SMÅLAND-ÖLAND 3 - KALMAR

KALMAR: Svenskerne har stort set intet imod de danske naboer. Ikke mere. Så ser de nok lidt mere skævt til nordmændene (mest inden for sport).

Imidlertid kan man godt gå rundt i Kalmar og lytte til, at danskerne var nogle skurke – i fordums dage. Chr. IV omtales ikke som nogen elskelig konge – bl.a. på grund af Kalmarkrigen mellem Sverige og Danmark, 1611-1613, hvorimod dronning Margrethe I (1353-1412) har en større forståelse for hendes projekt med at samle Sverige, Danmark og Norge i Kalmar-unionen til underskrivelse på Kalmar Slot i 1397.

Slottet, der i dag  kan besigtiges som museum, var gennem årene et led i den svenske forsvarsbastion – men mistede sin betydning som sådan, da svensken ikke mere skulle forsvare sig mod danskerne. Det skete ved freden i Roskilde i 1658. Fredsmødet blev holdt i Høje Tåstrup præstegård, og svenskerne forlangte bl.a. at få Møn, men det afstod man altså senere fra. Puha, - tænker nogen måske.

Det blev i 1600-tallet også besluttet at nedlægge Kalmar by ved slottet og slette ringmuren – for i stedet at etablere byen på Kvarnholmen bare 500 meter væk. Selv den store kirke i den gamle bydel blev jævnet med jorden. Og på stedet blev der placeret nogle mindesten – bl.a. af en mand og kvinde uden hoveder, og det forestiller således at par, der sympatiserede med danskerne og derfor blev halshugget. I nabolaget er der opført huse, som i udformning skal minde om de gamle dage.


Våbnene har været tavse

      i meget lang tid

Kalmar Slot troner flot ved den gamle bydel.

Blomster-arrangementer er også en pryd for Gamla Stan.

Den gamle bydel, Gamla Stan, har en charmerende udstråling.

Kirken er væk for længst, men kirkegården er her stadig ved Gamla Stan. Og en af mindestenene er placeret som en slags advarsel - mod at holde med danskerne. Nemlig stenen for de to halshuggede.

        Rester af gamle tider



KALMAR: Som en historisk vigtig residens- og stiftsby og som tidligere grænseby har Kalmar flere bemærkelsesværdige bygningsværker. Kalmar var i middelalderen en af de få byer i Sverige, som var omgivet af en rigtig ringmur, som der stadig er rester af i dag nogle steder i den gamle bydel. På Kvarnholmen er vigtige dele af 1600-tallets bymur og befæstningsanlæg bevaret.

De historisk vigtige områder Kvarnholmen og den gamle bydel omkring Kalmar Slot er relativt velbevaret. Derimod er store dele af Malmen, der hovedsageligt blev opført i slutningen af 1800-tallet, blevet revet ned for at give plads til et nyt byggeri til Länsstyrelsen.





En del af den gamle bymur ind mod Kvarnholmen og Kalmars forretningscentrum.

Kalmar Kunstmuseum bryder den arkitektoniske udsigt i nærheden af slottet, men inden for er der spændende sager. Og ved siden af kan man gå på café med udsigt til sundet.

Her er en af de skiftende udstillinger i kunstmuseet. Afrikaneres forhold til - ja, til Norden - og omvendt.

Interessante indslag i centrum


KALMAR: Byen rummer flere museer, bl.a. kunstmuseet ikke langt fra Kalmar Slot. Og på Stortorget på Kvanholmen ligger domkirken. Selv om Kalmar er en større by, er det alligevel imponerende, at domkirken er så stor, som det er tilfældet. Den er også værd at se nærmere på indenfor.

I øvrigt er Kalmar en meget afvekslende handelsby, hvor gågader ligger på kryds og tværs. Og for de arkitektonisk kræsne er der meget skønt byggeri at kaste blikket på.

Blandt mere moderne seværdigheder er Ölandsbroen, der blev påbegyndt i 1967 og indviet i 1972. Broen er mere end 40 meter høj og kan ses fra store dele af byen.


Fra stations-området er der en fin adgang til Kalmar centrum via en træbro.

Man bør lægge mærke til de mange fornemme bygninger i centrum.

Kalmars centrum har mange spændende forretninger.

Domkirkens indre er bestemt værd at fokusere på.

==============================================================================================

Domkirken på Stortorget er et meget usædvanligt kompleks.