SPAR DAME - BALLET - 03.10.19



   Det Kgl. Teater, Gl. Scene: Repremiere på balletten, "Spar Dame"            Grænseløs ludomani



ANMELDELSE: Lidenskab? Ja! Kærlighed? Nej! Spil og kontanter? Helt og aldeles!
  "Spar dame" findes som opera. Og er altså også sat i værk som ballet af Liam Scarlett, en yngre britisk koreograf med et talent i øverste liga.
 I balletten optræder Hermann, som er intet mindre end basat af at spille kort for at vinde penge. En ren ludoman på fuld tid. Her er slet ikke plads til kærlighed.
 En officer, Tomskij, spiller også kort og fortæller, at hans bedstemor, grevinde, i hemmelighed har kendskab til tre kort, som giver sikkerhed for gevinst i alle kortspil. Og Hermann bliver naturligvis super interesseret i at finde ud af, hvilke kort der er tale om.
 Grevinden afviser Hermann, som dog slet ikke giver op. Ved et bal hos den rige Cekalinskij bruger Hermann grevindens plejedatter, Liza, som en genvej. Han giver Liza et brev, hvori han beder om at få nøglen til grevindens kammer. Og Liza, der er sikker på, at Hermann elsker hende, lover at hjælpe - og giver Hermann nøglen. Han dukker herpå op hos grevinden og bruger af al kraft sine talegaver for at få afsløret de tre kort, men grevinden forbliver tavs. Hermann bliver desperat og trækker en pistol. Han skyder dog ikke, men grevinden dør af skræk.


Afsløring i døden


Så følger en overnaturlig sekvens, hvor grevinden i døden udleverer hemmeligheden om de tre kort. Og Hermann ankommer til den kortspillende Cekalinskij og hans venner med et krav om at spille med. Og Hermann vinder de to første runder. Men i tredje omgang mødes han af spar dames borende blik - og taber. Han bliver sindsyg, og sjælen fortæres af hans indre åsyn af spar dame.
Umiddelbart kan man stille spørgsmålet om, hvorvidt der kan konstrueres en seværdig ballet af sådan en ludoman-historie?
 Åbningen af balletten er en prolog fra kortspil-miljøet - lidt mørkt og støvet. Men scenografien med et bredt, grønt spillebord i baggrunden er godt tænkt. En ung, spillesyg grevinde mødes med en ukendt mand, som fortæller hende en hemmelighed om tre kort, der vil give sejr - men kun må spilles én gang - og aldrig må blive afsløret. Herfter er det så historien om Hermann begynder - mange år senere. Og så tager balletten fart.


Synkrone trin


En fest hos Cekalenskij foregår i et forløb med en to-deling af balgæsterne, og så danses der så at sige synkront efter koreografens anvisning, men hist og pist er det lidt upræcist. Uden ludoman-tendenser præsterer balletkorpset trods alt habile dansende udfoldelser, mens Hermann styrter rundt uden følelser for den elskovs-tændte Liza. Han styres af tankerne om rigdom via kortspillet. Og da han når frem til grevinden, opstår der en helt fabelagtig situation. Den aldrende grevinde med det lysegrå hår modtager en ung purk, der vil fravriste hende tre kort. Men de ligger i hendes bevidsthed - og ikke i spillekortene på hendes bord. Der bliver ligesom danset en kamp mellem de to, og det virker ganske overdådigt. Her er tale om et spil med koreografisk gevinst.
 Selve spillet ved spillebordet har ikke så meget med ballet at gøre - men falder alligevel godt ind i helheden. Således også da Hermann spiller - og taber til sidst. Spar dame er en kikset trumf. Og så følger en meget vanskelige scene, hvor Hermann danser rundt som sindsyg. Ikke nogen stilren sag - men godt leveret ved tredjedagens repremiere af Tobias Praetorius, korpsdanser i den kongelige ballet. Billedet af taberkortet æder ham op. Grevindens ånd og hævn svæver over ham.

 Grevindens parti  blev solidt og udtryksfyldt varetaget af Ji Min Hong, solist i balletten. Lene-Maria Gruber, også solist, fremstod  storartet og med udstråling som Liza - uden at være sukkersød. Mens Vitor De Menezes, korpsdanser, gav et godt bud på rolllen som Tomskij.


Musikalske brikker


Tjajkovskij står bag musikken på en særlig facon. Martin Yates har plukket i diverse kompositioner af Tjajkovskij - med henblik på at få serveret de rigtige toner f.eks. til steder, hvor der kræves power i dramatiske situationer - og mere bløde strofer i stille scenegange. Der er bl.a. plukket fra  operaerne, "Eugen Onegin", "Spar dame" og "Jomfruen fra Orléans" og Valse Caprics opus 4, og Prelude opus 21.
  Dirigenten, Vincenzo Milletari, var absolut højdespringer og skarp foran kapellet.
 På delikat og dramatisk vis har Liam Scarlett grundlagt en ballet med lidenskab og fordærv. Med kortspillet som hersker, og mennesket som ynkelig taber. Pakket ind i vidunderlig musik.
---


******


---


FAKTA


Det Kgl. Teater. Gl. Scene. Premiere på balletten, "Spar dame". Koreografi: Liam Scarlett. Koncept: Liam Scarlett. Musik: Pjotr Tjajkovskij. Orkestrering og arrangement: Martin Yates. Scenografi og kostumer: Jon Morrell. Lysdesign: David Finn. Iscenesættelse: Liam Scarlett assisteret af Jean-Lucien Massot og Claire Still. Dirigent: Vincenzo Milletari. Orkester: Det Kongelige Kapel. Er også på plakaten 4., 9., 12., 22. og 26. oktober samt 6., 12. 22. og 23. november. - Der er  alternerende besætning i rollerne.

Grevinden er død. Men hendes ånd svæver og regerer og gør Hermann til sit eget offer. Foto: Henrik Stenberg


Liza og Hermann har en forrygende og vidunderlig dans.

Foto: Henrik Stenberg

============================================================================================================