KAMELIADAMEN - 26.05.19




  Marguerite Gautier (Ida Praetorius) og Armand Duval (Ryan Tomash) kan nyde få øjeblikke - lidt på skrømt. Foto: Henrik Stenberg

      Det Kgl Teater: Genopsætning af balletten, "Kameliadamen"


      Livets vanskelige valg



Det hedder sig, at det var publikums ihærdige anstrengelser, som fik Det Kgl. Teater til at genopsætte "Kameliadamen" efter Alexandre Dumas den Yngres roman, som også blev til operaen, "La traviata", i Verdis hænder.
 Hvad skal der til for at ramme plet i folks bevidsthed og sjæl? - Ja, naturligvis nogle ypperlige balletdansere, en mesterlig koreograf og en storartet komponist! Og John Neumeier er den nærmest uovertrufne skikkelse bag koreografien, som kom til udtryk første gang ved førsteopførelsen i 1978 med Stuttgarter Ballett i Stuttgart - og som havde danmarkspremiere i 2012.


Offeret


Det helt store offer i balletten er Kameliadamen, Marguerite Gautier. Neumeier lader hende lide helt ned i detaljen - men ikke for at jorde hende som sådan. Han er allermest opsat på at henvende sig til publikum med spørgsmålene: Hvor går grænserne for vores lykke? og hvem bestemmer dem? Muligvis er disse spørgsmål grundlaget for de kongelige gæsters bevågenhed over for Neumeier og hans ballet.
 Marguerite lever livet på højt niveau blandt herskaber i Paris, hvor mændene elsker med hende - og bestemt ikke gratis. Hun er således selskabslivets ypperste kurtisane - for ikke at sige luder. Men så kommer den unge Armand Duval ind i billedet som hendes tilbeder. Hun gør først grin med ham - men bliver hurtigt forelsket i ham - og overgiver sig. Og de to elskende tager på landet og "hygger" sig. Dog kun kortvarigt. Marguerite vender tilbage til storbyen og det pulveriserende liv blandt de sidespringende mænd.
 Marguerite står over for mange valg i sit liv. Og hun vælger mest forkert. Og på den måde tværer hun grænserne for lykken ud.


Ludere frabedes


Armand Duval står fortabt tilbage med Marguerites dagbog - og må også læse, hvordan hans far, Monsieur Duval, hemmeligt har gjort hende opmærksom på, at en luder ikke er passende i Duval-familien. - Undervejs oplever Marguerite fortællingen, Manon Lescaut, som handler om kurtisanen, Manon, og hendes unger elsker, Des Grieux", og de to bliver ligesom en skyggebillede af Marguerites liv, hvilket hun igen og igen lader tankerne falde tilbage på.
 Frédéric Chopin har leveret musikken - som det er tilfældet i en del balletter. Og man kan på forhånd godt konkludere, at der måske bliver for meget flødeskum over forestillingen. Men nej. Det hele flasker sig i de tre akter - med orkester i 1. og 3. akt - og flygel alene i 2. akt. Og der sniger sig en art ledemotiv ind i atmosfæren via flere brudstykker af largoen fra sonate i H-mol, opus 58.
 Et sikkert es har teatret i solodanser Ida Praetorius, der som Marguerite konstant viser smerte - naturligvis også på grund af sin truende tuberkulose. Hun fremstår med et glødende ansigt, som aldrig fuldstændig overgiver sig til lykken. Hun har en skøn modspiller i korpsdanser Ryan Tomash som Armand Duval, der kun kommer inderligt tæt på hende i deres forrygende pas de deux'er i den landlige idyl.
 Marguerite dør i ensomhed. I virkeligheden lige til at tude over!


---


******
---


FACTS
Det Kgl. Teater. Gl. Scene. "Kameliadamen". Koreografi: John Neumeier. Musik: Frédéric Chopin. Scenografi og kostumer: Jürgen Rose. Lysdesign: John Neumeier realiseret af Ralf Merkel. Iscenesættelse: Diverse. Pianist: Alison Smith. Dirigent: Tom Seligman. - Alternerende besætning. Spilles også: 28. og 29. maj, 1., 2. og 7. juni.

    Hertugen forsøger at vise Marguerite Gautier væk fra Armand Duval. Foto: Henrik Stenberg

============================================================================================================































Copyright © All Rights Reserved