ØRNSTRUP - NED GENNEM FRANKRIG

                                  Ned gennem Frankrig

 Frankrig - i bund og grund



Rejse-journalisten og forfatteren, Jørn Ørnstrup kender stort set det meste af Europa. Ud og ind. Op og ned.
 At han har foretaget en kulturhistorisk og politisk rejse gennem Frankrig kan ikke undre. Bogen, det er blevet til, er allermest en historiebog - frem for en rejse-guide. Og som sådan er den produceret via en lav CO2-udledning. Rejsen er foretaget med tog.
 Valget af byer og områder synes ikke at have været noget slag på tasken - men må tilskrives en årelang kærlighed til det franske miljø og sprog. Naturen og det franske folk. Og i høj grad også det franske køkken og restauranter. Naturligvis med fokus på bl.a. Alsace, Provence og Côté d'Azur, Paris, Nice og Marseille.


Fundamentet


Beskrivelserne rummer et fundamentalt kendskab til regionerne. Og Jørn Ørnstrup har efterhånden tillagt sig en karakteristisk fortælle-facon, hvor han trækker læseren med ind i øjeblikket med genkendelige replikker og oprigtig begejstring for detaljer i den franske hverdag. Når han flere steder fremsætter standpunkter efterfulgt af "tænker jeg", forsøger han ligesom at sløre sin egentlige mening om dette og hint.
 Fransk historie og politik bliver i mange tilfælde endevendt minutiøst. Og det er så forfatterens valg frem for at inddrage flere byer og områder fra den franske geografi.
 Jørn Ørnstrup får på højt niveau understreget sin sans for, hvad der sælger en fransk destination. Det bliver gentagne gange til massiv og frodig reklame for seværdigheder, som man simpelt hen selv må opleve.
 Et kort over Frankrig vil måske være et fint supplement ved læsning af bogen. De fleste af bogens billeder får illustreret oplevelser, som Jørn Ørnstrup har dvælet inderligt ved.
 En dugfrisk vurdering af "Ned gennem Frankrig" fra forlaget mellemgaard lander på et stade af righoldig fransk materie og ånd.
 Bogen er set til 170 kr..


========================================================================================



                                                 Aa Kirke

                                   Povls Kirke

                Naturen overlever



Man siger flere steder i landet, at naturen er truet af turisme, - bl.a. på Møn. Men naturen rummer jo masser af plads, og der er ingen tvivl om, at den vil overleve. Således også i turismens nøddeskal. Bornholm.
 Skoven, Almindingen, dækker en relativ stor del af Bornholm. Og her finder man bl.a. Ekkodalen, som er en sprækkedal. Og betegnelsen dækker over, at grundfjeldet i tidernes morgen var udsat for spændinger, der fik fjeldet til at slå revner. Bornholm har omkring 70 sprækkedale, og Ekkodalen er den absolut længste, - ca. 12 km. lang. Nær Ekkodalshuset har man en af de bedste muligheder for at opnå ekko, når man råber. Mange råber "Hvad drikker Møller?" Svaret er oplagt. - Selv brugte jeg en anden version: "Hvad spiser Iris?"
 Ikke langt fra Ekkodalen findes bl.a. Gamleborg og Lilleborg. Gamleborg var kongemagtens første borg på Bornholm. De ældste fund her fra er fra 900-årene. Lilleborg er blandt de ældste middelalderborge - og fra ca. 1150.
 Jon kom til Bornholm for at fortælle bornholmerne om Gud. Ifølge sagnet. Han talte i en lille grotte, hvor der ikke var plads til alle. Så rykkede han uden for - og prædikede fra en klippe. Jons Kapel, som man finder nord for Hasle.
 Mellem Tejn og Gudhjem er det værd at stoppe ved Helligdomsklipperne. Gennem årtusinder har brændingen på dette sted eroderet klippekysten og skabt dybe kløfter ind i fjeldet. Tilbage står nu de skarpe skær, forrevne granitsøjler og stejle klippevægge med dybe gange og grotter – såkaldte ”ovne”, der tilsammen udgør Helligdomsklipperne. De op til 20 meter høje klipper er opkaldt efter en hellig kilde, der i gammel tid løb ud for foden af klipperne. På marken oven for lå i middelalderen et kapel, Trefoldighedskapellet, hvortil man hentede ”livgivende” vand fra den hellige kilde. Mange mennesker har gennem tiderne – særligt Skt. Hans nat – valfartet til stedet i håb om helbredelse.
 Hvis man søger væk fra de mest markante natur-turist-magneter, er der etutal af skønne steder, som kan give begejstring under åben himmel.



Ekkodalen - her ved indgangen fra p-pladsen ved Ekkodalshuset, hvor ekkoet også er glimrende.

Nedgangen til Jons Kapel er skabt af diabas, - en såkaldt magmatisk bjergart.

                                                  Jons Kapel



Et besøg på Bornholm bør også omfatte i hvert fald to museer. Nemlig Bornholms Kunstmuseum og Oluf Høst Museet.
 Kunstmuseet ved Helligdomsklipperne er et ganske avanceret byggeri fra 1993 i et spektakulært landskab, hvor bygningen følger terrænets fald. Arkitekterne, Johan Fogh og Per Følner, er bagmændene til projektet, som blev udvidet i 2003. Museet rummer i høj grad ypperlig kunst begået af "Bornholmerskolen" med f.eks. Edvard Weise, Karl Isakson, Olaf Rude og Oluf Høst. Men der er også nyere og ældre kunstværker. Hertil kommer gæste-udstillinger.


 Museer på højniveau

Der er kælet for arkitekturen i Bornholms Kunstmuseum.

                                                                                         Helligdomsklipperne

     Erik Hagens er absolut i den høje klasse - her med "Hvornår" og "Hvorfor" fra 2011.

Oluf Høst Museet er indrettet i Hedvig og Oluf Høsts villa, Norresân, i Gudhjem. Det åbnede i 1993 og har en righoldig samling af Oluf Høsts malerier - naturligvis. I haven bag villaen kan man besøge de to "malerhuse", som Oluf Høst kaldte dem. Og haven skråner op mod Gudhjems bjerg, Bokul, hvorfra Høst hentede mange af sine motiver ved studier af udsigten ind over Gudhjem.
 Bognemark, et tidligere husmandssted på Bokul, var fra 1920'erne et af Oluf Høsts foretrukne motiver. Han købte gården 1935 og vendte i hundredvis af malerier tilbage til motivet med den brede portåbning i den lave længe med det høje tag, set i varierende belysninger og på forskellige årstider. Bognemark nedbrændte i år 2000 efter en skorstensbrand.

       Længen på gården, Bognemark, som Oluf Høst malede igen - og igen .........

  Byer

   - i udvalg



Alt efter, hvor mange dage man har afsat til oplevelser på Bornholm, er det naturligvis en god idé af lægge en plan for, hvad man vil satse på. Bestemt også, når det gælder by-besøg.
 Byerne mod nordøst og øst er - med et slag på tasken og tidligere bekendtskaber - de mest indbydende. Også i begyndelsen af september.
 Rønne er - bare Rønne.
 Hasle er halvkedelig - men dog med lidt leben ved vestbyens røgeri.
 Sandvig leverer en fin udsigt - men er stillestående.
 Allinge virker affolket.
 Så er der straks mere leben i Svaneke, som også har en glimrende lokalplan, der viser skønne huse i de små gader.
 Hovedgaden i Gudhjem er - selv i de første efterårsdage - trækplaster for turister, som synes at nyde atmosfæren i den skrånende hovedgade.
 Nexø er ikke besat af den helt store charme, som til gengæld pibler en smule frem mod syd i Snogebæk.





Udsigten over Gudhjem ligger dybt i blodet hos kunstmaleren, Flemming Møller, som øjensynligt aldrig bliver færdig med dette motiv.


      Ja, - der er jo souvenirs af forskellig karat.

Svaneke imponerer med sine smukke farver på husene ifølge lokalplanen.

Måske er Gudhjems hovedgade ikke den kønneste, men den har atmosfære.

Vang ligger idyllisk på "bjergsiden".

Snogebæk har visse spændende vinkler. Til højre ses den tidligere Bornholms levertranfabrik.

  Kunst -        og souvenirs
Masser af turister danner selvfølgelig også basis for kunst - og souvenirs.
 Kunsten lever i bedste velgående. Men man må gerne være lidt kræsen og opsøgende.
 F.eks. finder man Baltic Sea Glass lidt syd for Gudhjem. Her kan man gå ind og følge med i glasproduktioner. Og fra de varme ovne er der flotte resultater, som også kan købes på stedet.
 Ved brochure-studier finder man frem til steder med meget og alsidigt kunsthåndværk. Og i et renoveret pakhus i Hasle, Grønbechs Gård, bydes der på diverse producenter af kunst.
 I Gudhjem optræder maleren, Flemming Møller. Umiddelbart overvældes man af hans kunstværker i hans galleri, Figenhuset, i Gudhjems hovedgade. Og man kan komme til at spekulere over, hvorvidt Flemming Møller ligefrem optræder ved et samlebånd. Og om hans mange billeder af udsigt over Gudhjem er lidt poppet. Imidlertid er der megen sjæl i malerierne, og man har svært ved at få ham væk fra nethinden. - Et billede af Flemming Møller på væggen er et godt minde om Bornholm, - en storartet souvenir af en virkelig kunstner.
 Og så er der i øvrigt ikke det sted, hvor man ikke kan tilegne sig souvenirs i alle afskygninger. Nogen mere forfærdelige end andre.