MØNS KLINT - HØVBLEGE

Kortet viser landevejen fra Mandemarke og Busene. Og nord for ligger Høvblege som en parti syd for Klinteskoven.

        Natur i den øverste liga


Høvblege er en usædvanlig geografisk lokalitet på Østmøn.

Bag Møns Klint ligger Klinteskoven, og syd for findes det helt specielle kalkoverdrev, Høvblege. Her fra er der en fuldstændig vidunderlig udsigt over det sydøstlige Møn og Østersøen. Og i klar vejer kan man sagtens se over til den tyske ø, Rügen.

Rent biologisk er Høvblege at stykke natur, som ikke findes tilsvarende i Danmark. Det skrånende terræn med kalk i jorden helt op til overfladen betyder, at plantenvæksten på kalkbund så at sige får solen ind i en vinkel på 90 grader. Så her bliver der varmt.  Og det er som sådan hård kost for planterne - men også en lækkerbidsken for flere plantearter, som lige netop findes her og få andre steder i landet.

Den meget sjældne orkidé, Store Gøgeurt, vokser talrigt på Høvblege, hvor man også kan se stolte eksemplarer af albinoer (altså hvide udgaver) af arten. Den blomstrer i slutningen af maj og lidt ind i juni.

Høvblege er det absolut smukkeste sted på Møn - og helt i top i den danske natur overhovedet.

Forfatter, Rune Engelbreth Larsen skriver i "Den danske naturs genkomst bl.a.: "Høvbleges kalkrige er en af Møns kalejdoskopiske verdener, hvor dyre- og plantelivets mangfoldighed er særligt nærværende. Skov fører over i åbent græsland med spredte træer og giver i dette forløb også en idé om, hvordan græsædere skaber en skovnatur, der ikke er mørk og tæt, men lys og åben, ja, end ikke er ’skov’ i vores moderne forstand, men måske i en mere oprindelig forstand som et forskelligartet og afvekslende landskab, hvor træerne dominerer, men ikke ekskluderer floraens markante variation. Nedbidt vegetation af afvekslende karakter med lave blomster og urter ligger som tæpper over terrænnet, der andre steder brydes af skyggende trækroner, buskads og småtræer, før skrænterne gradvis bliver helt åbne og flader ud … "


Stor Gøgeurt. Blandt flere hundrede på Høvblege.

En albino - af Stor Gøgeurt.

Her er det småtings-afdelingen, når det gælder orkidéer. Men denne Stor Gøgeurt efterlader ingen tvivl om, at det ER en orkidé.

En af Høvbleges smukke arter, Østrigsk Hør, som står smukt i juni - men også kan nydes sidst i maj.

Esparsette er en sydlig europæisk art, som har det fint med varmen på den kalkrige flade på Høvblege.

======================================================================================================

Høvblege - hvor man aner vækster af Stor Gøgeurt og Østrigsk Hør.


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------