BERLIN - I SEPTEMBER

At vælge og vrage i Berlin



En storbyferie i Berlin kan få mange udfald. Alt efter, hvor mange dage der er til rådighed - men naturligvis allermest betinget af, hvad man vælger at fokusere på.
 Blot det at færdes i Berlin mellem berlinerne i gaderne, i undergrundens tog, i stormagasiner og restauranter - at blande sig i det sociale liv - er yderst interessant. Og så kan der jo krydres med opera-forestillinger, koncerter og museumsbesøg. Hvor skal man dog ende og begynde.


Det kendte


Berlin er måske allerbedst kendt for Brandenburger Tor og Gedächtnis Kirche.    Brandenburger Tor er den største og den sidste bevarede byport i Berlin. Der var oprindeligt 18 byporte på den gamle toldmur, som bestod fra det 18. og hen til midten af det 19. århundrede. Under den kolde krig passerede Berlinmuren tæt vest om Brandenburger Tor, der således også blev et symbol på den delte by.
 Kirkens fulde navn er Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, som blev bygget i årene 1895 og 1959-1961. Den 63 meter høje tårnruin af den oprindelige Gedächtniskirche fra 1895 indgår som en del af kirken som blev bygget mellem 1959 - 1961.
 Kirken fra 1895 blev bygget til ære for Kejser Wilhelm 1. af Franz Schwechten. Det var en stor kirke med seks tårne og mange udsmykninger, hvoraf nogle stadig eksisterer. Kirken blev ødelagt under 2. verdenskrig, og efter krigen diskuterede man om hvorvidt man skulle rive resterne ned eller genopbygge kirken.
Resultatet af diskussionen førte til den nuværende løsning hvor dele af den gamle ruin står side om side med den ny kirke tegnet af Egon Eiermann. Den nye kirke fremstår i en stærk kontrast og alligevel afbalanceret til den gamle med dens blå glaspaneler, som dækker begge - både kirkebygning og tårn (også kaldet pudderdåsen og læbestiften af de lokale berlinere). Inde i den nye kirke skaber glasmosaikker det blå glas en rolig stemning væk fra Kurfürstendamms travle byliv.
 I den gamle ruins resterende kirkebygning er der indrettet en mindehal mod krig, og det er samtidig muligt at se resterne af mosaikkerne fra den oprindelige kirke, som blandt andet skildrer Kejser Wilhelm I's liv.


Den nyeste del af Gedächtniskirche - fra 1959-61.

Det bombede tårn i Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche.

Udsmykningen uder det gamle kirketårn er prægtigt.

Lokalplanen ved Gedächtniskirche er noget speciel.

Et besøg i Berlinische Galerie er en udfordring med moderne kunst i centrum. Og her bliver der gået til makronerne. Man skal forberede sig på det ganske avancerede. Nogen vil uden tvivl undre sig over, hvad der f.eks. kan udformes af et stålrør - og kalde det kunst. Og det er jo det, der i sig selv er spændende. Galeriet kan nås via U2-bahn til Spittelmarkt og en spadsertur ad Alte Jakobstrasse til nr. 124-128. Her venter også mere "normal" kunst.
 Og så er der jo flere muséer, som beskæftiger sig med 2. verdenskrig og DDR, og som er glimrende "underholdning". (Se selv på Google)


Klokken slår - tiden går. Af Bettina Pousttchi.

En lille purk er ved at lære bogstaver foran Berlinische Galerie.

Kom så lige an. Bettina Pousttchi har navne til sine "mennesker", - som bl.a. Arnold, Jakob, Olga, Lea.

Galeriet serverer også underholdning. Man kan f.eks. tegne en kat, en giraf eller en zebra med en finger på en plade. Og så får man karakter - op til 100 pct. - alt efter hvor godt det ligner.

På 1. sal i galeriet møder man dette fantastiske maleri af Anton von Werner (1843-1915). Billedet er fra 1908 og forestiller afsløringen af mindesmærket af komponisten, Richard Wagner, i Berlin Tiergarten.

Billedet hedder "Tür um 1946" af Werner Heldt - fra en tid, hvor der var mangel på kunstneriske materialer efter krigen - og her altså et maleri på en dør..

Karl Arnold (1883-1953) står bag dette værk, som bærer navnet "Heil Preussen".

Tag en af S-banerne og stå af på Hackescher Markt. Lige neden for er der markedstilstande - og masser til ganen og halsen. Og få meter væk troner en slags hovedbygning med overskriften, Die Hackescher Höfe. Bagved er der flere gårdspladser - den ene flottere end den anden, og her findes der bl.a. kunstbutiker og restauranter - naturligvis. 

Og når man nu er det område er det værd at gå til den bagvedliggende Oranienburger Strasse og nogle af de stille sidegader, hvor der er en særlig atmosfære. Også i Grosse Hamburger Strasse, hvor der ligger en jødisk kirkegård, som der ikke umiddelbart er adgang til. Og kommer man ind, skal man som mand gå med hovedbeklædning. På kirkegården er der 16 samlegrave med 2.425 døde. Her lå også et alderdomshjem, der blev brugt som "lager" for intet mindre end 55.000 jøder, inden de i 1942 blev ført til koncentrationslejre.

Fronten til Die Hackerschen Höfe.

Hackescher Markt.

Der er flot i Die Hackerschen Höfe med restauranter både for oven og for neden.

Tilbage i tiden spurgte jeg en sekretær på den danske ambassade i Berlin, om hun kunne pege på nogle steder, hvor der ikke kommer tuister i så høj grad som til de kendte trækplastre. Hun hentydede bl.a. til det mægtige sovjetiske krigsmindesmærke i Treptower Park, hvortil man kan komme med S-bahn - bl.a. S9. Det var Sovjetunionens diktator, Josef Stalin, som tog initiativet til mindesmærket i den sovjetiske zone i Berlin efter 2. verdenskrig.
 Josef Stalin, hvis efternavn betyder "manden af stål" - og et påtaget navn, er en af de mest hensynsløse diktatorer i verdenshistorien. I perioden 1928-1953 skabte han et brutalt diktatur i Sovjetunionen, som udøvede omfattende vold og terror mod den sovjetiske befolkning. Det stalinistiske regime kostede millioner af menneskeliv, men på trods af dette fremstår Stalin hos en stor del af den tidligere sovjetiske befolkning i dag som en af de største ledere i Sovjetunionen.

Her ligger den jødiske kirkegård i området, hvor det stod forfærdeligt til i krigsårene.

Dette er ligesom bagsiden af hovedindgangen til det sovjettiske mindesmærke.

Bagenden af mindesmærket, som overordnet er lidt klodset udført.

På otte store klodser, her en af dem, har Josef Stallin skrevet om det sovjettiske folks modige kamp mod de tyske besættelsestropper.

Også i Berlin benytter man muligheden for at få lækker drikkelse indebords - bl.a. ved at kopiere Münchens oktoberfest, som jo indledes i slutningen af september. Og I Berlin er det ligeledes kendt München-øl som f.eks. Paulaner, der  i høj grad hældes indenbords. Og ikke mindst på Alexanderplatz festes der i lange baner.
 I øvrigt er det værd at nævne, at Berlins julemarkeder har en lang tyvstart netop på Alexanderplatz, hvor boder fylder det meste af pladsen neden for stormagasinet, Galeria Kaufhof. Og det er stort set her i september kun julehjerter, der mangler. Alt muligt andet incl. tingel-tangel kan købes - også på det spiselige plan.

A la julemarked. I september.

Der festes til langt ud på aftenen på Alexanderplatz.

Her er der Paulaner-øl fra München i glassene. Noget af Tysklands allerbedste. Oktoberfest!

Shopping skal der bestemt også være plads til.
 A propos stormagasiner kæmper flere tyske kæder med økonomien. Men der er altså fortsat godt med liv i Karstadt ved Kurfürstendamm og Galeria Kaufhof ved Alexanderplatz.
 Så er der centre, hvor flere butikker er samlet under samme tag. F.eks. Arkaden ved Potsdamer Platz, som ved etableringen for efterhånden mange år siden efter Murens fald tog sig godt ud med et bredt udvalg på tre etager. Men en krise har ramt Arkaden. Flere butikker er lukket. Og da jeg var forbi her i september 2019 var der yderligere flere ophørs-udsalg. Hvad mon der sker? Og er sket? Desuden gik jeg forgæves til fiskerestauranten, Nordsee, som måtte forkorte åbningstiden på grund af mangel på personale.

Arkaden var tidligere et skønt sted med de alsidige butikker. Men nu er stedet en skygge af sig selv. - I Wiener Café på 1. sal fremførte jeg de lukkede forretninger over for en ekspeditrice. Men hun afværgede med, at der nok skulle komme nye til. - Lad os se.

Der spises en masse lækre sager i den lange, lange forhjul, - bl.a. svampe.

DIT OG DAT

Flere steder mangler der fortsat at få renoveret bygninger som her nær Alexanderplatz ved Mercure Hotel, der benyttes af det danske rejsebureau, Skan Rejser, som mange benytter - og de fleste er tilfredse med.

Det markeres stadig, hvordan terror ramte Berlins julemarked på Breitscheid Platz den 19. december 2016. Med 12 ofre.

Berlin er kendt for mange demonstrationer. Og her er en speciel reklame for en storstilet klima-demonstration.

Flere pladser i Berlin som her ved Breitscheid Platz er med f.eks. stålstolper sikret mod, at biler køres ind på pladsen som 19. december 2016.

============================================================================================================