SMÅLAND-ÖLAND 1 - GLASRIKET

Den superstærke kunstner, Mats Jonasson, med et par af sine anderledes værker, hvor billedet til venstre signalerer en vis politisk holdning - og til højre den mere musiske.

                          SMÅLAND-ÖLAND: Glasriket


     Hele hans liv er kunst



MÅLARÅS: Mats Jonasson er kunstner og formgiver for alle pengene!

Penge tænker han vist ikke så meget på - mere på sin kunst, - glaskunst m.m.. Men penge betød trods alt en hel del, da han ud over sin egen beholdning købte nogle ledige aktier og blev hovedejer af Målerås Glasbruk, som er et af de store blandt de sidste 14 glasbrug i den del af Småland, der bærer navnet: Glasriket.

Mats Jonasson har beskæftiget sig med kunst , siden han var 15 år. Og undervejs har han være engageret bl.a. i både den politiske og musikalske genre, hvilket også skinner igennem i hans kunst.

Naturligvis er det glas, som er hoved-ingrediensen i Jonassons værker. Men i hans store, skulptur-agtige vægdekorationer indgår der bl.a. også metaller.


Navnet på værket er: Patriarken. Og så må man lægge i det, hvad man vil.

Man skal forestille sig, at Mats Jonasson med sine instrumenter har banket det gudelige motiv ind i glasset.

I de mindre kunstkreationer er det f.eks. planter, der er koblet ind i glasset. Men kan bl.a. også - mellem nærmest tusinder af dekorationer - få en Dalar-Hest i en glasflade. Hesten er formet ind i den ene side af glasset og derefter belagt med farver, så den fremstår som en dekoration på "forsiden" af glasset.

Produktionerne, også de helt små, har mange detaljer, og det er en lang proces, inden værket er færdigt. Således er der mange omkostninger. Og det er priserner selvfølgelig rettet ind efter.



Her er det så en Dalar-Hest i blå udgave, der dekoreres på bagsiden af et stykke glas, hvor figuren er støbt ind. Og så fremstår den smukt på forsiden.

Mats Jonasson går også efter det tredimensionelle i værker, og han er fuldstændig opslugt af sin virksomhed, der har 50 medarbejdere. Og han forlader den kun meget nødigt. Han vover sig helst ikke længere væk, end at kan se brugets skorsten. Han har været i København én gang og i Stockholm fire gange i sit liv.

I øvrigt er Mats Jonasson uden interesse for at producere "hvidt" glas som f.eks. vinglas og ølglas. Det overlader han til fabrikker.

Mats Jonasson er meget selv-udslettende - men rummer altså et mægtigt kunstnerisk håndelag og en massiv glasforstand. Og en stor handelsmand er han jo også i sidste ende.

Her er det den lidt mere "simple" kunst, hvor flydende glas placeres i nogle forme.

Glasblæseren her har fat i en produktion af en ny vare. Og han har afstemt sin indsats med kunstneren bag glasværket, Anna Kraitz.

    Oppe på bølgetoppen





KOSTA: Det går op og ned for glasbrugene i Glasriket. Lige nu er det helt oppe i Kosta, hvor man her i 2017 kan fejre 275 års jubilæum for tiden, da den første ovn blev tændt i 1742.

Navnet, Kosta, kommer efter forstavelserne i efternavnene fra de to tyskere, KOskull og STAël, som havde fundet frem til, at der mangelede vinduesglas i Sverige. Der var allerede fabriksbygninger, hvor der blev arbejdet med med jern, og masser af skov lige ved hånden gav brændsel til ovnene. Med fra hjemlandet havde de to tyskere medarbejdere, som var dygtige glasblæsere.

Det allerførste vinduesglas blev fremstillet ved, at en glasblæser svingede sin blæsestang rundt med glasmassen for enden. Og så blev glasmassen slynget ud til siden, og derved havde man en rude med blågrøn jernoxid i midten, hvor glasset havde siddet på blæsestangen.

Det første vinduesglas - fra 1742.

I slutningen af 1800-tallet engagerede man nogle glaskunstnere for at få produktionen til at række meget længere ud en det relativt simple vinduesglas. Og her kan det indskydes, at glasmassen nu om dage består af sand blandet med soda, kalk og potaske. Kostas sand kommer fra Holland og Belgien, hvorfra sandet er suverænt til glasproduktion.

I midten af 1900-tallet blev folks købekraft ret stærk, og det gavnede også Glasriket, men konkurrence fra udlandet og ændrede forbrugsvaner gav glasbrugene modstand. I 1976 blev Kosta og Boda forenet. I 1980'erne var det alle tideres marked for kunstglas. Men sidst i 1990'erne gik moden af fint glas. Krisen var hård. I 2005 så det meget slemt ud, da den meget rige Torsten Jansson trådte til. Man bevarede skindet på næsen. Og store kunstnere betød, at der kom fart på igen. Bl.a. Sveriges måske stærkeste glaskunstner, Bertil Vallien, - men også Kjell Engman og Göran Wärff.

Kosta har overlevet brande, strejker, krige og kriser.

I gigantiske butikker i Kosta kan man købe både Kosta-glas og Orrefors-glas.

Kunstneren, Bertil Valliens lange glasskib er kunst helt for sig. Han har solgt en tilsvarende udformning - lidt større - til USA for ca. en mio. svkr., - vist nok det dyreste glassalg nogensinde.

===============================================================================

Kosta Boda's forretning i Kosta er et enormt foretagende. Og man kan hurtigt købe sig fattig. Ved siden af ligger den lige så store Orrefors-butik, idet varemærket, Orrefors, er bevaret.

================================================================================

Glasmanden sidder i stilhed med sin fiskestang og funderer over tilværelsen og tiden, hvor Orrefors befandt sig i Glasrikets superliga, inden det hele brød sammen. Men et stærkt iværksætteri skal bringe byen tilbage til eliten - håber man.

          De griber efter nye tider


ORREFORS: Tidligere var Orrefors nærmest kronjuvelen i Glasriket. Så blev der indledt et tættere samarbejde med Kosta og Boda Glasbruk, og det gik ikke lige i Orrefors' retning. Man indledte en samlet glasblæsning, der var til fordel for Kosta. I 2013 lukkede Orrefors Glasbruk, og 130 medarbejdere blev arbejdsløse. Men Orrefors som varemærke blev - og bliver solgt i Kosta. Hvidt glas - i højeste grad - både som brugsglas og kunstglas.

Lukningen gjorde meget ondt på lokalsamfundet. Fortvivlelse. Magtesløshed.

Der findes mange rige mennesker i Sverige. En af dem er Ingemar Andersson fra koncernen, Liljas, født og opvokset nær Orrefors. Han kunne ikke leve med Orrefors uden glas, og nu finansierer han initiativer for nye tider med glasvirksomhed i byen.

En afgørende brik i foretagenet er Jeanette Lennartsdatter, kreativ leder. Og 1. juli 2017 blev sat som datoen for åbningen af en nybygget glashytte. Kombineret med en park, hvor væksterne demonstrerer de planter, der er gode til at neutralisere gift og urenheder i jorden i forbindelse med glasproduktion. En professor fra Kalmar har være behjælpelig med planteviden.

Lennartdatter har også hyret nogle af Sveriges bedste glasplæsere og fået arrangeret det med ny ild i ovnene.

En masse frivillige hjælper til for at få Orrefors op at stå igen. En lille café får fint bagværk fra en lokal husmoder. En tysk bekendt leverer pølser. Og en mand fra området bistår med is.

 


Få dage før åbningen af Orrefors' nye glashytte havde håndværkerne virkelig travlt.

Parken ved glashytten er en del af helheden for de nye initiativer til genskabelse af glasvirksomhed i Orrefors.

 En bygning, som tidligere rummede ledelse af Orrefors Glasbruk, og som også blev benyttet til repræsentation over for store kunder, er en slags museum fra fortiden. Men måske lykkes det at få myndighederne accept til, at stedet kan udlejes.

Der er mange fine værelser.

Så er der kun tiden til at afgøre, om Orrefors kan blomstre og trække turister tilbage.


Idérigdom inden for indretning kom til udtryk, da Orrefors Glasbruks repræsentationsbygning og direktionsgang blev lanceret.

Smukke Orrefors-produkter i opdækningen.

======================================================================================================

Et farvestrålende minde om fortiden i Orrefors.

       Farverne i landsbyen

TRANSJÖ: Transjö - ikke langt fra Kosta - er en landsby i miniformat. Med træhuse og gårde i smuk rød kulør. Og så er der ikke mindst Transjö Hytta. Et beskedent glasbrug i størrelse - men med de helt store navne som ejere, Jan-Erik Ritzman og Sven-Åke Carlsson. Det er internationalt kendte glasblæsere på højniveau. Og deres produktion er et farveorgie uden lige.

De to kunstnere går ikke på pension, uden at deres inspirationer får lov til at leve videre. De har nemlig to lærlinge, som har være i hytten i flere år. Dan Clausen og Lars Skulberg.

Dan Clausen stammer fra Silkeborg-kanten – og havde fra barnsben ingen idé om overhovedet at skulle have noget professionelt med glas at gøre. Men så tog han et ophold på Skælskør Folkehøjskole, og her blev han tændt.

Selv om der tales om lærlinge er kendsgerningen den, at både Lars og Dan er blevet ypperlige kunstnere.


Lars Skulberg, "lærling" i Transjö Hytta, har lagt hånden om et stykke glaskunst, som han holder meget af, - ikke mindst på grund af slibningen, der har krævet en særlig arbejdsindsats.

============================================

Indretningen af Kosta Boda Art Hotel virker meget indbydende på gæsterne.

Forskellige kunstnere har sat deres præg på hotellet, og skilte viser, hvilke kunstnere der har smykket de enkelte værelser.

Fornem overnatning       og kulinarisk top


KOSTA: Ejeren af Kosta (Boda + Orrefors), Torsten Jansson, fandt for nogle år siden ud af, at besøgende i Kosta skulle slå sig ned i en sekvens og nyde livet, og derfor etablerede han Kosta Boda Art Hotel, som åbnede for otte år siden.

Hotellet er næsten et kunsttempel i sig selv. Der er kunstglas overalt. Det ene flotte område efter det andet. Og værelserne er udsmykket med diverse kendte kunstnere.

I Restaurant Linnea spiser man fortrinligt, og hotellets kunst-image går igen i de anretninger, der serveres. Som noget nyt kan der også spises i Brasseri EDz, og så kan drammen nydes i den koboltblå Glasbaren.


Man spiser glimrende i Restaurant Linnea - omgivet af kunst - naturligvis.

Glasbaren byder sig til med sin pågående blå atmosfære.

===============================================