OPERAEN: Repremiere på Mozarts "Così van tutte"                      En stor dørspion
              afslører det hele

ANMELDELSE: 1. scene åbner med en stor dørspion. Her kan man kravle op på en stige og få afsløret det hele i Mozarts opera, "Così van tutte".

 Denne opera har en konstrueret handling. Med to par, et partnerbytte og to personer, der styrer handlingen. Seks lige store roller -- så at sige. Partnerbyttet lader sig gøre, fordi parrenes to mandspersoner klæder sig ud, så de fra at være soldater bliver to albanere, og så opstår der forelskelse på tværs af de oprindelige forhold - i hvert fald fra damernes side.
 En filosof, Don Alfonso, har på forhånd snedigt væddet med de to mænd, Guglielmo og Ferrando, om, at deres kærester vil være dem utro, når det kommer til stykket. Damerne, søstrene Fiordiligi og Dorabella, har en tjenestepige, Despina, som får komedien til at køre - godt hjulpet af et kontant bidrag fra Don Alfonso.

Komik - eller hvad

Mozarts tekstforfatter, Lorenzo da Ponte, serverede således det, der skulle være en komisk opera. Men tragisk bliver det jo også, fordi intet er som før, da det til sidst opklares gensidigt i parforholdene, hvad der er foregået, og dermed er den ægte kærlighed gået fløjten. Altså et værre roderi i kærlighedens skole.
 Efter urpremieren i Wien i 1790 kunne operaen ikke rigtigt få fodfæste. I høj grad, fordi den blev anset for at være usædelig på baggrund af en umulig handling. Og nogen forsøgte så at ændre handlingen for at få en storartet musik til at overleve. Men heller ikke mange ændringer gav den fornødne begejstring hos publikum.
 "Così van tutte" har trods alt været på plakaten over hele verden i årtier. Også herhjemme, hvor Lorenzo da Pontes tekst nogenlunde overlevede i en revideret og til dels nyoversat udgave begået af Holger Boland i 1959.

Opsætningen

Ja, - musikken er langtidsholdbar, og så kommer resten jo meget an på diverse teatres opsætninger. På Det Kgl. Teater er det ikke lykkedes at servere et overflødighedshorn - men en nogenlunde habil anretning.
 Først og fremmest er det værd at dvæle ved, at Kari Dahl Nielsen som Dorabella og især Clara Cecilie Thomsen som Fiordiligi for alvor fik glid i stemmerne i 2. akt. Og Eldrid Gorset som Despina klarede sig godt. Simon Duus som Guglielmo var nogenlunde, og Jacob Skov Andersen lå lige et niveau over som Ferrando, mens Palle Knudsen som Don Alfonso udfyldte sin opgave på god manér.
 Scenografien med skydedøre i baggrunden er kedelig og uden lift til udviklingen undervejs.  Kostumerne liver op i den grå atmosfære.
 Dertil var der bestemt farve over Kristiina Poskas direktion i orkestergraven. Hun holdt helt sikkert skuden flydende.
 Don Alfonso vandt væddemålet med god hjælp fra Despina!
- - -

******

- - -

FAKTA

Operaen, Store Scene. Wolfgang Amadeus Mozart. "Così van tutte". Musikalsk ledelse: Kristiina Poska. Iscenesættelse: Tim Albery ved Joanna Turner. Scenografi og kostumedesign: Tobias Hoheisel. Lysdesign: David Finn. Lysdesign: David Finn. - Spilles også 11., 21., 24. og 28. februar samt 10. marts.