DRESDEN

  Vidunderlige Dresden


 Kirke op

fra asken


Når man som baggrund har et ikke legitimt bombardement af Dresden 13.-15. februar 1945, er det vidunderligt at se, hvordan byen har rejst sig med fremragende genopbygninger og pompøse kvarterer. Jævned til ruiner - og nu en funklende rose.

Frauenkirche havde nogle vægge tilbage efter krigen, og resten af kirken befandt sig i en tilstand af murbrokker. Man gav sig til at nummerere murbrokkerne med henblik på at få etableret kirken i sin gamle form, - et meget omfattende arbejde. Der skulle også masser af penge til - og eksperter, der kunne samle puslespillet. Nogle ikke anvendelige sten blev pulveriseret, og bitte små stykker anbragtes på ure til minde om den bombede kirke. Og urene blev solgt for at medvirke til at danne økonomi til en "ny" Frauenkirche, der fremstod i pomp og pragt i 2005 - og med en altertavle i og hvidt.

Kvarteret omkring Frauenkirche står stolt og imponerende med den ene smukke bygning efter den anden. Det eneste, der kan sættes en plet på, er skabt af rygere. Der ligger skod overalt. Byrådet kunne træde til med bødeforlæg til skod-folket eller sende en stor støvsuger rundt i byen (som man gør på Azorerne) - og lade rygere betale. Og apropos rygere skal det lige med, at der på Dresdens Hovedbanegård højt og tydeligt skiltes med røgfrit område. Ikke desto mindre ryger folk, som det passer dem.

 

Urskiven på ure, som blev solgt for at medvirke til at skaffe penge til genopbygning af Frauenkirche, viser skitsen med kirken, hvor det hvide angiver, hvad der var tilbage af murbrokker efter bombningen.

Frauenkirche stod genoprejst i 2005. Foran en statue af Martin Luther.

Situationen for Dresden efter 13.-15. februar 1945. Foto: Bundesarchiv

Den indre by står funklende ny i gammelt regi.


    Gammel ramme - nyt interiør


Den gamle Kulturpalast-bygning i Dresden kan rent arkitektonisk ikke stikke af fra sin fortid. Men den er fikset op. Og indvendig er ejendommen forvandlet til den skønneste koncertsal, som blev åbnet her den 28. april 2017. Måske ikke en sal på højde med Elbphilharmonien i Hamburg - men alligevel ......


Det gamle kulturpalast er ikke nogen arkitektonisk perle - og skiller sig ud.

Man kan kaste blikket i mange retninger og få en god arkitektonisk oplevelse.

Det velkomponerede Zwinger har flere spændende museer.


                        Friedrich

   Augusts

    byggeri


Barok-anlægget, Zwinger, blev opført af den sachsishe kurfyrste, Friedrich August 1., i årene 1710-1728. Her er der flere museer og mulighed for at opleve kurfyrstens store samling af japansk og kinesisk porcelæn samt tidlig Meissen-porcelæn, som jo er fra lokalområdet. Her er også gammel og nyere billedkunst - og eksempler på matematisk og fysisk videnskab.

 

Ypperligt

operahus

 

Er man opera-fan, er et besøg i Semper Oper en god idé. Efter 1945 skulle der gå 40 år, før operahuset kunne fejres som genopstået fra asken. I dag er Semper Oper med i verdensklassen - ikke mindt på grund af operaorkesteret, Sächsische Staatskapelle. Og der er stort set altid ypperlige sangere og dirigenter på plakaten.

 


Semper Operaen.

Dette enorme vægmaleri, der pryder en hel mur på det tidligere kongelige palads, anses for at være et af de vigtigste af sin slags i Tyskland. Fürstenzug, som er navnet, består af cirka 25.000 individuelle malede kakler og er et 102 meter langt vægmaleri, der har verdensrekorden for det længste porcelænskunstværk i verden.

Meissen-porcelænet er mægtig flot - og kostbart. Figuren foran til højre koster næsten 18.000 kr.. Den lille by, Meissen, ligger lidt uden for Dresden og er verdensberømt på grund af porcelænet.

Der er velholdt i Dresden - bortset fra de mange cigaretskod. Og sjove indslag som den kunstige dame foran caféen.

           Massivt handelsliv


Dresden er en handelsby uden lige med handels-arkader og stormagasiner. Utroligt, når man tænker på, hvordan byen lå helt ned får få årtier siden. Men sådan er det jo også gået for andre tyske byer. Men Dresden er noget særligt.


Altmarkt-Galeri er et center med masser af butikker.

Ja, - tænk på ruin-billedet øverst. Sammenlignet med  Prager Strasse i dag.


                     Rejse og ophold


Det tager en del timer at flyve til Dresden. Man skal via Frankfurt am Main. Og med transport til - og god mødetid i lufthaven, kan flyturen hurtigt løbe op i 10-12 timer. Man kan i stedet tage toget til Hamburg, hvorfra der er ca. fire timers togtur til Dresden. Og hvis man booker togrejsen i god tid, kan der være mange penge at spare. I Dresden er der mange hoteller. Bl.a. IntercityHotel Dresden, som ligger lige ved hovedbanegården. Og ved hotelbooking er der også penge at spare ved at slå til på det rigtige tidspunkt. To Ibis-hoteller ved Prager Strasse - heller ikke langt fra banegården - er i den lidt mere skrabede udgave.


=====================================================================================================