GISELLE - 03.09.22

Jón Axel Fransson som Albrecht og Holly Dorger som Giselle. Foto: Henrik Stenberg

       Det Kgl. Teater, Gl. Scene: Repremiere på balletten, "Giselle".


           Længe leve
        Holly og Adam



ANMELDELSE: To personer løfter balletten, "Giselle", som har haft repremiere. Holly Dorger og Adolphe Adam. Holly i titelrollen som Giselle. Adam som komponisten bag balletmusikken.
 Siden førsteopførelsen i Paris i 1841 har Giselle stort set været alle ballerinaers yndlingsrolle. Men spørgsmålet er, om de har kunnet danse rollen til et niveau ud over det gennemsnitlige? Partiet rummer store muligheder for udfoldelse både af dramatisk og danseteknisk art. Og her giver Holly Dorger sig selv til de yderste riller. Svævende, forførende og sensuel. Med rytmisk skarphed og ubesværet. Levende og sørgmodig.


Blomsterleg


Giselle er stærkt forelsket i Albrecht, hertug af Schlesien, og det er gensidigt. Tidligt i balletten leger de han-elsker-mig-han-elsker-mig-ikke, hvor hun spørger en blomst ved at pille kronbladene af, og blomsten svarer negativt, og så bliver hun bange. Men Albrecht spørger en anden blomst, og her er svaret positivt, og Giselle bliver beroliget. De danser til deres helt egen melodi.
 Imidlertid er hertugen forlovet med Bathilde. Men skovfogeden, Hilarion, som ønsker at opnå Giselles kærlighed, røber for hende, at Albrecht er i gang med et dobbeltspil.
 Giselle bliver forvirret. Hun ser, at Albrecht kysser Bathildes hånd, da denne dukker op. Giselle er fortvivlet og bliver sindsyg. Og her er Holly Dorger også fremragende i den store vanvidsscene, hvor hun gennemlever den lykkelige tid med Albrecht. Hun genkalder sig scenen med blomsterlegen og danser til deres melodi. Derpå går Giselle op i limningen - og er færdig. Hjertet brister!


Wilierne


"Giselle" blev i sin tid skabt på baggrund af inspiration fra et slavisk sagn om wilierne, - en slags elverpiger, der jager unge mænd i skoven og danser dem til døde ved nattetid. Disse piger er frustrerede over, at de døde, før de endte i brudesengen. Således havner Giselle også blandt wilier.
 Nedtrygt viser Hilarion sig ved Giselles grav. Og i dyb sorg ankommer også Albrecht. Wiliernes dronning, Myrtha, indfinder sig fulgt af sine søstre. Først danser de Hilarion til døde. Og så prøver de at få bugt med Albrect.
 Giselle er ikke vred - og har tilgivet Albricht. Hun står op fra graven og svæver over scenen, og Albrecht griber hende, og så bliver hun væk i hænderne på ham. Pludselig er hun fremme igen. Deres melodi lyder påny. - Det er ikke let at afgøre, hvorvidt det er virkeligt eller uvirkeligt, hvad Albrecht gennemlever i det natlige mareridt og den vemodige pas de deux, som parret forenes i blot et øjeblik.


Indtryk


Holly Dorger behersker først det veloplagte, så det desperate og sidst det skrøbelige.
 Som Albrecht giver Jón Axel Fransson et fint modspil til Holly Dorger. Det drejer sig på en måde, om Albrecht drømmer - eller er vågen. Og det får Fransson udleveret på en spændstig og nuanceret facon. Da han i finalen er alene tilbage på scenen i sin store sorg - uden at være overvundet af wilierne, kan enhver frit tolke, hvordan situationen fortsætter.
 Sebastian Pico Haynes i rollen som Hilarion har ikke de store udfordringer.
 I en bonde-pas de deux optræder danserne Silvia Selvini og Matthia Santini, uden at man bliver væltet omkuld.


Adam


Det overordnede i forestillingen er i højeste grad musikken af Adolphe Adam (1803-1856). På et tidspunkt sagde komponisten, at "jeg arbejder ikke, - jeg morer mig". Helt fra begyndelsen springer det omgående i ørerne, hvordan han formår at skabe stilistiske enheder. Hele tiden fornemmer man hans sans for det dansante. Han klister sig op af stemningerne og sender signaler fra de dramatiske forløb.
Musikken giver særlige dimensioner af smerte og mystik.


---


******

---


FAKTA:

Det Kgl. Teater, Gl. Scene. Repremiere med balletten "Giselle".
Koreografi: Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe efter Jules Perrot og Jean Coralli. Musik: Adolphe Adam. Scenografi: Maja Ziska. Kostumer: Mia Stensgaard. Lysdesign: Åsa Frankenberg. Iscenesættelse: Nikolaj Hübbe med Lynne Charles, Sorella Englund, Michelle Larsen, Stacy Caddell og Amy Watson. Dirigent Robert Houssart.
Alternerende besætning.
Spilles også 7., 13., 15., 16. og 22. september

============================================================================================================

Mattia Santini og Silvia Selvini i pas de deux. Foto: Henrik Stenberg