Bertand de Billy og Det Kgl. Kapel

                             Det Kgl. Kapel i koncert med Bertrand de Billy som dirigent


               Blidt og fransk


ANMELDELSE: Ved en koncert med Det Kgl. Kapel og den franske dirigent, Bertrand de Billy, bød programmet på: Richard Wagners forspil til operaen, "Lohengrin", Franz Schuberts Symfoni nr. 8, Den ufuldendte, s amt Johannes Brahms' Symfoni nr. 4.

Det må som indgangsvinkel slås fast, at kapellet først og fremmest er glimrende, når det gælder opera og ballet. Når det går op i en højere enhed med sang og dans. I en koncert er det lige på og hårdt. Her er musikerne ligesom klædt af. Det er de nøgne facts, det gælder. Publikum sidder med pincetten ved eksamensbordet. Og man skal holde sig fra sammenligninger med Berliner Philharmoniker, Staatskapelle Dresden, Den Bayerske Radios Symfoniorkester og Wiener Philharmoniker m.fl..

Men Bertrand de Billy skulle altså forsøge at hæve det danske kapel til op over gennemsnittet.

Wagner fik en blid behandling. Lige netop passende til det smukke og rene. Natur-idyl med mange farver. Ovre i piano-områderne, de svage lydstyrker, havde kapellet et glimrende greb om skildringen af det nærmest overnaturlige - med en intens spændvidde.

Schuberts "Ufuldendte" er vanskeligt stof. Kompositionen lyder ret let, men der kræves vedholdende fordybelse og et stramt engagement. Og her kunne man se, at Billy i visse passager havde problemer med at styre kapellet. Det blev til nogle brud på det stilsikre, og formatet rakte ikke til at få symfonien helskindet i hus. Schuberts skrøbelige udfordringer fik ikke en optimal behandling. Smerte og kærlighed, som symfonien er fyldt med, opnåede blot et sløret og sterilt forløb. Et fransk, blegt baggrundstapet.

Brahms havde det jo med at kassere masser af egne kompositioner, fordi han ikke mente, de levede op til normal standard. Men hans 4. Symfoni slap igennem. Til stor fornøjelse for eftertiden. Og Billy løsnede i nogen grad styringen og lod Kapellet fremføre spontane udfoldelser, som argumenterede for en veloplagt og sprød præstation, selv om der manglede nuancer undervejs.

Det var hamrende irriterende, at mange publikummer klappede mellem satserne!

---


******

---


FAKTA


Bertrand de Billy er født i Frankrig, hvor han studerede musik. Som dirigent har hans karriere ført ham forbi operahusene i Wien, Berlin, Hamburg, München og London. Han har bl.a. også været  1. kapelmester og vicemusikchef ved Wiener Volksoper og  musikchef ved Grand Teatre del Liceu i Barcelona. Han er en eftertragtet personlighed.



Violinerne favde godt fat i Wagner.

Foto: Natascha Tiara

Bertrand de Billy. Pressefoto

===============================================================

Messingblæserne var udfordret af Schubert. Foto: Natascha Tiara


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Copyright © All Rights Reserved