DEUTSCHE OPER BERLIN

    Deutsche Oper

      med kvalitet



Berlin har jo tre operahuse, Deutsche Oper Berlin, Staatsoper Berlin og Komische Oper. Dertil to koncerthuse, Berliner Philharmonie og Konzerthaus. Her har jeg valgt at fokusere på Deutsche Oper.
 Ofte er det Komische Oper, som eksperimenterer med opera-forestillinger, men Deutsche Oper har bl.a. en opsætning af Giuseppe Verdis opera, "Skæbnens magt", "La forza del destino", og det er en udfordring til publikum - og med indlagte monologer, som fik kontant afregning fra publikum, da jeg oplevede denne relativt lange opera.
 Krig og religion er instruktøren, Frank Castorfs overskrift og lokaliserer denne idé i den spanske borgerkrig og i Napoli under den anden verdenskrig. Til dette bruger han uddrag fra romaner af den italienske Curzio Malaparte, der i surrealistiske vendinger beskriver krigens rædsler, men også en uforglemmelig tro på livet.
 Ved det kloster, som spiller en væsentlig funktion i "Skæbnens magt", ses en ung mandsperson - ikke nøgen, men næsten. Vil han fremføre tro på livet og/eller vil Castorf påpege, at munke kan være sådan nogen, der gerne vil have ungt kød?
 En kvinde optræder med en monolog på et hvidt klæde og demonstrerer højlydt sin begejstring for Amerika, og så lyder der for alvor buh-råb og vrede kommentarer fra salen.
 I øvrigt er denne opera ikke blandt dem fra Verdi, der bør have de højeste karakterer. Ouverturen er genial, men så virker musikken ellers lidt spredt fægtende. Koret synger ligesom for sig selv og deltager ikke i selve handlingen.


Ynglingen fra klosteret optræder for Leonora di Vargas, som ønsker at skjule sig i klosteret. Foto: Thomas Aurin

Deutsche Oper spiller på den helt brede palet, og der skiftes meget i repertoiret, så der næsten altid er perioder, hvor man over få dage kan komme til at opleve sine foretrukne operaer. Stort set.
 "Maskeballet" af Verdi kom lidt fra start i omegnen af urpremieren i 1859, fordi en konge skulle myrdes, Gustav III, og det fødte en vis modstand, så kongen i stedet blev til en guvenør i Boston. Men svensk eller amerikansk. Musikken er gennemgribende italiensk og Verdi maler med mange farver. Og Deutsche Oper har bestemt også et godt bud på "Maskeballet".

"Maskeballet" er absolut spændende i Deutsche Opers opsætning. Foto: Marcus Lieberenz

Mellem Europas mange operahuse ligger Deutsche Oper i den høje kategori. Det betyder også, at der kommer mange store sangernavne til dette operahus. Og da jeg så dobbeltforestillingen, "Cavalleria Rusticana"/"Bajadser", var det med Roberto Alagna som henholdsvis Turiddu og Canio. Og han leverede varen - uden at skille sig ud, fordi de andre medvirkende havde også noget at byde på.

"Cavaleria Rusticana" havde et forløb med en landevej og en bro indover, og denne opsætning var ganske eventyrlig med David Pountney som glimrende iscenesætter.
 Hvem ka´? Bilka? Næh, næh. Deutsche Oper Berlin!

En storartet filosofi glimrer bag

"Cavaleria Rusticana". Programfoto

På vej fra og til stationen møder man i en lang gang fliser prydet med diverse komponistnavne.

Deutsche Oper Berlin har ikke den kønneste facade - men er så shinet op med en billedkomposition.

Man kommer nemt til Deutsche Oper med U-banen. U2 kører netop til stationen, Deutsche Oper, og så ligger operaen lige oven for.

============================================================================================================

Inden for er Deutsche Oper flot udsmykket.