DANS2GO - 23.10.22

Kongelige stjerner var også med i Belles-Lettres.

Foto: Henrik Stenberg

                                          Det Kgl. Teater, Gl. Scene: Premiere på DANS2GO


                      Når ballet og gang
                      bliver til en hybrid



ANMELDELSE: Det Kgl. Teater har igen DANS2GO på plakaten - i en ny version. Forestillingen har så at sige fire under-arter, hvoraf de to er ribbet for dans. Non-balletter. Og disse non-balletter kan betragtes som hybrider, altså krydsninger, af ballet og almindelig gang - med stærk hældning til spadsér-niveauet, hvor koreograferne har satset på materien, den fysiske verden, frem for dansen. Og på denne front kan man spørge, om sådanne non-balleter har noget at gøre på en dansegulv?


Bogstaver


Der indledes med "Belles-Lettres", altså Smukke Bogstaver med koreografi af Justin Peck og musik af César Franck med et lille ledsagende kammerorkester på scenen.
 Belles-Lettreser er i virkeligheden en kategori af en skrift, der altså oprindeligt betyder smuk eller fin skrift. I moderne snæver forstand er det en etiket for et sidespor inden for litterære værker, der fokuserer på sprogets æstetiske kvaliteter.
En blanding af solodansere og solister leverede således en smuk og harmonisk ballet. Med lidt god vilje kunne man godt fortolke bevægelserne som visse bogstaver. De enkelte indslag blev til storartede glanspartier, udtryksfulde og elegante. Koreografen selv, Justin Peck, har sat i scene med bistand fra Michael Breeden og Stacy Caddell, og det har de klaret på grandios manér. Bogstavelig talt!


Appelsiner


Så fulgte urpremieren på "Heartcore". En decideret non-ballet. Man kunne også kalde det "kærligheden til appelsiner" i relation til Prokofjevs opera, "Kærligheden til de tre appelsiner". Det væltede til sidst ind med hundrede af appelsiner. Og en person optrådte endog med fødderne plantet i kurve med appelsiner. Intet mindre. Koreograferne bag dette fænomen er Esther Lee Wilkinson og Thomas Radil, der også står for iscenesættelsen. De vil gerne give publikum besked om at leve i nu'et og føle nydelse. Men det synes svært at nå frem i hvert fald til mig gennem den mur, som koreografien efterlader. Det kan naturligvis påpeges, at man skal tænke abstrakt, når folk flakker rundt på scenen. Det kræver ligesom en støttepædagog, som ikke var til stede. Der var ikke et eneste dansetrin. Interessant? Nej! - Her har Det Kgl. Teater i særdeleshed opnået at nå i mål med kontraster. På en klodset facon. Musikken i højttalerne blev indledningsvis frembragt som en art fladtrådt heavy metal og gik over i en lidt mere gladt rock-udgave.


Svanesøen


Før hver af de fire ingredienser i DANS2GO var der en lille film, hvor koreografer og dansere fortalte om deres arbejde. Således også solisten, Astrid Elbo, der berettede om at danse som Odette i "Svanesøen", hvor hun optræder som det onde element, den sorte svane - forvandlet af troldmanden, von Rothbart. Hun påpegede de mange nuancer i den pas de deux, som hun dansede med Prins Siegfried, der havde solodanseren, Ryan Tomash i rollen. Og det var en smuk affære. Astrid Elbo formåede at vise sorg og smerte. Et veloplagt par, hvor teknikken og følelserne smeltede sammen. Med Marius Petipas koreografi og Tjajkovskijs musik gennem højttalere. Iscenesat af Florence Clerc og Nikolaj Hübbe.


Fugle


Programmet sluttede med endnu en urpremiere. Værket, "The Silence of Birds", Fuglenes Stilhed. Og ja. Der er fluglefløjt tre gange undervejs. Få sekunder inde i handlingen bliver fuglene stille, da de overdøves af en voldsom larm, som kun kan udlægges som et bombardement. Derpå lyder der afvekslende summen over højttalerne. Det ligger lige for at udlægge forløbet som krig. I Ukraine. Affyrede missiler. Mange mennesker på scenen, som går rundt og rundt. Non-ballet. Angrebet er overstået, og folkene ånder lettede ledsaget af fuglefløjt. Hovedparret i dette indslag viser uenighed. Men til sidst forenes de i sorgen over, at deres datter er død efter den fjendtlige handling. Og så fløjter fuglene for sidste gang. Koreografen, Eukene Sagues, der også har sat i scene sammen med Christina Michanek, har ønsket at pege på det, der handler om at gennemgå en tragedie, om tab og undertrykkelse og nuancerne i mennesket, der både bærer det gode og det onde i sig.


--- 


******

---


FAKTA


Spilles også den 29. oktober, 2., 4. og 10. november, 20., 26. og 27. april samt 3. maj.

============================================================================================================