HAMBURG

    Kultur på øverste hylder


Det skønne ved Hamburg er bl.a., at byen ligger nogle få timer væk - og er fyldt med kultur på de øverste hylder.

I denne reportage fokuseres der på operaen, Hamburgische Staatsoper, Hamburg Ballett, som også finder sted i operaen - samt Museum für Kunst und Gewerbe plus det løse.


                                                       Operaen


Statsoperaen hører måske ikke til blandt verdens allerstørste operahuse. Men alligevel ..... Man vil altid kunne forvente højniveau i operaen. Og selv på en grå, almindelig hverdag kan operahuset fylde de fleste pladser. Uden tvivl fordi programmet har klasse. For det første er der alsidige forestillinger, og for det andet er der altid sikre navne på plakaten, således at selv mindre roller i det store hele er fortrinlig besat.

Forleden oplevede jeg en af Giuseppe Verdis ret sjældent spillede operaer, "Luisa Miller", som aldrig har været opsat i København. I den store og krævende rolle som Luisa optrådte den georgiske sopran, 35-årige Nino Machaidze, som for alvor blev opdaget, da hun trådte til som Julie i "Romeo og Julie" ved Salzburger Festspiele i 2008, da Anna Netrebko måtte trække sig på grund af graviditet. Og Machaidze trak masser af stjerner frem hos anmelderne.

Med sig i Hamburg havde Machaidze en af verdens førende tenorer, nemlig Joseph Calleja som Rodolfo. Og der var heller ikke sparet på sangere fra de øverste hylder i de øvrige roller.

Operaen nåede højderne - også på grund af den glimrende musikalske leder, Alexander Joel, i Andreas Homokis iscenesættelse i noget magre dekorationer.

Når man som Joseph Calleja turnerer i mange lande og med mange roller på programmet, kan der naturligvis ryge en finke af panden her og dér. Et par gange undervejs i "Luisa Milla" tabte han tråden, og selv på bagerste række kunne det høres, at suffløsen fremførte en syngende hjælp. Ved fremkaldelserne gik Calleja da også frem og rakte en takkende hånd ned i sufflør-kassen. - Ikke desto mindre må det konstateres, at der var tale om en ypperlig kraftpræstation fra Calleja!



Guillotinen er her mest ment som advarsel - og bliver ikke menyttet - trods alt. Foto: Monika Rittershaus

                                     Balletten


Hamburg Ballett er underlagt en egen ballet-organisation, men balletforestillinger foregår altså i operahuset. Og det skal understreges, at ballet-danserne og repertoiret findes på allerøverste plan i Europa.

Under overskriften, "Chopin Dances", danser Hamburg-balletten henholdsvis "Dance at a Gathering" (Danse på en samling) og "The Concert" (Koncerten) med musik af Chopin og koreografi af Jerome Robbins, som her i oktober 2018 ville være fyldt hundrede år. Ben Huys står bag indstuderingen.

Måske er mange fremmede over for, at Robbins har været forbi koreografi til ballettrin. Til gengæld ved de fleste nok, at han var manden bag dansene i opsætningen af "West Side Story" på Broadway i New York. Og ved filmatiseringen af denne musical stod han også bag koreografien, men han blev fyret straks efter film-optagelserne, så i klipperummet var der (muligvis) visse ændringer i trinene.

I "Dance at a Gathering" kommer musikkken udelukkende fra et flygel i orkestergraven med Michal Bialk ved tangenterne, som han behandler med største ekspertise. Og de mange alternativer fra Robbins' skuffe får en udsøgt behandling af det storartede balletkorps.

"The Concert" er funderet på fest og skæg. Flyglet har nu plads på scenen, og orkesteret har fundet plads i orkestergraven med ledelse af Nathan Brock. Pianisten indgår til en vis grad festlighederne, hvor ballet-udfoldelserne har supplement fra sjove indfald og overraskende passager. En mægtig skøn affære.


Hertuginde Federica får ikke den greve-søn, hun higer efter. Foto: Monika Rittershaus

"Dance at a Gathering". I dansene til Chopins musik bruges der i høj grad mazurkaer samts valse og etuder. Fotos: Kiran West

Fra den meget muntre "The Concert". Foto: Kiran West

                En anden kunstnerisk vinkel


Kunsten findes i mange vinkler i Hamburg. Både med optrædende på scener - men også på vægge og gulve som f.eks. i Museum für Kunst und Gerwerbe, der ligger tæt på hovedbanegården.

Museet har bl.a. en udstilling med Otto Waalkes - ofte blot kaldet Otto. En tysk komiker, tegneseriker, musiker, skuespiller og  regissør. Otto betragtes som en af ​​de mest succesrige repræsentanter for tysk humor. I 2007 blev han kåret til den bedste, tysktalende komiker i et ZDF-show. I udstillingen kan man se museumsbesøgende stå med høretelefoner og juble over komikeren på en monitor foran dem. Og så er der masser af billeder, hvor kendte kunstneres kendte malerier er efter-abet på komisk facon. F.eks. Edvard Munchs "Skriget", der er påført en kasket. "Otto - die Ausstellung" kan ses frem til 17. februar 2019.

Ellers er museet kendt for mange skiftende udstillinger. Og der er permanente udstillinger med f.eks. islamisk kunst. Og en meget fornem porcelænssamling fra Hamburg-familien med overhovedet Otto Blohm (1870-1944).



Et skrig - med kasket på - frit efter Edvard Munch

Man støder på en del porcelæn - også af den kostbare Meissen.

* I HAMBURG's operahus kan man før en forestilling og i pausen nyde den røde vin af druen, Tempranillo. En skøn drik. Og der skænkes op i et glas - næsten dobbelt så meget som i operaen, Holmen, og til en lavere pris pr. glas.

* IKEA er jo et milliard-foretagende med afdelinger i mange tyske byer. Nu vil den tyske møbelhuskæde, Mömax, tage kampen op og trække kunder til med konkurrerende priser bl.a. i Hamburg.

* I HAMBURG-forstaden, Harburg, indledes et hotelbyggeri næste år. Det bliver Hamburgs største hotel med 600 værelser - og vandkig.

* HAMBURG er en rig by. Det kommer bestemt også til udtryk, når byens relativt mange tiggere passeres af smarte borgere på bytur. En vældig kontrast!


====================================================================================================

En smuk museums-arv fra  Otto Blohm.