Når højtrykket er i aftagende

           BORNHOLM

          i forlænget spilletid

Begyndelsen af september. Bornholm. Turister. De modne ægtepar er aftagende i mængde. Til gengæld flokkes lejrskolebørn mange steder. Det er ligesom en sæson med forlænget spilletid. Præciseret af et skilt i døren i en butik med glaskunst i Allinge. "LUKKET - Tak for i år". 3. september.
 Nu kan det jo være ganske glimrende at nyde Bornholm i sæsonforlængelsen, når der ikke er lange køer foran røgerierne og ishusene, og hvor man kan se Hammershus uden at drukne i menneskemasser. Og hvor det er muligt at komme til at sidde ned i en restaurant uden bordbestilling.
 Nu er det jo mest oplagt at besøge Bornholm for ligesom at opleve det ægte Bornholm, - den bornholmske sjæl. Naturen, med alt hvad den rummer. Klipperne, ruiner fra fortiden, de smukke farver i f.eks. Svanekes gader. Udsigten over Gudhjem. Og ikke mindst de mange eventyrlige kirker - med fire runde iblandt. Og skønne museer.
 Når man selv ønsker at drage til Bornholm som turist, må man inkludere, at det er der tusinder af andre, der også gør. Og så bliver helhedsbilledet af øen noget sløret af turistmængden. De røgede sild er ligesom fortrængt af det udefra kommende angreb.

                                                Ganske usædvanlig kirkekunst

De bornholmske kirker er mangeartede - i højeste grad. Ikke kun rundkirkerne har klasse. Også de øvrige kirker er storartede bygningsværker, som det er værd at kigge nærmere på.
 På vejen mellem Snogebæk og Rønne møder man Povls Kirke. En ganske pompøs bygningsmasse, som tager sig arkitektonisk fremragende ud. Lidt højt beliggende ved landevejen.
Aa Kirke i Aakirkeby har navn efter to åer, som omkranser byen. Læså og Grødby Å. Kirken er fra 1100-tallet. Dobbelttårnet blev ikke bygget til kirkeklokker - men til opmagasinering af tiendeskat. Ligesom tårnet blev brugt til pleje af skibbrudne, efter at 25 skibe i forbindelse med den skånske krig i 1678 passerede det sydlige Bornholm, og 19 af skibene gik på grund i en snestorm, hvor op imod 1.500 mennesker omkom.
 Svaneke Kirke tager sig meget smukt ud. Inden døre er kirken noget usædvanlig med bl.a. skrå vægge.
 Rundkirkerne er vel nærmest et must. Ols Kirke i Olsker er fra ca. år 1150. Som fæstningsværk var den nærmest umulig at indtage. I en periode havde kirken fladt tag. Den blev senest ombygget i midten af 1900-tallet, hvor bl.a. altertavlen blev udskiftet.
 Østerlars Kirke er den største af Bornholms fire rundkirker. Også fra omkring 1150. En amatørhistoriker har påstået, at der ligger en hemmelig skat begravet under kirkens gulv. Eksperter har kaldt det forskruet vrøvl, men påstanden var muligvis det, der førte til hærværk mod kirken, hvor ukendte gerningsmænd i 2008 borede huller i kirkens gulv.

 Desuden er der rundkirker i Nyker og Nylars.

       Naturen overlever

Man siger flere steder i landet, at naturen er truet af turisme, - bl.a. på Møn. Men naturen rummer jo masser af plads, og der er ingen tvivl om, at den vil overleve. Således også i turismens nøddeskal. Bornholm.
 Skoven, Almindingen, dækker en relativ stor del af Bornholm. Og her finder man bl.a. Ekkodalen, som er en sprækkedal. Og betegnelsen dækker over, at grundfjeldet i tidernes morgen var udsat for spændinger, der fik fjeldet til at slå revner. Bornholm har omkring 70 sprækkedale, og Ekkodalen er den absolut længste, - ca. 12 km. lang. Nær Ekkodalshuset har man en af de bedste muligheder for at opnå ekko, når man råber. Mange råber "Hvad drikker Møller?" Svaret er oplagt. - Selv brugte jeg en anden version: "Hvad spiser Iris?"
 Ikke langt fra Ekkodalen findes bl.a. Gamleborg og Lilleborg. Gamleborg var kongemagtens første borg på Bornholm. De ældste fund her fra er fra 900-årene. Lilleborg er blandt de ældste middelalderborge - og fra ca. 1150.
 Jon kom til Bornholm for at fortæller bornholmerne om Gud. Ifølge sagnet. Han talte i en lille grotte, hvor der ikke var plads til alle. Så rykkede han uden for - og prædikede fra en klippe. Jons Kapel, som man finder nord for Hasle.
 Mellem Tejn og Gudhjem er det værd at stoppe ved Helligdomsklipperne. Gennem årtusinder har brændingen på dette sted eroderet klippekysten og skabt dybe kløfter ind i fjeldet. Tilbage står nu de skarpe skær, forrevne granitsøjler og stejle klippevægge med dybe gange og grotter – såkaldte ”ovne”, der tilsammen udgør Helligdomsklipperne. De op til 20 meter høje klipper er opkaldt efter en hellig kilde, der i gammel tid løb ud for foden af klipperne. På marken ovenfor lå i middelalderen et kapel, Trefoldighedskapellet, hvortil man hentede ”livgivende” vand fra den hellige kilde. Mange mennesker har gennem tiderne – særligt Skt. Hans nat – valfartet til stedet i håb om helbredelse.
 Hvis man søger væk fra de mest markante natur-turist-magneter, er der etutal af skønne steder, som kan give begejstring under åben himmel.

Ekkodalen ved Ekkodalshuset, hvor ekkoet er godt.

Nedgangen til Jons Kapel er skabt af diabas, - en såkaldt magmatisk bjergart.

                                                                                         Helligdomsklipperne

Maria Rubinke har været blandt gæsteudstillere med dette overdådige frugtbord.

     Erik Hagens er absolut i den høje klasse - her med "Hvornår" og "Hvorfor" fra 2011.

Hedvig og Oluf Høsts villa, Norresân.

Det fortælles, at Oluf Høst (1884-1966) var glad for ild - og at han ligefrem havde forbindelse til telefoncentralen, der kunne fortælle om udrykning til brand, som også er titlen til dette billede.

       Længen på gården, Bognemark, som Oluf Høst malede igen - og igen .........

I øvrigt byder Grønbechs Gård i det gamle pakhus i Hasle på mangfoldig og storartet kunst.

                  Bo og spise

Hvor skal man så bo på en bornholmertur? Man kan opnå en pakkeløsning, hvis man kører i bil via Ystad. F.eks. hotel med halvpension og tur/retur Ystad-Rønne. Jeg valgte Hotel Hammersø ved Sandvig. Et udmærket hotel, hvor jeg havde et fint værelse med balkon og udsigt over Hammersø. Aftensmaden var ikke til det helt store hurra - men ganske acceptabel.
Man kan flere steder mæske sig ved store fiskeborde. Og så måtte jeg forbi Restaurant Le Port i Vang, hvor jeg tidligere har spist fortræffeligt. Til frokost nød jeg jomfruhummersuppe, hvid fisk, porre, æble&rugbrødscrouton - samt rimmet, røget laks, blegselleri, rygeostcreme og ramsløg. Med hvidvin til. - Nogen vil nok stejle over prisniveauet.
Ingen ferie-eftermiddag uden eftermiddagskaffe. Og der er mange muligheder. Bl.a. er Ella's Konditori i Sandvig et hyggeligt sted. Men bagværket er lidt tungt. Til gengæld er det sublimt med Fru Petersens Café ved Østermarie. Kagebordet har klasse. Et stykke lagkage med hindbær - helt suverænt.

Dit og dat

Som antydet i indledningen af reportagen må man belave sig på, at sæsonen ikke rækker så langt.

                               Salzburg med Hohensalzburg øverst oppe og Altstadt som nydeligt blikfang.

               Opera på første klasse

Nogen husker uden tvivl Verdis opera, ”La Traviata”, sendt på tv med stjernebesætningen, Anna Netrebko som Violetta Valery, Rolando Villazón som Alfredo Germont og Thomas Hampson som Giorgio Germont. Opsætningen med den enkle scenografi og det store ur. Lige netop fra Salzburger Festspiele. 2005. Og ligeledes med stjerner i orkestergraven, Wiener Philharmoniker og Carlo Rizzi. Samt luksusforbrugere på tilskuerpladserne. Altså elite på flere fronter.
 Festspillene er en årlig tilbagevendende begivenhed. Første gang i 1920. Og Salzburger Festspiele har placeret byen på det høje niveau inden for klassisk musik på verdensplan. I år forløber festspillene fra 18. juli til 30. august.
Centrum er Grosses Festspielhaus i Hofstallgasse. Scenen er sat allerede ved ankomsten, hvor raffineret klædte damer gør deres entré med førsteklasses kavalerer. En billet til en af de gode pladser koster i nærheden af 500 – ikke kroner men €, så vi taler ca. 3.750 kr.. Man kan også snige sig ind for lidt under 700 kr., men så skal man også være hurtig og samtidig kalkulere med husets bagerste afdeling.
 Festspiele byder også på koncerter og skuespil, og ud over Festspielhaus festes der f.eks. i Felsenreitschule og Haus für Mozart.
 At der virkelig er flødeskum og ekstravagance over foretagenet bevises af den kendsgerning, at 60 pct. af Salzburgs turist-omsætning foregår i de seks uger, Salzburger Festspiele finder sted.
 Festspillene blev en institution på baggrund af Mozarteum, der i 1841 blev etableret som musikskole, der fra 1877 og frem arrangerede årlige festspil med hovedvægten lagt på Mozarts musik. Mozarteum blev senere omdannnet til musikkonservatorium, der i 1936 fik sit eget orkester.

                     Byer i Salzburgerland

Vægelsindet bliver sat på prøve, når man skal beslutte sig til seværdigheder i Salzburgerland. Paletten er bred og farverig. Eksempler:
ZELL AM SEE har i udstrakt grad et image på det provinsielle plan. Masser af søluft og aktiviteter på Zellersøen. Samt lysshow over søen. Og en svævebane op til Schmittenhöhe oppe over 1.900 meter. Vil man være lidt god ved sig selv, kan et ophold på Hotel Tirolerhof bestemt anbefales. Lækre værelser og sublim føde.
KITZSTEINHORN i nærheden af Kaprun er et bjerg-eventyr på flere niveauer. Man kan tage svævebanen op til ca. 1.900 meters højde og videre med lift til omkring 2.400 meter og så en kabine til over 3.000 meters højde.
HALLEIN tilbyder ikke højder – men dybder. Her er saltminer, som ikke mere er virksomme. Men man kan få en god fornemmelse af, hvordan der blev puklet i gamle dage i de fugtige minegange. Og saltet, ”salz” udviklede sig altså også til stednavne.
FÜRSTENHOF har åbnet en chance for at se, hvad der sker i et lille samfund i området Tennengau. Denne gård har en lille besætning. Nogle af køerne går i bjergene om sommeren. Mælken bruges til osteproduktion, som sælges på stedet, hvor der også er en lille restaurant. Og Fürstenhof leverer oste til diverse restauratører.
GOLLING er mest af alt en landsby, men her kan man bo billigt som udgangspunkt for udflugter.

Igen og igen virker det oplagt at stoppe og tage et view over de smukke, salzburgerlandske landskaber.

         Det smukke Hohe Tauern

Ferieområdet Hohe Tauern National Park præsenterer et nyt panoramisk vandresti til sommersæsonen 2021
 I dag ses den internationale markedsføring på den individuelt reserverbare platform, hohetauerntrail.at, der tilbyder Hohe Tauern Panorama Trail fra midten af ​​maj 2021. En langdistancevandrings-oplevelse, der er i en klasse for sig. I løbet af ti dages etaper kommer vandrere af sted på 150 kilometer fra startpunktet ved foden af ​​Krimml-vandfaldene til Schmittenhöhe-bjerget højt over Zell am See. Overnatning skifter mellem dale og bjerge.
 Stien tager vandrere gennem Hohe Tauern National Park-regionen med en betagende udsigt. Her kan man opleve Østrigs mægtigste bjerge, maleriske byer og landsbyer og et internationalt anerkendt vildmarksreservat: I Hohe Tauern National Park rulles naturen ud.
 Hohe Tauern Panorama Trail handler om en godt afmærket sti langs den nordlige side af Salzach-dalen fra det vestligste punkt i Salzburg-provinsen til Zell am See. Hver dag går langdistancevandrere i fire til syv timer - uden reb og mellem 1.500 og 2.400 meter over havets overflade med panoramaudsigt. Alternative ruter er tilgængelige, hvis hovedruterne ikke kan befærdes - f.eks. i lavsæsonen på grund af dårligt vejr.

"Hør bjergenes sang", - en tekst fra "The Sound of Music". Den kan også bruges som undertekst til Hote Tauern.

                          -------------

       Rejse til SalzburgerLand

Det tager en lille dags tid at nå frem til Salzburg med tog fra Danmark. Til gengæld varer en flyvetur ikke meget mere end fire-fem timer – med et stop undervejs f.eks. i Frankfurt eller Wien. Der er ikke direkte fly mellem København og Salzburg. Flyselskaber som bl.a. Lufthansa og Austrian Airlines tilbyder også pakker med fly + hotel.

============================================================================================================