Når højtrykket er i aftagende
BORNHOLM
i forlænget spilletid
Begyndelsen af september. Bornholm. Turister. De modne ægtepar er aftagende i mængde. Til gengæld flokkes lejrskolebørn mange steder. Det er ligesom en sæson med forlænget spilletid. Præciseret af et skilt i døren i en butik med glaskunst i Allinge. "LUKKET - Tak for i år". 3. september.
Nu kan det jo være ganske glimrende at nyde Bornholm i sæsonforlængelsen, når der ikke er lange køer foran røgerierne og ishusene, og hvor man kan se Hammershus uden at drukne i menneskemasser. Og hvor det er muligt at komme til at sidde ned i en restaurant uden bordbestilling.
Nu er det jo mest oplagt at besøge Bornholm for ligesom at opleve det ægte Bornholm, - den bornholmske sjæl. Naturen, med alt hvad den rummer. Klipperne, ruiner fra fortiden, de smukke farver i f.eks. Svanekes gader. Udsigten over Gudhjem. Og ikke mindst de mange eventyrlige kirker - med fire runde iblandt. Og skønne museer.
Når man selv ønsker at drage til Bornholm som turist, må man inkludere, at det er der tusinder af andre, der også gør. Og så bliver helhedsbilledet af øen noget sløret af turistmængden. De røgede sild er ligesom fortrængt af det udefra kommende angreb.
Ganske usædvanlig kirkekunst
De bornholmske kirker er mangeartede - i højeste grad. Ikke kun rundkirkerne har klasse. Også de øvrige kirker er storartede bygningsværker, som det er værd at kigge nærmere på.
På vejen mellem Snogebæk og Rønne møder man Povls Kirke. En ganske pompøs bygningsmasse, som tager sig arkitektonisk fremragende ud. Lidt højt beliggende ved landevejen.
Aa Kirke i Aakirkeby har navn efter to åer, som omkranser byen. Læså og Grødby Å. Kirken er fra 1100-tallet. Dobbelttårnet blev ikke bygget til kirkeklokker - men til opmagasinering af tiendeskat. Ligesom tårnet blev brugt til pleje af skibbrudne, efter at 25 skibe i forbindelse med den skånske krig i 1678 passerede det sydlige Bornholm, og 19 af skibene gik på grund i en snestorm, hvor op imod 1.500 mennesker omkom.
Svaneke Kirke tager sig meget smukt ud. Inden døre er kirken noget usædvanlig med bl.a. skrå vægge.
Rundkirkerne er vel nærmest et must. Ols Kirke i Olsker er fra ca. år 1150. Som fæstningsværk var den nærmest umulig at indtage. I en periode havde kirken fladt tag. Den blev senest ombygget i midten af 1900-tallet, hvor bl.a. altertavlen blev udskiftet.
Østerlars Kirke er den største af Bornholms fire rundkirker. Også fra omkring 1150. En amatørhistoriker har påstået, at der ligger en hemmelig skat begravet under kirkens gulv. Eksperter har kaldt det forskruet vrøvl, men påstanden var muligvis det, der førte til hærværk mod kirken, hvor ukendte gerningsmænd i 2008 borede huller i kirkens gulv.
Desuden er der rundkirker i Nyker og Nylars.
Naturen overlever
Man siger flere steder i landet, at naturen er truet af turisme, - bl.a. på Møn. Men naturen rummer jo masser af plads, og der er ingen tvivl om, at den vil overleve. Således også i turismens nøddeskal. Bornholm.
Skoven, Almindingen, dækker en relativ stor del af Bornholm. Og her finder man bl.a. Ekkodalen, som er en sprækkedal. Og betegnelsen dækker over, at grundfjeldet i tidernes morgen var udsat for spændinger, der fik fjeldet til at slå revner. Bornholm har omkring 70 sprækkedale, og Ekkodalen er den absolut længste, - ca. 12 km. lang. Nær Ekkodalshuset har man en af de bedste muligheder for at opnå ekko, når man råber. Mange råber "Hvad drikker Møller?" Svaret er oplagt. - Selv brugte jeg en anden version: "Hvad spiser Iris?"
Ikke langt fra Ekkodalen findes bl.a. Gamleborg og Lilleborg. Gamleborg var kongemagtens første borg på Bornholm. De ældste fund her fra er fra 900-årene. Lilleborg er blandt de ældste middelalderborge - og fra ca. 1150.
Jon kom til Bornholm for at fortæller bornholmerne om Gud. Ifølge sagnet. Han talte i en lille grotte, hvor der ikke var plads til alle. Så rykkede han uden for - og prædikede fra en klippe. Jons Kapel, som man finder nord for Hasle.
Mellem Tejn og Gudhjem er det værd at stoppe ved Helligdomsklipperne. Gennem årtusinder har brændingen på dette sted eroderet klippekysten og skabt dybe kløfter ind i fjeldet. Tilbage står nu de skarpe skær, forrevne granitsøjler og stejle klippevægge med dybe gange og grotter – såkaldte ”ovne”, der tilsammen udgør Helligdomsklipperne. De op til 20 meter høje klipper er opkaldt efter en hellig kilde, der i gammel tid løb ud for foden af klipperne. På marken ovenfor lå i middelalderen et kapel, Trefoldighedskapellet, hvortil man hentede ”livgivende” vand fra den hellige kilde. Mange mennesker har gennem tiderne – særligt Skt. Hans nat – valfartet til stedet i håb om helbredelse.
Hvis man søger væk fra de mest markante natur-turist-magneter, er der etutal af skønne steder, som kan give begejstring under åben himmel.
Ekkodalen ved Ekkodalshuset, hvor ekkoet er godt.
Jons Kapel
Et besøg på Bornholm bør også omfatte i hvert fald to museer. Nemlig Bornholms Kunstmuseum og Oluf Høst Museet.
Kunstmuseet ved Helligdomsklipperne er et ganske avanceret byggeri fra 1993 i et spektakulært landskab, hvor bygningen følger terrænets fald. Arkitekterne, Johan Fogh og Per Følner, er bagmændene til projektet, som blev udvidet i 2003. Museet rummer i høj grad ypperlig kunst begået af "Bornholmerskolen" med f.eks. Edvard Weise, Karl Isakson, Olaf Rude og Oluf Høst. Men der er også nyere og ældre kunstværker. Hertil kommer gæste-udstillinger.
Museer på højniveau
Oluf Høst Museet er indrettet i Hedvig og Oluf Høsts villa, Norresân, i Gudhjem. Det åbnede i 1993 og har en righoldig samling af Oluf Høsts malerier - naturligvis. I haven bag villaen kan man besøge de to "malerhuse", som Oluf Høst kaldte dem. Og haven skråner op mod Gudhjems bjerg, Bokul, hvorfra Høst hentede mange af sine motiver ved studier af udsigten ind over Gudhjem.
Bognemark, et tidligere husmandssted på Bokul, var fra 1920'erne et af Oluf Høsts foretrukne motiver. Han købte gården 1935 og vendte i hundredvis af malerier tilbage til motivet med den brede portåbning i den lave længe med det høje tag, set i varierende belysninger og på forskellige årstider. Bognemark nedbrændte i år 2000 efter en skorstensbrand.
Byer
- i udvalg
Alt efter, hvor mange dage man har afsat til oplevelser på Bornholm, er det naturligvis en god idé af lægge en plan for, hvad man vil satse på. Bestemt også, når det gælder by-besøg.
Byerne mod nordøst og øst er - med et slag på tasken og tidligere bekendtskaber - de mest indbydende. Også i begyndelsen af september.
Rønne er - bare Rønne.
Hasle er halvkedelig - men dog med lidt leben ved vestbyens røgeri.
Sandvig leverer en fin udsigt - men er stillestående.
Allinge virker affolket.
Så er der straks mere leben i Svaneke, som også har en glimrende lokalplan, der viser skønne huse i de små gader.
Hovedgaden i Gudhjem er - selv i de første efterårsdage - trækplaster for turister, som synes at nyde atmosfæren i den skrånende hovedgade.
Nexø er ikke besat af den helt store charme, som til gengæld pibler en smule frem mod syd i Snogebæk.
Kunst - og souvenirs
Masser af turister danner selvfølgelig også basis for kunst - og souvenirs.
Kunsten lever i bedste velgående. Men man må gerne være lidt kræsen og opsøgende.
F.eks. finder man Baltic Sea Glass lidt syd for Gudhjem. Her kan man gå ind og følge med i glasproduktioner. Og fra de varme ovne er der flotte resultater, som også kan købes på stedet.
Ved brochure-studier finder man frem til steder med meget og alsidigt kunsthåndværk. Og i et renoveret pakhus i Hasle, Grønbechs Gård, bydes der på diverse producenter af kunst.
I Gudhjem optræder maleren, Flemming Møller. Umiddelbart overvældes man af hans kunstværker i hans galleri, Figenhuset, i Gudhjems hovedgade. Og man kan komme til at spekulere over, hvorvidt Flemming Møller ligefrem optræder ved et samlebånd. Og om hans mange billeder af udsigt over Gudhjem er lidt poppet. Imidlertid er der megen sjæl i malerierne, og man har svært ved at få ham væk fra nethinden. - Et billede af Flemming Møller på væggen er et godt minde om Bornholm, - en storartet souvenir af en virkelig kunstner.
Og så er der i øvrigt ikke det sted, hvor man ikke kan tilegne sig souvenirs i alle afskygninger. Nogen mere forfærdelige end andre.
Bo og spise
Hvor skal man så bo på en bornholmertur? Man kan opnå en pakkeløsning, hvis man kører i bil via Ystad. F.eks. hotel med halvpension og tur/retur Ystad-Rønne. Jeg valgte Hotel Hammersø ved Sandvig. Et udmærket hotel, hvor jeg havde et fint værelse med balkon og udsigt over Hammersø. Aftensmaden var ikke til det helt store hurra - men ganske acceptabel.
Man kan flere steder mæske sig ved store fiskeborde. Og så måtte jeg forbi Restaurant Le Port i Vang, hvor jeg tidligere har spist fortræffeligt. Til frokost nød jeg jomfruhummersuppe, hvid fisk, porre, æble&rugbrødscrouton - samt rimmet, røget laks, blegselleri, rygeostcreme og ramsløg. Med hvidvin til. - Nogen vil nok stejle over prisniveauet.
Ingen ferie-eftermiddag uden eftermiddagskaffe. Og der er mange muligheder. Bl.a. er Ella's Konditori i Sandvig et hyggeligt sted. Men bagværket er lidt tungt. Til gengæld er det sublimt med Fru Petersens Café ved Østermarie. Kagebordet har klasse. Et stykke lagkage med hindbær - helt suverænt.
Dit og dat
============================================================================================================