COSÌ VAN TUTTE - 12.11.19

              OPERAEN: Premiere på Mozarts "Così van tutte"


           Et værre roderi i
         kærlighedens skole


ANMELDELSE: Mozarts opera, "Così van tutte", har en konstrueret handling. Med to par, et partnerbytte og to personer, der styrer handlingen. Seks lige store roller -- så at sige. Partnerbyttet lader sig gøre, fordi parrenes to mandspersoner klæder sig ud, så de fra at være soldater bliver to albanere, og så opstår der forelskelse på tværs af de oprindelige forhold - i hvertl fald fra damernes side.
En filosof, Don Alfonso, har på forhånd snedigt væddet med de to mænd, Guglielmo og Ferrando, om, at deres kærester vil være dem utro, når det kommer til stykket. Damerne, søstrene Fiordiligi og Dorabella, har en tjenestepige, Despina, som får komedien til at køre - godt hjulpet af et kontant bidrag fra Don Alfonso.


Komik - eller hvad


Mozarts tekstforfatter, Lorenzo da Ponte, serverede således det, der skulle være en komisk opera. Men tragisk bliver det jo også, fordi intet bliver som før, da det til sidst opklares gensidigt i parforholdene, hvad der er foregået, og dermed er den ægte kærlighed gået fløjten. Altså et værre roderi i kærlighedens skole.
Efter urpremieren i Wien i 1790 kunne operaen ikke rigtigt få fodfæste. I høj grad, fordi den blev anset for at være usædelig på baggrund af en umulig handling. Og mange forsøgte så at ændre handlingen for at få en storartet musik til at overleve. Men heller ikke mange ændringer gav den fornødne begejstring hos publikum.
"Così van tutte" har trods alt været på plakaten over hele verden i årtier. Også herhjemme, hvor Lorenzo da Pontes tekst nogenlunde overlevede i en revideret og til dels nyoversat udgave begået af Holger Boland i 1959.


Opsætningen


Ja, - musikken er langtidsholdbar, og så kommer resten jo meget an på diverse teatres opsætninger. På Det Kgl. Teater er det ikke lykkedes at servere et overflødighedshorn - men en nogenlunde habil anretning.
Først og fremmest er det værd at dvæle ved, at Kari Dahl Nielsen som Dorabella og ikke mindst Anna Kasyan som Fiordiligi for alvor fik glid i stemmerne i 2. akt. Men det var bestemt Sine Bundgaard som Despina, der klarede sig bedst på kvindesiden. Og mændene, Magnus Ingemund Kjelstad som Guglielmo, Matteo Macchioni som Ferrando og William Dazeley som Don Alfonso udfyldte deres opgaver på god manér.
Det mest komiske er såmænd ikke handlingen - men mere, at Kari Dahl Nielsen er et halvt hoved højere end Matteo Maccchioni, hvilket giver et morsomt udslag (eller det modsatte) for parret, Dorabella og Ferrando, i begyndelsen og slutningen. Så passer det straks bedre med fysikken efter partnerbyttet.
Scenografien med skydedøre i baggrunden er kedelig og uden lift til udviklingen undervejs. Og kostumerne har ikke nogen opsigtsvækkende karakter.
Så var der straks mere farve over Paul Goodwin direktion i orksetergraven. Han holdt helt sikkert skuden flydende.
- - -


******


- - -


FAKTA
Operaen, Store Scene. Wolfgang Amadeus Mozart. "Così van tutte". Musikalsk ledelse: Paul Goodwin. Iscenesættelse: Tim Albery. Scenografi og kostumedesign: Tobias Hoheisel. Lysdesign: David Finn.

Fra venstre Kari Dahl Nielsen (Dorabella), Anna Kasyan (Fiordiligi), Magnus Ingemund Nielsen (Guglielmo), Sine Bundgaard (Despina), Matteo Macchioni (Ferrando) og William Dazeley (Don Alfonso). Til venstre anes et stort øje, der er tænkt som en projicering af verden ind i scenebilledet. Foto: Miklos Szabo

============================================================================================================