakaten rundt om i de europæiske operahuse. Den har aldrig været sat op på Det Kgl. Teater. Kun ouverturen har været spillet i Danmark.
 På Staatsoper Hamburg har de to iscenesættere, Alexandra Szemerédy og Magdolna Parditka, været meget opfindsomme og idérige i scenografien. - Et øjeblik er man i en stor hal - og få minutter efter på en slags banegård, hvor en togvogn kører ind og medlemmer af operaens kor springer ud. Desuden optræder der små kiosker, som skubbes ind fra siderne. Og de optrædende dukker op midt i det hele.
Ruslan skal giftes med Ljudmila. Hun bliver væk under en fest hos hendes far, hvor også to andre bejlere, Ratmir og Farlaf befinder sig.
 Det er den onde Gorislawa, der har fjernet Ljudmila, og en anden (ond) heks, Naina, er også på jagt efter Ljudmila. Dertil en godartet (trold), Finn, som bringer det hele på plads.
 Ljudmila og Ruslan får hinanden til sidst - måske. For undervejs er der sket noget i de to. Deres sjæle er forandret. Og hvad så ....?
 Sangen er ikke sådan lige ud af landevejen. Glinka er lidt knudret. Men det er da oplagt at nævne de medvirkende. Ljudmila blev sunget af Barno Ismatullaeva og Ruslan af Ilia Kazakov. Endvidere Alexei Botnarciuc som Farlaf, Nicky Spence som Finn, Artem Krutko som Ratmir, Angela Genoke som Naina og Natalia Tanasii som Gorislawa. Azim Karimov stod for den musikalske ledelse.

Ruslan og Ludmila hjemme hos Ludmilas fader (den mørkhårede). Foto: Matthias Baus

Slutscenen med en togvogn i midten. Foto: Matthias Baus

       Elskovsdrikken

       L'elisir d'amore

Og så var "Elskovsdrikken" (L'elisir d'amore) på mit program. En lidt letbenet - men skøn opera, hvor den rige Adina gerne vil forenes med den fattige landarbejder, Nemorino. Men hun vil ikke vise det for offentligheden.
 Nemorino vil giftes med Adina - eller en anden. Han får bare ikke bid. Men så kommer doktor Dulcamara til byen. Han er i virkeligheden en kvaksalver. Han sælger blandt andet elskovsdrikke, som blot er fransk rødvin.
 En sergent, Belcore, er også i byen med sit regiment. Han øjner Adina - og gør kur til hende, og hun giver ham sit samtykke - men på skrømt, for hun vil gerne gøre Nemorino jaloux. - Pludselig ser Adina, at en masse piger flokkes om ham (de har hørt, at han har arvet en masse penge, hvilket Nemorino ikke selv har hørt). Nemorino tror, at det er den elskovsdrik, han har købt af Dulcamara, der har givet pote. Og så er det Adina, der bliver jaloux. Hun opgiver Belcore og får - naturligvis - Nemorino til sidst.
 Scenografien viser en landsby som et gennemgående billede.
Staatsoper Hamburg er kendt for at benytte stærke navne. Således også i L'elisir d'amore. Den fremragende Nino Machaidze havde partiet som Adina - og brillierede fra første tone. René Barbera havde ingen problemer med Nemorino. Han har blot ikke megen udstråling, og det skæmmer altid en smule, når man ikke er lige så høj som sin modpart. - Erwin Schrott er generalt oven på i diverse roller - og også her som Dulcamara. Desuden var Belcore fint besat med Nicholas Mogg.
Den musikalske ledelse lå godt i hænderne på Omer Meir Wellber.

Staatsoper Hamburg har et glimrende kor - her i "L'elisir d'damore. Foto: Brinkhoff Mögenburg

Nemorino vil prøve lykke med en elskovsdrik fra Dulcamara.

Foto: Brinkhoff Mögenburg

                         =======

                                      Hamburger Kunsthalle

Hamburger Kunsthalle har altid nogle spændende gæsteudstillinger. Og hele kunsthallens samling er enorm.
Jeg har været dér masser af gange. Og denne gang beskæftigede jeg mig udelukkende med værker af diverse gæster.
Svenske Anders Zorn (1860-1920) kalder kunstmuséet for Sveriges superstar. Og det forstår man godt. En usædvanlig god kunstner.
Der var mange billeder fra Mora. Men også fra andre lande i Europa. Ikke mindst Frankrig med Paris.
Zorns portrætter gav ham den internationale berømmelse.
Nutidige kunstnere havde også stor plads på muséet med storartet kunst.
Ho Tzu Nyen befandt sig på en af etagerne med et lysbilled-show i mørke - med krig og fred, undervisning og parader.
Øverst oppe var der tegninger og fotografier m.m. i lange baner.

Anders Zorn: "Selbstporträt in Rot" 1915

Anders Zorn: "Jahremarkt in Mora" 1892

Emma og Anders Zorn

Anders Zorn: "Emma Zorn in Pariser Atelier" 1894

Anders Zorn: "Beim Brotbacken" 1889

                              ===

Fra 3. sal i kunsthallen

                           =====

Fra Ho Tzu Nyens lysbilled-show

                                  Hamburg By

Da jeg nu var i Hamburg tæt på jul, vil jeg lige vise nogle billeder. Der var overfyldt i byen med boder alle mulige steder, hvor man blandt andet kunne købe vanter, pølser, glühwein, pandekager, julepynt - ja uendeligt meget. Tyskerne går meget op i at dekorere med krims-krams til jul.
Jeg skal altid have kaffe og kage om eftermiddagen - uanset hvor jeg befinder mig. I Hamburg besøger jeg for eksempel caféen på første sal i stormagasinet, Karstadt. Eller i Europa Passage. Eller i en af caféerne i Hanse-Viertel.

Tyskerne holder meget af tingel-tangel til jul.

==============================================================================================================

Wilhelm von Bode.