DEUTSCHE OPER BERLIN

Den iltre spanske konge, Philipp II, har taget sønnen, Carlos forlovede til hustru, og det giver fjendskab.

Foto: Marcus Lieberenz

I Deutsche Oper har jeg været tæt på 30 gange.
Ved hvert besøg i Berlin er jeg i Deutsche Oper mindst to gange. Her sidste gang gjaldt det Verdis "Don Carlo" og "Italienerinden i Algier" af Rossini.

Don Carlo

ANMELDELSE: "Don Carlo" er en ret lang opera. Og Verdi kunne vel ikke tage sig sammen til at hugge lidt af forløbet. Der er ikke mange nuancer hen imod slutningen.
Don Carlo er oppe imod sin far, den spanske Kong Philip II, som har taget sønnens kæreste, Elisabeth af Valois, til hustru og dronning. Det gælder et forlangende fra kongen - til gengæld for fred mellem det sejrssikre Spanien og det underlegne Frankrig.
Carlo og Elisabeth mødes på skrømt under vanskelige forhold. Og den spanske prinsesse Eboli, der også er forelsket i Carlo, forsøger at skabe splid i foretagenet mellem Carlo og Elisabeth. Carlo støttes af sin gode ven, Rodrigo, Marquis von Posa.

Religionen

Religion spiller en stor rolle i denne opera. Og her forekommer en storinkvisitor, altså en leder af en domstol inden for den katolske kirke. Og denne inkvisitor beslutter, at Carlo skal dø på grund af oprør mod kongen. - Normalt bliver Carlo reddet af hans bedstefars stemme fra graven. Men i denne udgave på Deutsche Oper bliver Carlo skudt i finalen, hvilket også på forhånd er sket med Marquis von Posa.
Det var sådan lidt gråt i gråt med stemmerne. Sådan at forstå, at alle levede op til det, man kunne kræve - og ikke mere.
Philipp II: Roberto Tagliavini, Don Carlo: Valentyn Dytiuk, Rodrigo, Marquis von Posa: Geon Kim, Elisabeth von Valois: Maria Motolygina, Prinsesse Eboli: Karis Tucker, Storinkvisitor: Huanhong Li.
Friedrich Praetorius var driftsikker ved den musikalske ledelse.

Storinkvisitoren på vej til at sætte Carlo for domstolen. Foto: Markus Lieberenz

Carlo bliver skudt med sine nærmeste mænd, mens Dronning Elisabeth ser til. Foto: Marcus Lieberenz

------------------

Hvad har han dog fundet på? Instruktøren, Rolando Villazón. En opera med en boksering! Foto: Ruth Tromboukis

Italienerinden i Algier

ANMELDELSE: Det var mit første møde med "Italienerinden i Algier" (1813). Den blev skrevet på under tre uger af den dengang blot 21-årige Rossini, der allerede var et kendt navn.
Den mexicanske tidligere stjernetenor og instruktør, Rolando Villazón, knockouter berlinerpublikummet med en fuldkommen vanvittig iscenesættelse af Rossinis næstbedst kendte buffaopera, som folder sig ud med et mægtigt opbud af medvirkende.
Og her var der altså tale om dekorationer langt ud over, hvad man kunne forestille sig. En drejescene med tre forskellige tableauer. I den ene afdeling sågar en boksering, hvor der foregik slåskampe af voldsom karakter.

Mustafa og Isabella

Den lokale algierske bey (leder), Mustafà, er blevet træt af sin kone og ser hende gerne udskiftet med en mere spændende, italiensk model. Mustafà slaveholder italieneren Lindoro – en ung mand, der savner sin kæreste, som tilfældigvis netop er strandet i Algier efter et skibbrud.
Den italienske skønhed, Isabella, er intelligent, handlekraftig og tryllebinder Mustafà med flirt, mens forviklingerne udvikler sig. Mustafà er komisk, selvoptaget og konstant til grin. Kulminationen er, hvor han lader sig udnævne til medlem af en fiktiv italiensk orden, hvis regler er: spis, drik – og bland dig udenom.
Italienerinden narrer hele det mandlige hierarki og stikker af med Lindoro.

Det sanglige

Partiet som Mustafa, blev sunget kraftfuldt af Tommaso Barea.
Et spinkelt menneske, Jonah Hoskins, havde rollen som Lindoro. Og rent dramatisk gik det fint. Men stemmen var lige så spinkel som figuren - uden at det i og for sig gjorde noget.
Nadezhda Karyazina havde godt fat og var fremragende som Isabella. Og Misha Kiria bestod prøven som Taddeo.
Alessandro De Marchi sørgede for god musikalsk ledelse med en ouverture, hvor der fra Rossinis side var tale om genbrug.

Isabella har tre tilbedere. Mustafa, som står med hende, Lindoro i tjener-uniform, og hendes følger fra Italien, Taddeo, nævnt som hendes "onkel". Foto: Ruth Tromboukis

Isabella snyder hierakiet og Mustafa - her i indpakning som kæmperne i bokseringen - og stikker af med Lindoro (nr. tre fra venstre) mens også Taddeo må se på. Foto: Ruth Tromboukis

============================================================================================================