CARMEN - 14.09.19



Det udvidede kor og danserne på Barrie Koskys mægtige trappe. Foto: Camilla Winter



   Operaen, Holmen: Premiere på Georges Bizet's opera, "Carmen"


Stor trappe som genialt islæt



Jeg har aldrig set noget lignende! Rent ud sagt! Koreografen må være det mest forpustede menneske i kongeriget. Og scenografen har holdt fyraften stort set, før vedkommende mødte på arbejde. Opsætningen af "Carmen" er forrygende - og med et operakor, der ikke gives bedre. Og med en lidt bedre castet toreador ville alt være umådelig godt - u.g..
 I den oprindelige iscenesættelse, som benyttes i København, havde Barrie Kosky den geniale idé at lade en trappe med masser af trin udgøre hele scenens bredde. Ensformigt - kunne det godt virke på forhånd, men bogstaveligt talt har hvert trin sin glimrende mission.
 Det er således en "Carmen", som har - om ikke dans så i hvert fald bevægelser ud over alle grænser. Og indledningen er ganske speciel. Der høres nemlig en kvindelig, usynlig speaker (Maria Rich),  som taler om alle de fordele og fixpunkter, der udgøres af en kvindekrop. Og speakeren dukker op nu og da og forklarer dele af operaens indhold.


Centrum


"Carmen" blev introduceret som en art operette. Der er dog ingen talt dialog, som det var tilfældet ved urpremieren i Paris. Men Bizets ven, komponisten Ernest Guiraud, fjernede de lange dialoger, inden operaen blev sat op med stor succes i Wien - efter en middelmådig modtagelse i Paris.
 I Barrie Koskys version er Carmen midtpunktet. Pigen i centrum. Pigen, som det hele drejer sig om. Den moderne kvinde i det 20. århundrede. Konsekvent, snarrådig, viljefast, sexsymbol. Hun gør sin entré i et gorilla-kostume, som på én gang virker både maskulint og feminint - ment som et ikon.
 På den gigantiske trappe optræder det udvidede operakor suppleret med Det Danske Drengekor og Det Danske Pigekor i synkrone bevægelser. Og et korps med seks dansere indfinder sig nu og da med præcis afvikling af avanceret koreografi, der løfter "Carmen" væk fra Bizets handling i Sevilla og omegn i 1820 til moderne tider.


Præstation


Også solisterne har bevægelsesmønstre, som kræver koncentration på trappetrinene samtidig med en nødvendig stemmekontrol.
 Mezzo-sopranen, Michèle Losier, som Carmen tager sig ud til den maskuline side - og fremtræder som sådan ikke som en oprigtig man-eater-type. Men med kølig udstråling lader hun ingen i tvivl om, hvem der har magten. Og da hun er dræbt med en kniv af Don José, rejser hun sig på operaens sluttone for ligesom at understrege sin herskende og dominerende sjæl.
 Migran Agadzhanyan havde rollen som korporal Don José. En kraftfuld tenor - dog uden at være poleret. Toreadoren, Escamillo, med Anatoli Sivko i rollen havde ikke en heldig aften. Mudder i stemmen. Mens Gisela Stille i partiet som Michaëla sang sig op undervejs i sit uskylds hvide kostume. På de øvrige pladser blev stroferne leveret ganske glimrende.
 Alexander Vedernikov havde et stærkt greb om kapellet, og så kunne han altså stå og lytte og se til kor-indsatser på højeste plan.


---


******


---


FAKTA


Operaen, Holmen: Georges Bizet: "Carmen". Iscenesættelse: Barrie Kosky ved Alan Barnes. Musikalsk ledelse: Alexander Vedernikov. Koreografi: Otto Pichler ved Madeline Ferricks-Rosevear. Scenografi og kostumedesign: Katrin Lea Tag. Lysdesign: Joachim Klein. Dramaturg: Zsolt Horpácsy.
 Der er alternerende besætning i stort set alle roller og på dirigentpodiet. Dirigent: Alexander Vedernikov/Robert Houssart. Carmen: Michèle Losier/Elisabeth Jansson. Don José: Migran Agadzhanyan/Niel Jørgen Riis. Escamillo: Anatoli Sivko/David Kempster. Micaëla: Gisela Stille/Sofie Elkjær Jensen.
 Spilles også 18., 20., 22., 26. og 29. september, 5. og 18. oktober, 5. november, 11., 16. og 25. januar samt 12. og 15. februar.
 
 
 

Don José er fortabt. Carmen har valgt toreadoren. Migran Agadzhanyan og Michèle Losier. Foto: Camilla Winter

============================================================================================================