BJERGSOMMER I KÄRNTEN

      Bjergsommer i Kärnten

En bjergferie!? Det kan være hvorsomhelst. I Alperne - f.eks.. - Kärnten, sydlig delstat i Østrig. Hvorfor ikke ?!

Udgangspunktet kan næsten ikke være andet end natur. Og så skal man lige tage i betragtning, at der her i Kärnten er en bjergkvalitet med skifer, og det giver en særlig natur - end hvis det f.eks. er kalk, som naturen, væksterne, gror på.

Her er bjergveje og bjergbaner i svimlende antal, så det er om at bide sig fast i et godt udgangspunkt, hvorfra der hver dag kan køres til en ny bjergtinde.

Jeg valgte byen, Bad Kleinkirchheim. Fordi der bl.a. er bjergbaner i nærheden - og ikke så langt at køre til andre bjergdestinationer.


 

       Brunnach og brud på naturen

Bad Kleinkirchheim er en decideret turistby, hvor der er et stort badecenter, golfbane, caféer, konditorier og dagligvarebutikker.

I den nordlige omegn ligger Sankt Oswald (regnet som en del af Bad Kleinkirchheim), hvor Nationalparkbahn Brunnach fører publikum op til ca. 2.000 meters højde. Fra bjergstationen er der rige muligheder for at få en god, lang bjergtur - men også en oplevelse på relativt korte distancer.

Ved bjergstationen er der en café, som drives af Hotel Berghof nede i dalen, hvor man i øvrigt spiser fortrinlig godt. Man kan så indvende, at arkitekturen dér på toppen ikke er overdådig - snarere uopfindsom. Og et stykke ude i stisystemet ser man så en bred bænkerække, som i højestegrad bryder med naturen, selv om bænken vel nok er venligt ment.


Fritgående køer møder man jo over det hele. Og så skal man lige huske på at holde sig lidt på afstand, hvis der er kalve. For moderdyr kan godt gå til angreb, hvis de føler sig truet.

Undervejs på bjerstierne møder man mange forskellige vilde planter - flere af dem ret sjældne.

     Kaiserburg


I selve Bad Kleinkirchheim når man op i højden med Kaiserburgbahn. Der køres op til Mittelstation med en kabine, og så skiftes der til en anden bjergbane, hvis man vil op til toppen. Da jeg var af sted, var der tekniske problemer fra Mittelstation og op, så jeg gik de sidste ca. fire km. op  ad Güterweg, altså den brede bjergsti. Nogle skar genvej op over stejle skråninger. Der var ro og fred - men ikke overvældende smukt.

 

Op ville jeg - uden bjergbanen i drift. Ude af skoven kunne jeg se op til bjergstationen. Og glædede mig allermest til en kold øl og et par frankfurtere. Men ak, ak! I mangel på kunder fra bjergbanen havde restauranten valgt at lukke. Gæster på mountainbikes havde det lettere end vi gående. De skulle ikke slide for at komme ned igen.

Arkitekten har fundet et godt bud på en bænk, som ikke er i harmoni med naturen.

                     Højvej med hårnåle

En flot og spændende tur får man ved at benytte Nockalmstrasse, en betalingsvej.

Fra Bad Kleinkirchheim køres der mod øst, og skiltning viser frem til Nockalmstrasse - til venstre. Og så er der ellers hårnålesving for alle pengene og en blid og storartet natur, der lokker til mange stop undervejs. Og naturligvis passeres der også restauranter, hvor man kan forlyste sig med en liflig østrigsk pilsner og et par frankfurtere. Og så er det jo værd med en spadsertur, mens promillerne forbrændes. Højvejen ender ved Krems, og der køres hjem over Seeboden ved Millstätter See og Radenthein. Der går let det meste af en dag med denne tur.


Undervejs dukkede der kreaturer op som sjove silhuetter på en bjergtop.

  Charmerende tur på Malta Hochalmstrasse


.



Man bør absolut også tage ruten gennem Maltatal og videre på Malta Hochalmstrasse, så langt vejen løber - til den store dæmning, Kölnbreinsperre. Det er igen en betalingsvej. En glimrende sekvens. Der er stoplys på turen på grund af smalle steder, hvor to biler ikke kan passere hinanden. For enden er der en større sø, hvis vand dæmningen spærrer for, og der er nogle smukke udflugter at foretage fra p-pladsen. Man kan også gå ud på selve dæmningen og få nogle skønne blikke dér. På stedet er der både hotel og restaurant.

Hvis man går til højre om søen og noget derudaf, møder man et skilt, hvor Jagasteighütte står omtalt. Det er en hytte oppe på bjerget, og skiltet oplyser, at værtinden altid er i sving - aldrig holder pause. Man kan kigge op og ane hytten og et flag. Hvis flaget en sjælden gang ikke er oppe, holder fruen trods alt fri. Man skal lige gå nogle hundrede meter efter skiltet for at finde bjergstien op til hytten.

På for enden af Maltatal på vejen tilbage kan man besøge Gmünd, - en hyggelig kunstnerby, som det er værd er brugelidt tid på.

 

Dæmningen, Kölnersperre, med hotel og restaurant for enden af Malta Hochalmstrasse.

Oppe i nærheden af toppen anes Jagasteighütte, hvor fruen aldrig holder fri - heller ikke denne dag, hvor flaget dog ikke blafrer. Stille vind!

Oppe fra stierne på Goldeck kan man se ned til p-pladsen, hvor Goldeck Panoramastrasse ender.

Det gyldne hjørne


Endnu en betalingsvej er Goldeck Panoramastrasse, som man finder syd for Spittal an der Drau - ikke langt fra Seeboden. Panoramaet er såmænd helt fint. Man når dog ikke op i det høje til Goldeck pr. bil, men der er der en fin snoet sti til toppen. Og hvis musklerne er lidt trætte er det muligt at lægge turen omkring Spittal an der Drau - igen, og køre frem til Goldeckbahn, som svæver op til Goldeck, hvor der ligger et par restauranter, og diverse stier fører rundt i et udmærket og spændende terræn.


                     Alpevej ved grænsen


Nu er det jo sådan, at enten betaler man for at komme op på et bjerg med en bjergbane - eller også kører man, hvor lader sig gøre. Har man ikke fået nok af betalingsveje er der også Villacher Alpenstrasse. Her køres der øst om Millstätter See til Villach, hvor der skiltes mod alpevejen. Der er gode udsigter, og ved en større p-plads kan man gå gennem en lille tunnel hen til bjergsiden og se ud over Østrig, Slovenien og Italien. Dreiländerblick!


CARD


Man kan købe et Kärnten Card, som koster i omegnen af 40 € for en uge alt efter sæsonen. Altså ca. 300 kr.. Og det giver gratis adgang til bjergbaner og betalingsveje. Der skal dog betales ekstra, hvis der er mere end føreren i en bil. Men på mange hoteller får man udleveret sådan et Kärnten Card kvit og frit.


Udsigten er fremragende ved "tre-lande-blikket"

Så snart koen har skidt, ankommer der svampe.

Grus, der er gravet op - og så et hul. Murmeldyr kan finde på at bygge en bolig helt tæt på vejen.

En smuk blomst ved Malta Hochalmstrasse. Behåret Ensian. Gentiana pilosa.

Familienhotel Gasthof Hinteregger. Set fra bjergbanen, som svæver næsten lige forbi.

            Hvad man dog ser

          Opholdet er grundstenen


Jeg valgte Familienhotel Gasthof Hinteregger til mit ophold - dér i Sankt Oswald ved Bad Kleinkirchheim. Et hotel med fokus på sundhed og økologi. Og billigt. Hvis man ved bestillingen med ophold og morgenmad også tegner sig for halpension, kan en uge købes for pænt under 4.000 kr.. Det er vigtigt med et godt udgangspunkt - en god grundsten - ved syv dages ekspedition.

Hinteregger leverer gode menuer og ret billige vine, og personalet er ypperligt. Uanset travlhed tager tjeneren og servitricen gerne en deltagende snak om dit og dat. Værelserne har forskellige udformninger - og allesammen balkon. Og man kan på fem minutter gå hen til Nationalparkbagn Brunnach.


                            Turen ned og hjem


Hvis man gerne vil undgå den lange tur på de tyske motorveje, kan det klare alternativ være at tage med tog ned - og leje en bil.

En togrejse til Salzburg og dér fra videre i en lejet bil.

Hvis man er hurtigt ude - og bestiller togbillet hos Deutsche Bahn (DB) nogle måneder før afrejse, kan man såmænd nå frem til Salzburg for ca. 1.600 kr. t/r - endda på 1. klasse.

Men, men, men ......... . Man bør væbne sig med tålmodighed, når man rejser med DB - og påregne forsinkelser.

For at komme til Salzburg, skal der skiftes i Hamburg og München.

Jeg har tidligere oplevet diverse forsinkelser med DB. Turen til Salzburg var ingen undtagelse.

Til Hamburg gik det alt andet end godt. På grund af sporarbejde skulle ICE-toget fra København over Køge og Haslev og var tre kvarter forsinket i forhold til den oprindelige køreplan. Men et kvarter blev indhentet - uden dog at nå den beregnede færge. Sporarbejde kan man dog nok ikke klandre nogen for. I Hamburg var der seks minutter til at skifte mod ellers 41 minutter. Det gik lige.

ICE mod München havde først et sporarbejde at kæmpe imod. Og syd for Fulda opstod der så brand ved banelegemet. (Hvilket DB så heller ikke kan gøre for.) På Fulda Hovedbanegård blev toget holdende - med besked fra togpersonalet om, at man ikke vidste, hvornår der kunne køres videre. Og ellers var informationerne sparsomme. Efter 40 minutter lykkedes det at komme videre til næste station, Würzburg. Her manglede der så en lokomotivfører, som dog kom inden så længe. Men alligevel ..... . Med ca. en times forsinkelse ankom toget til München, hvor toget til Salzburg var afgået for længst., og det næste var der få minutter til at nå. Og så i løb med den tunge kuffert. Det lykkedes at nå Salzburg kl. 21.50 efter 13 timers rejse - med det hele.

På hjemturen indløb der en såkaldt Verspätungsalarm på mobilen - altså meddelelse om forsinkelse, så toget fra Salzburg ikke kunne nå ICE-toget fra München til Hamburg. Men jeg havde faktisk snydt i timen - og taget et tidligere tog, så jeg nåede trods alt ICE'eren i München. Og så var der blot minimale forsinkelser på resten af distancen.

Det skal lige med, at servicen på et ICE-tog godt kan svinge. På hjemturen ville jeg gerne have kaffe og kage i spisevognen. Menu-kortet tilbød syv forskellige slags kager, men servitricen meddelte, at hun ingen kage havde - ja, slet intet sødt.

Lige ved hovedbanegården i Salzburg har AVIS et kontor, så det er nemt at få fat i en bil, som man sagtens kan leje hjemme fra på forhånd gennem FDM.

Man skal kalkulere med en overnatning efter sen ankomst til Salzburg. Og der er flere hoteller i nærheden af banegården.

Tager man afsted med fly, skal det påpeges, at der ikke er direkte afgange til Salzburg fra Danmark, og der går også mange timer med rejse, selv om man bruger lufthavne som mellemstationer.

======================================================================================================

====================


De tyske ICE-tog er behagelige - ikke mindst på 1. klasse. Og hvis de så også vil køre til tiden, er det jo glimrende.

Copyright © All Rights Reserved