CARMEN - 16.10.22

Carmen. Som hun udelukkende tager sig ud i introduktionen. Foto: Klaus Vedfeldt

                                     Det Kgl. Teater, Operaen: Premiere
                                     på Georges Bizet's opera, "Carmen"


  En opfindsom og strålende affære



ANMELDELSE: Carmen er ansat på en cigaretfabrik. En af hendes elskere, Don José, er korporal, - altså underofficer af laveste grad. Carmen kan sagtens betegnes som en gadeludder. Intet mindre. Og da slet ikke en såkaldt kurtisane, en elegant prostitueret. Med Carmen og Don José er vi således i underklassen. På det fattige niveau. Dertil kan det konstateres, at Carmen er sigøjner, og det er sådan nogen, man træder på.


Lidenskab


Men Carmen lader sig ikke binde af den person, hun er vokset op som. Tværtimod. Hun er ikke en frigjort kvinde. Hun har været fri hele tiden. Hun er en fatal skabning, - skæbnesvanger for alle, der møder hende. Også fatal i betydningen af at være bundet til sin skæbne, som hun hengiver sig til, også når friheden skal betales med døden. Hun er selvstændig, hun er fræk og et overmåde seksuelt væsen, som ustandseligt sætter lidenskaben over trofastheden.
 Carmen springer fra mand til mand. Deriblandt Don José, der må indse, at hun ikke elsker ham specielt og som drevet af sin jaolusi slår hende ihjel. Selv om man kan have ondt af Don José, kan der opstå en stærk fornemmelse af, at Carmen selv bestemmer sin egen død, hvilken to af hendes veninder har registreret i deres spåkort.
 Således foregår historien dybt under det overfladiske folkloristiske.


Sværmeri


Georges Bizets "Carmen" bunder i Prosper Mérimées roman, "Carmen". Henri Meilhac og Ludovic Halévy står bag librettoen - og har til sat figurerne, toreadoren, Escamillo, og bondepigen, Micaëla, for ligesom at skabe en opposition i forestillingen. Og naturligvis springer Carmen videre til den flotte toreador. Hun synger undervejs om, at kærligheden kan vare hele livet, seks måneder eller otte dage. Don José får hendes sværmeriske følelser at mærke i en måned. Dette afmålte tidsrum lander også i Carmens egen skæbne, da hun ikke mere vil rette ind efter Don José og får kniven at mærke.
 På Opéra Comique i Paris, hvor operaen blev uropført, var det med talt dialog mellem sangene. Lidt af en hemsko for udbredelse af "Carmen" til andre lande. Derfor blev talen omdannet til recitativer, såkaldt talesang, blandt andet inden operaens opførelse i Wien. Og det virkede efter hensigten.


Succes!


I opsætningen på Det Kgl. Teater er der også tale. Ikke blandt sangerne - men i en lydkulisse, hvor man guides frem med tale om den øjeblikkelige tilstand og fremover. Ja, - der bliver endog talt om scenografi. Fordi hele operaen foregår på en høj og bred trappe, der fylder hele scenen. Og så skal man altså forestille sig, hvordan det hele ellers kunne se ud. Maria Rich leverer den (skjulte) stemme, og det virker.
 Op og ned. Til siden og fremad. Der er ustandseligt masser af bevægelse - ikke mindst i store klynger, når det kongelige operakor og det danske drenge- og pigekor toner frem. Man sidder og frygter, at nogen falder på trinene, så det giver harmonika-sammenstød.
 Trappen og alle medvirkende i en højere enhed fungerer fremragende. Og når der indimellem er dansere på spil i selvstændige indslag og parrallelt med sangen, bliver det til en helhjertet, storartet forestilling.


Aldeles glimrende


Elisabeth Jansson som Carmen gav de bedste bud på, hvordan sådan en rolle skal skæres. Tæt på det optimale, meget udtryksfuld, sensuel og selvsikker. Og Escamillo i skikkelse af Jens Søndergaard havde lige bestemt det charmerende udtryk, som Carmen ikke kunne stå for, og han virkede veloplagt og rytmisk skarp. Den uskyldsrene Micaëla, som afvises af Don José til fordel for Carmen, blev sunget fint af Perrine Madoeuf. Veninderne, Fraquita og Mercedès, henholdsvis Eldrid Gorset og Valerie Eickhoff, blomstrede i god form. Og Kyungil Ko som officeren, Zuniga, havde en sikker fremtræden.
 Nu vil læserne så nok spørge til Don José. Hvad med ham? Jo, - sådan lidt hårdt fortalt vil jeg gerne droppe ham, som Carmen gør det. Han får ikke lov til at indgå i det samlede billede. For Niels Jørgen Riis, undskyld, var steril og i sig selv noget ynkelig.
 Det kongelige operakor brød igennem bedre en nogensinde, og børnene fra det danske drenge- og pigekor var på skøn bølgelængde i alle situationer.
 Dirigenten, Hossein Pishkar, formåede at tone rent flag uden nogen vaklen.
---


******


---


FAKTA


Det Kgl. Teater. Operaen. Premiere på Bizet's "Carmen". Musikalsk ledelse: Hossein Pishkar. Iscenesættelse: Barrie Kosky ved Johannes Stepanek. Scenografi og kostumedesign: Katrin Lea Tag. Koreograf: Otto Pichler ved Tone Reumert. Lysdesign: Joachim Klein. Dramaturg: Zsolt Horpácsy.
Alternerende besætning: Musikalsk ledelse: Yi-Chen Lin. Carmen: Elisabeth Jansson/Paula Murrihy. Don José: Niels Jørgen Riis/Andrea Caré. Escamillo: Jens Søndergaard/Simon Duus. Micaëla: Perrine Madoeuf/Sine Bundgaard. Fraquita: Eldrid Gorset/Fanny Soyer. Mersédes: Kari Dahl Nielsen/Valerie Eickhoff. Zuniga: Kyungil Ko/Albin Ahl.
Spilles også 18., 21., 25. og 28 oktober, 2., 5., 13. og 16. november samt 3., 6., 8., 12., 14., 22. og 26. januar.

Carmen, i hvidt, Elisabeth Jansson, anholdes efter overfald på en kollega. Foto: Miklos Szabo

============================================================================================================

Carmen og Escamillo. Løbet er kørt. Carmen er i dødsdragt med slæb.

Foto: Miklos Szabo