Don Juan hånd i
hånd med Epstein
Den Jyske Opera med Mozarts "Don Juan"
ANMELDELSE: Don Juan havde alene 1.003 elskerinder i Spanien. Det synger scorekarlens tjener, Leporello, blandt andet om i det, der kaldes katalog-arien. Således opremses de byer, hvor Don Juan har haft elskerinder - til advarsel for de kommende kvinder, han pønser på at nedlægge.
Det må konstateres, at det er et menneskeligt forfald. Et tema, der gør værket vedkommende også i dag. Tænk blandt andet på den stort omtalte sag om Epstein og alle hans kumpaner.
List og bedrag
I selve skuespillet ser vi Don Juan med forskellige former for list og bedrag forføre et antal kvinder, blandt andet Donna Anna, hvis far, kommandant Don Gonzalo, han dræber. En nat kommer Don Juan forbi Don Gonzalos grav, og da han ser statuen af Don Gonzalo ved graven, inviterer han denne til at spise middag med sig. Senere dukker statuen op og beder Don Juan holde sit løfte om også at komme til middag på kirkegården. Don Juan accepterer invitationen og får serveret orme og skorpioner. Til sidst beder statuen om at måtte trykke Don Juans hånd, og da denne rækker hånden frem, trækker statuen ham ned i helvede.
Fortællingen er tydeligt moraliserende. Gud straffer Don Juan for hans syndige opførsel, ikke med tilgivelse, men med helvedes pinsler.
Den blege baggrund
Den Jyske Opera får rent sangmæssigt tacklet udfordringerne med nuancerede portrætter. Kun en enkelt af de mandlige rollehavende falder igennem. Og rent komedie-mæssigt lever forestillingen ukompliceret og rytmisk skarp.
Desværre er dette jyske operahus faldet for at fremstå som et blegt baggrundstapet med en vedtagelse om, at husets operaer skal synges på dansk.
Dansk er for kantet et sprog og får som helhed "Don Juan" til at gå op i limningen. Det bløde italienske giver i stedet sådan en opera elegance og raffinement til fryd for øret.
Scenografien har vist ikke voldt scenografen, Nina Fransson, helt store problemer. Her er tale om en rejse-scenografi, der er nem at turnere med. Et par trævægge, der flyttes rundt på hist og pist.
Dirigenten, Gudrun Dahlkvist, havde absolut styr på Copenhagen Phil og gav et robust og medrivende billede af Mozarts musik.
================================================================================================
